Folketælling Rind sogn, Okkels, 1834:
|
Jens Chr. Pedersen | 61 år | gift | gårdmand |
Maren Madsdatter | 57 år | gift | hans kone |
Lars Jensen | 20 år | ugift | deres børn |
Niels Jensen | 18 år | - | |
Jens Jensen | 15 år | - | |
Maren Jensdatter | 18 år | - | tjenestepige |
Rind kirkebog, Hammerum herred, 1836:
Død 28 feb. begr. 7. marts, Jens Christian Pedersen, Gårdmand i Okkels, 63 1/2 år. Død af sprinkler.
Kilde Jens Okkels Hansen:
Faddere ved hans dåb var Januses kone i Øster Høgild, Jens Okkels og datter, Peder Ørskov og hustru i Sunds og Bertel Smeds svend.
Han kom økonomisk godt over de trange tider for landbruget og blev endda velhavende.
Efter Sidsel Dynesdatters død blev der afholdt skifte, og ifølge skifteprotokollen 1828-32, fol. 205, oplyses det, at skifteretten den 10. september 1830 fik meddelelse fra gårdmand Jens Dynesen af Elmsholt i Rind sogn, at gårdmand Jens Christian Pedersen af Okkels i Rind sogn hans kone sidsel dynesdatter d. 26. f.m. ved døden var afgået.
Den 24. september 1830 var der skiftesamling i Okkels, hvor herredsfogeden var til stede sammen med sognefogeden og vurderingsmænd.
Tilstede var også enkemanden og sønnen Peder Jensen, der var fuldmyndig, og på datteren Sofies vegne var mødt hendes mand, Dynes Jensen, Lille Langelund, sønnen Dynes 20 år, Lars 17 år Niels og Maren, begge 14 år og Jens 11år.
Som formynder og værge for de mindreårige var til stede gårdmand Jens Dynesen af Elmsholt, som var børnenes morbroder.
Derpå blev gårdens indbo registreret og vurderet:
Gårdens besætning var på 3 heste, 7 køer, 7 ungnød og stude og 27 får.
Enkemanden fremlagde sit skøde på gården af 26/10 1802, som blev vurderet til 800 rdrl., heri indbefattet et på marken nybygget hus. Gårdens hartkorn var 3 tdr. 4 skp. 2 fjdk. 2 alb. Foruden gården med indbo og besætning m.v., havde
Jens Chr. Pedersen forskellige tilgodehavender, nogle med, andre uden obligation. Bl.a. havde han 750 rigsdaler tilgode hos svogeren Jens Kølbæk Dynesen i Over Amtrup.
Gården med besætning og løsøre blev vurderet til 1273 rdrl. og tilgodehavender medog uden pantebreve til 1630 rdrl. Når udgifterne var fradraget, blev der til deling 2814 rdrl. 3 mark, og deraf tilkom halvdelen manden 1407 rdrl. og børnene ligeledes 1407 rdrl., som enkemanden dog ønskede at forhøje til 1800 rdrl. så hver af de 5 sønner fik 300 rdrl og døtrene Sofie og Maren hver 150 rdrl. Desuden fik datteren Maren en sengs klæder som søsteren Sofie havde fået før hende =30rdrl. og fri bryllup efter egnens skik= 20rdrl.
Skifteretten bestemte at den tillagte arv ikke skal udbetales før børnenes fyldte 18de år imod at faderen indtil da opdrager og underholder dem, hvorefter boet blev overdraget enkemanden.
Da Jens Chr. Pedersen døde blev der holdt skifte den 29. februar 1836.
Til stede var enken Maren Madsdatter med hendes lavværge Erik Pedersen af Øster Høgild og sønnen dynes Jensen af Fjederholt, som er myndig, og den mindreårige søn Lars Jensen, der har gården, samt datteren Sofies mand Dynes Jensen af Lille Langelund.
For den umyndige søn Jens Jensen såvel som for afdøde søn Peder Jensens børn, blev Dynes Jensen i Fjederholt formynder. Sønnen Niels Jensen var død d. 2. november 1835 af sprinkler (plettyfus).
Gårdens besætning var 2 heste, 2 stude, 8 køer, 7 ungnød og stude, 30 får, 1 svin.
Gården med dens hartkorn 3 tdr. 4 skp. 2 fjdk. 2 alb, med tiender efter skøde af 26.oktober 1808 og 8. august 1811, blev ansat til 800 rigsdaler. Der var de samme tilgodehavender som da Sidsel Dynesdatter døde.
Den 7. marts var der atter skiftesamling, hvor det oplystes, at der ingen børn var i ægteskabet med Maren Madsdatter, men arvingerne var den afdødes børn af første ægteskab: Dynes Jensen Fjederholt, Lars 23 år, Jens 17 år og en datter Sofie gift med dynes Jensen Lille Langelund,og afdøde søn Peder Jensens børn som var: Lars 3 år Peder 1 år og Sidsel 4 år.
Gården med løsøre og besætning blev vurderet til 1430 rdrl.
Der blev til deling mellem enken Maren Madsdatter og afdødes børn 1764 rdrl., hvoraf enkens boeslod var 882 rdrl. og børnenes ligeså.
Enken ønskede, at afdøde Peder Jensens børn skulle dele 300 rdrl., så hver af sønnerne Lars og Peter får 120 rdrl. og Sidsel 60 rdrl.
Sønnen Lars Jensen Okkels blev ejer af fødegården, som ved matrikuleringen 1844 fik matr. nr. 1a med nyt hartkorn 2 tdr. 6 skp. 0 fjdk. 2 1/2 alb. Han solgte senere gården til Jens Chr, Møller og købte gården i Birk, Gjellerup sogn.
Datteren Maren Jensdatter døde 4. februar 1836 af en smitsom sygdom, som faderen også døde af sidst i februar måned.
Sønnen Peder Jensen blev gift i Rind sogn d. 6. marts 1830 med Ane Larsdatter af Nr. Søby og fik en gård kaldet Lundgård i Gjellerup sogn. Han døde d. 26. maj 1834 af tæring.
|