Note for Jens Jensen Okkels


Kilde Jens Okkels Hansen
Han hjemmedøbtes 14. nov. 1818. Faddere ved dåben var pigen Ane Ceciliane Nielsdatter fra Elmholt, dynes Amtrup fra Snejbjerg, Peder Pedersen Øster Høgild og Sofie Christensdatter fra Fjederholt.
Jens Jensen Okkels var gårdejer i Meldgård senere kaldet Margretheslyst i Birk, Gjellerup sogn, Hammerum Herred. Han døde ved et ulykkestilfælde i 1886 som aftægtsmand i Birk.
Han fik skøde på sin svigerfars gård Meldgård i Birk, gjellerup sogn i året 1846, og slødet er indført i Hammerum Herreds skøde og pantebog nr. 14, fol. 840 og lyder i uddrag:

Skøde: Underskrevne Jens Christensen gør herved vitterlig, at have solgt og afhændet fra mig og øvrige arvinger til min svigersøn Jens Jensen Okkels følgende mig tilhørende ejendomme beliggende i Birk By, Gjellerup sogn:

a) Den mig ifølge skøde af 17/6 1828, læst 16/8 1828 overdragne gård af hartkorn 3 tdr. 6 skp. 2 5/6 alb. af ager og eng, skovskyld 1 skp. 1 fjdk. med påstående bygninger og tilliggende jorder, alt med rettigheder og byrder, således som jeg deraf har været ejer.
b) 1 engparcel fra Lars Frandsens gård, Øster Birkholm kaldet, hartkorn 2 skp. 3 fjdk. 2 11/32 alb.

c) Foruden det anførte hartkorn følger i købet ind- og udbo tillige med besætning og inventarium, således som køberen samme allerede har tiltrådt og taget i brug og besiddelse.
Da køberen Jens Jensen Okkels har tilfredsstillet mig for købesummen 1775 rdrl. sølv, idet han har forpligtet s til at svare de275 rdrl. sølv som indestår i gården, og for de øvrige 1000 rdrl. givet mig fyldestgørende sikkerhed, samt fremdeles ved kontrakt af d.d. givet mig betryggelse for den aftægt, jeg og hustru ved gårdens afståelse har betinget os, så erklærer jeg desårsag, at benævnte ejendomme med tilliggende ganske som jeg har været ejer deraf nu rettelig skal tilhøre Jens Jensen Okkels med fuld ejendomsret fri og frelst fra hver mands tiltale under min og arvingers hjemmel efter loven.
Skrevet i Herning 8. februar 1846.
Jens Christensen
Læst i Hammerum Herreds Ting 8. april 1848.

Jens Jensen Okkels afstod i året 1875 Meldgård til sønnen Jens Birk Jensen.

© Erik F. Rønnebech - Landlystvej 5b, Erritsø - 7000 Fredericia - Tlf: 2099 3286