Note for Lars Jensen Okkels


Kilde: Jens Okkels Hansen:
Blev ved faderens død ejer af fødegården Okkels, som ved matrikuleringen 1844 fik matr. nr. 1a med et nyt hartkorn 2 tdr. 6 skp. 0 fjdk. 2 1/2 alb. . Han solgte senere gården til Jens Chr, Møller og købte afdøde Peter Jepsens ejendom matr. nr. 7 i i Birk Gjellerup sogn for 5000 Rdl rigsmønt. og blev dermed den sidste Okkels på slægtsgården.

Ellen Olsen-Okkels født 1917 kan fortælle:
Så vidt jeg husker fra kortene (og halvfætter Sigurd fra Herning) stødte denne gårds jord op til Magrethelystjordene, der var uopdyrket hede, som Lars Jensen Okkels gav sig til at opdyrke. For dette arbejde fik han Det kgl. Landhusholdningsselskabs sølvbæger. Efter hans død arvede hans nevø Lars Martinus Okkels Jensen dette bæger.
Hans ægteskab med sin kusine endte barnløst.
Han havde en bibeskæftigelse som strømpehandler. I 1845 købte han 800kg. uld og havde et varelager på 800 par helstrømper, 400 par halvstrømper og 50 par vanter.
Missionshuset Bethesda, der stadig ligger ved siden af rådhuset i Herning, er delvist opført for hans penge.
Parret havde flere plejebørn: Maren Okkels Lauritsen født 28. jan 1850, en anden pige født ca. 1857.

Døde som aftægtsmand.

© Erik F. Rønnebech - Landlystvej 5b, Erritsø - 7000 Fredericia - Tlf: 2099 3286