Kristian Larsen

Note for Kristian Larsen

Herning Folkeblad 1954

Da Kristian Larsen fyldte 90 år i 1954 stod der en stor artikel i Herning Folkeblad, som fortæller lidt om livet på egnen i hans tid:
Fredag d. 26. ds. fylder Kristian Larsen, der er født og bor i Langelund, 90 år. Hans fader Lars Christian var fra Søby, og hans moder var fra St. Langelund, hvorfra parret fik en parcel.
Kristian gik i skole i fire dage om ugen i vintertiden og to dage i sommertiden til den bekendte Thomas Nielsen, og da Thomas blev optaget af sit rigsdagsarbejde, fik han den ligeledes bekendte Mikkelsen-Tønning som hjælpelærer, og hvad denne mand fortalte, det kunne vi huske, siger Kristian.
Selve skolen i Hauge var primitiv. Der var dels lergulv og dels gulv, der var lagt af mark- og mursten, og der stod enstor rusten bilægger, hvorpå børnene tørrede deres træskoviske.
Da Kristian Larsen skulle gå til præst, havde de ingen præst i Gjellerup, hvorfor han kom til at gå over til Ikast til pastor Klejn; men efter jul kom pastor Blom til Gjellerup, og der blev Kristian konfirmeret.
Drengene sloges!
Børnene fra Hauge skole skulle møde til eksamen i Birk, og ved en sådan lejlighed sloges drengene fra syd med de Birkdrenge. Det var nok en gammel skik., og da Kristian gik til præst i Gjellerup, var der krig mellem "Skalleslugerne" fra Sunds og "Æ Gjældvæjr" fra Gjellerup.
Efter sin konfirmation tjente Kristian et par år i Fastrup, hvor han i løn fik 80 og 85 kr. (om året). Imidlertid afhændede Lars Christian sin ejendom til en svigersøn Chr. Mikkelsen, og hos ham blev Kristian Larsen karl, indtil Chr.
Mikkelsen solgte gården til Peder Svendsen. Chr. Mikkelsen flyttede til Kolding, hvor han efterhånden drev en stor tricogtageforretning. og det gav anledning til at Kristian blev uldkræmmer. Varene fik han af sin svoger, og så handlede han i Kolding-, Fredericia- , og Vejleegnen, men folk havde få penge dengang, så forretningen gik ikke særligt godt. En tid gik Kristian også ovre på Samsø, Turø og Endelave.
I 1886 gik han på session og blev taget til gardist, og så kom han ind som rekrut den 5. maj 1887. Kristian var langtfra begejstret for sin nye stilling. Han siger: "De wa et skjøn - a trow aalder, te a wa komn løwend dæ fræ!". (Det var ikke skønt - jeg troede aldrig jeg var kommet levende derfra). Og lønnen man gav kongens flotteste soldater var elendig; kun 63 øre om dagen - der blev i hvert fald ingen penge til overs. Men medens kongen opholdtsig på Bernsdorf og kronprinsen var på Charlottenlund, måtte soldaterne i deres fritid tage arbejde hos bønderne, og da kunne de ved høsten tjene tre kroner om dagen. Dertil kom, at der i udstillingsåret 1888 kom mange fyrstelige personer på besøg hos kongen på Fredensborg, og så vankede der nogle drikkepenge - Dog blev der ikke mange til de menige.
Da Kristian den 3. oktober 1888 var færdig som soldat, tog han plads på en stor gård, men forholdene var ikke så gode der, og så rejste han tilbage til jylland. Efter at han havde haft et par pladser, blev han i 1894 gift med Ane Marie Pedersen fra St. Langelund. Først boede de i godt ni år i Nøvling, men så byttede de og kom til Langelund, og det blev deres fremtidige hjem.
I den tid der er gået siden, er der sket store forandringer med egnen. Før var der megen hede og ingen træer. Nu er der velopdyrkede ejendomme og træer rundt om. - I 1939 fik en søn en parcel på 39 Tdr. land, og året efter overtog en anden søn hjemmet, der naturligvis er drevet godt frem. Kristian Larsen er endnu efter sin alder, en rask og åndsfrisk mand, der følger godt med.
H.P.H