Karen Kirstine Johansdatter
(1837-1895)

Igaar var Hanne herinde med Brev fra eder hvor jeg ser at i har indhøstet, og jeg kan ikke fortælle hvor daarlig jeg har været. Jeg spiste ikke i 8 dage. Saa snart jeg fik en Smule, saa maatte det op. Saa fik jeg da endelig lov at lade være at spise. Naar Doktoren ikke kunde huske mit Navn, saa sagde han:"Hende der ikke spiser". Men nu er jeg da gudskelov lidt bedre. Jeg har haft 40 Grader Feber, nu er den da gaaet ned til 37 ¼. Jeg er vis på at jeg bliver ikke opereret de første 8 Dage, og de kan heller ikke tjenlig før. Han lader altid til at det er en meget stor Operation. Men jeg synes ikke at det lader, at den skulde være saa vanskelig. Han sagde en Dag:" Ja det er som sædvanlig det har vi de gode Jordemødre at takke for." Den kone som var saa lykkelig for dig, hun skulde opereres den dag Hans var her, hun tabte helt Modet Dagen i Forvejen, og hun døde ogsaa den 4de Dag. Nu kan jeg ikke døje længere, og i kan vel ogsaa daarlig læse det, men jeg sidder i Sengen og tegner disse Streger. Men hvordan det nu gaar mig, saa vær tilfreds med min skæbne, og vil Herren kalde mig , saa bær jer Sorg med Taalmodighed og bed allesammen for min Sjæls Salighed, det er mit eneste ønske til eder alle Kære i Hjemmet, og lad nu alle mine Børn se denne Seddel. I Hilses fra Hanne og Niels. De kommer og besøger mig saa ofte de kan, og hils hans forældre fra dem.
Og nu farvel fra Moder.

Jeg kan nok forstaa at I længes efter at høre fra mig men Jeg har ikke andet end sædvanlig. Jeg er lidt ope om vær Dag og Jeg er ogsaa sluppet Feberen men nu skal Jeg samle Kræfter og der skal mange til for det er en meget stor operation siger Han men nu spiser Jeg godt men mit.knæ vil ikke bære mig men det gaaer vel nok naar bare det ikke skal vare for længe for nu længes Jeg snart efter en Ende på det hvordan Herren saa vil bestemme det for mig og Du kjære gode Bodil, hvordan har Du det dog, det bekymrer Jeg mig mest for. Du kan jo ikke blive ved selv det er da umugligt. Jeg ved ikke hvordan i bedst skal stille Eders sager, vil i hilse Anna og takke mange gange for Brevet men hun maa undskylde mig med et Brev. Jeg kan saa Dårligt see og hils Dorthe og Hans og tak ham fordi. Han hjalp mig her over og hils Anders og mine 2 stakkels Drenge derhjemme hvordan har dig det, har dig faaet nogen Klæder ellers sørg for det. Dig trænger Høiligt. Johan kunde da skrive mig et par ord til, og Fader hvordan befinder Han sig. Velsagtens ikke rigtig godt.
Lev nu vel allesammen i Jesu Navn alle i kjære der Hjemmet
fra Moder
dig=de.

Ja, Jeg skulde jo skrive lidt hjem til Eder i kjære i Hjemmet, men hvad skal det være, ja Jeg kan da fortælle Eder at Jeg har været daarligere i forrige Uge, den dag da Kristian var her var Jeg meget daarlig med Opkastninger og Mavesmerter, men nu er Jeg da bedre igen, saa længe det varer. Jeg spurgte Ham ad i Morges om Jeg dog ikke snart skulde for, men han svarede, at for hans Skyld kunde dig godt, men han var nød til at se tiden an, der var alt for stort et Ansvar opperasjonen var saa svær så der skulle bruges al den forsigtighed der var mulig og dertil maatte Jeg jo tie, saa Gud ved hvor naar det bliver, det ved kun Han allene men Haabet og modet kan daarlig slaae til. Jeg har jo ventet med at skrive for Jeg troede dog at Jeg snar skulde blive behandlet men da det er udbestemt inu saa maatte Jeg jo til det. Jeg synes da ellers nok, da I er saa mange, saa kunde I nok skrive mig til engang i mellem, det lader næsten som i har glemt mig. I kan da nok undskylde mig med at skrive. I veed dog at Jeg kan daarlig see.
Du Johan takkes mange gange for dig for dit kjære Brev.
Hanne og Agnes Moder besøger mig i det mindste 2 Gange om Ugen, og den Dame vi laae hos, da vi kom her over, har været her 3 gange, men hun kommer altid forsinket, det er altid efter Besøgstid.
Nu maa i lade dem alle læse det. Jeg kan ikke skrive uden lige nødvendig. Jeg er saa træt saa træt.
Lev nu vel alle i kjære og elskede i Hjemmet og hav gamle Moder i venlig Erindring vi sees nok knap mere hernede det Haab er snart bristet for mig, men Jeg haaber til gud at vi maa møde alle i de Evige Boliger og at ikke en eneste maa mangle. Det er min bøn til Herren bade tidlig og sildig. Lev vel kjære Mand og Børn.
fra Moder
hils Kristiane.

Kjære Mand. Da du synes at have Lykke til at besøge mig saa kom i Guds Navn, men der maa da nogen Reise med dig. Adlene kan du ikke Reise det er udmulidt og der er jo ikke lang besøgstid, der er kun fra 3 til 5 om Eftermigdagen men til Reisende nær Familie kan da faae Lov at komme til andre Tider, naar I beder om det.
Jeg har jo ikke andet at skrive end at det er ved det gamle, i dag er Jeg ikke Rask igen. Du skriver om Jeg kan sove. Ja naar Jeg er rask. Sidste Nat sov Jeg ikke meget. Jeg havde saa store Mavesmærter og dig er ikke gaaet over inu.
Lev nu vel alle i Elskede og savnede i Hjemmet.
Det ønskes af Hustru og Moder
Hils alle mine andre Børn
Lev vel i Jesus Navn

Det glæder mig at i kommer over at besøge mig skjønt det havde været bedre om Operationen havde været overstået, men det bliver ikke før i næste Uge. Jeg spurgte Professoren i dag og han sagde i næste Uge man Han kunde ikke sige hvad Dag, der er Operationer 2 a 3 gange om Ugen, og nu venter Jeg Jer bestemt på Lørdag saa i maa ikke opsætte det. I næste Uge maa I ikke komme. Jeg synes at Kirsten skulde tage med til Anes Moder. Hun er saa udmaadelig flink. Hun kommer her aldrig uden at Hun har noget med. Viindruer og kager og Graapærer og saadan noget og det har da Hanne ogsaa og Anes Forældre boer tæt ved Jernbanen, saa kunde jo Kirsten tage dertil og fader til Niels Jørgen, i kunde jo godt skrive begge steder. Jeg vilde gjerne have i skulde slagte et par kyllinger og tage et par pund Smør med til Anes Forældre, saa kunde Kirsten jo tage kage og sodan noget, Hanne kan bie til vis Jeg bliver rask, vis Annas Viindruer er gode, kunde Jeg lide at smage dem, og at lille glas Haaning og Jeg kunde lide et par Kleiner. Vil i hjælpe Dorthe og Hans og takke dem mange gange for deres Brev. Jeg modtog det for lidt siden saa nu kan Jeg ikke klage længer især vis i bliver saadan ved. Jeg er meget bedre, nu spiser Jeg godt, nu er det blidt om at gjøre, at Jeg kan blive veed, -
nu ikke mere alt andet faar være viis vi faar talt sammen, som Jeg da Haaber. I kan godt komme hertil hen ved Kl. 10 om formiddagen. Vi kan gaa ud i Salonen at tale sammen.
Vi havde store fremmede i gaar , her var 2 Dronninger og en Prinsesse. Det var vor egen og Prinsessen af Wales. og Kong Georgs og dig var runt og talte med vær især af os.
nu hils mange gange fra Eders Hustru og Moder
endnu engang en Hjertelig hilsenfra moder
lad dem se brevet alle sammen.
med Kleinerne var det kun spøg det skal I ikke tage med.

Ja nu er det værste indtruffet som kan indtræffe for mig at Jeg skal sendes Hjem som Jeg er. Jeg skal hjem ½ Aar. Han vil se om Land Luften ikke kan virke bedre. Han sagde i aftes, at Han vilde forklare mai det saa nøiagtig som muligt, den raske Nyre var ikke rask nok til at Arbeide for den Syge. Han mente naar Jeg blev mere rask skulde den raske Nyre blive stærkere den syge skal naturligvis bort tillige med Svulsten og der er heller ikke nogen mening i at ligge her og give penge ud, naar dig ikke kan gjøre noget for mig, saa han sagde Jeg kunde skrive efter min mand at Han kunde hente mig, og vil nok bede Dig selv at hente mig vis det er Dig muligt. Jeg mener at i faar dette Brev i Morgen, saa kunde Du nok reise i morgen eftermiddag. Madam Nielsen og Hendes Mand var her i gaar og dig vilde endelig have, at Jeg skulde tage derud et par Dage, det vil Jeg ikke, vor skulde Jeg udholde at være der i den tid hos den Fjante, og en af dem ville ogsaa gjerne reise med mig Hjem, naar Jeg saa skulde betalle Reisen begge gange, saa var det en daarlig fortjeneste og saa et smugt selskab, for hun faaer nu ikke lov at reise med, det er nu min bestemmelse, at tage herfra i morgen Eftermiddag og tage dertil Anes Moder. Jeg kan jo ikke blive her, og saa blive der til Du kommer. Saa kan vi jo ligge i Hotellet til Søndag morgen, saa skulde vi besøge Niels og Hanne, og saa reise Hjem på Mandag.
Nu længes Jeg meget efter Jer alle der Hjemme alle i Kjære
fra Moder.

© Erik F. Rønnebech - Landlystvej 5b, Erritsø - 7000 Fredericia - Tlf: 2099 3286