Karen Kirstine Henriksen f. Pedersen

KAREN KIRSTINE HENRIKSEN f. PEDERSEN
(1907-1998)

Ølgod kirkebog 1907:
Født 24 September, døbt 8. dec.
v Karen Kirstine Pedersen
Datter af husmand Peder Pedersen af Hjedding og hustru Bodil Kirstine Jensen, 35 år.
Moderen bar barnet
Faddere: Husmand Peder Jensen Friis og hustru Karen Okkels Pedersen af Hjedding, smed Hans Kristensen i Hjedding.

Hun startede sin skolegang som 7 årig i Vestkær skole, men da der ikke var plads i skolen, gik hun de første 2 vintre i skole på en gård. Vestkær skole havde 3 klasseværelser, og flere klassetrin blev undervist sammen, således at man 1.og 2. år gik i 1. klasse. 3. og 4. år i 2. klasse og 5.- 6. og 7. år i 3. klasse. Om sommeren gik de små klasser i skole 3 formiddage om ugen, de mellemste 2 og de ældste klasser 1 formiddag. Som ældste pige i en børneflok, måtte hun hjælpe til med at passe de mindre søskende. hun skulle bl.a. rede søstrene Cecilie og Ingeborgs hår, inden de skulle i skole, og hun var ikke altid lige blid, siges det. Da hun var konfirmeret og gik ud af skolen, tjente hun først hjemme hos forældrene, og som 16 årig fik hun sin første plads hos gårdmand Mikkel Østergård (Mikkel K. Mikkelsen og hustru Ane Kirstine), ikke langt fra hjemmet. Her var hun i et år, og kom så igen hjem, indtil hun, til november 1927, rejste til Møn, hvor hun havde fået plads hos sin moster Stinne, der var enke og ikke Karens moster men tante, og boede på hendes mors fødegård i Østermark. I sommeren 1928 deltog hun i Gymnastiklandsstævnet på Dybbøl. På hjemturen fra Dybbøl, besøgte hun forældrene i Hjedding, som hun ikke havde set siden hun rejste til Møn i november året før.

I februar 1924 skrev hun et brev til sin familie på Møn. Hjedding d. 27/2 1924
Kære Morbror Johan med Familie Her sender jeg jer to Billeder fra din Søsters ældste Søn og Datter Kristian, 19 Aar og jeg er 16 Aar. Kristian blev fotograferet i Efteraaret og jeg er lige blevet det. Hvad synes i om os?I må undskylde Mor, fordi hun ikke har skrevet til jer, men i kan tro hun tænker meget paa jer alligevel. Hun lider saadan af Hovedpine, det har hun i mange Aar, hun har ligget til Sengs et Par Dage af Gangen. Men nu har hun da mig til at hjælpe sig. Vi er fire konfirmeret, de 3 drenge. Kristian Lars og Jens og saa mig. Cecilie og Ingeborg skal gaa til Præst i Sommer. Saa er der kuns lille Søster Dagmar tilbage, hun bliver 10 Aar i Maj. Jeg tænker tit på at komme over at se til jer. Det kan være jeg kan faa Plads som Pige ovre hos jer en halv Aars Tid naar jeg kommer derover. Det kan være jeg kommer om et Par Aar, det ved jeg nu ikke bestemt. Det er jo ogsaa kønt på Øen Møen, det har jeg læst og hørt i Skolen. Mor og vor Præst Pastor Ølgaard siger det også, men der er jo begge født derovre. Kommer Harald og Ejnar ikke over at se til os engang. Jeg var ude at tjene sidste Sommer, ved vor Nabo som er Murer men også Landmand. Til sommer skal jeg tjene ved en anden en af vore Naboer; men kuns den halve Tid og det andet halve skal jeg være hjemme. Kristian og Lars er begge ude at tjene. Jeg gaar til Aftenskole i Ølgod 2 gange i Ugen sammen med min broder Jens. Jeg skal hilse jer fra min Mor og Far og mine Søskende Venlig hilsen fra din Søsterdatter Karen Kirstine Pedersen.

Ja Karen har jo undskyldt mig fordi jeg ikke skriver, jeg har nu heller ikke været saa rask, særlig i det sidste Aar, det er en slags Nervesygdom. Jeg skylder det daarlige Vejr vi har havt det sidste Aar for det, og haaber paa det bliver bedre. Ellers har vi det rigtig godt. Jeg har ingen rigtig Tro til, jeg nogen Sinde faar Møen at se mere, naa det ville maaske ogsaa blive en Skuffelse, for meget forandres jo paa tyve Aar, og skønt jeg jo selv har forandret mig en Del. (I maa nu bare ikke tro at jeg ser daarlig ud, jeg tror jeg er kommet til at ligne Mor). Saa forestiller jeg mig dog alt hjemme som da jeg rejste hjemmefra. Om nogle Dage kan i vente de Penge vi har laant af Eder og Renter, det slaar vel til, vi har ikke godt kunne skaffet dem før og saa skal i have saa mange Tak.
Nu mange kærlige Hilsener fra mig, min Mand og Børn

I maj 1929 blev hun elev på Vallekilde Højskole. Her skrev hun følgende fristil med titlen "Min hjemegn":
Mit hjem ligger i Vestjylland på Vardeegnen. Der er ikke så mange bakker og dale her som på øerne, og jorden er heller ikke så god. Der er store strækninger med lyng og hede så langt øjet rækker syd for Varde, og vi kan med rette synge den kønne sang: "Jeg er født på Jyllands sletter, der hvor lam af lyngen nipper."
Der hvor jeg er fra, er der ikke så meget lyng eller hede. Der har jorden været under plov i mange år, men dog ikke flere, end at en gammel mand vi kaldte bedstefar, der boede, hvor jeg var ude at tjene, fortalte, at da han var ung, var der i vort sogn ikke andet mod syd end hede, så langt øjet kunne se, men nu er der opdyrket, og mange gårde og huse er bygget. Fra det sted, hvor jeg tjente, til mit hjem, var der 4 km.
Mit hjem var en gang en lille hytte, som den mand, der dengang boede der, selv havde bygget op. Da min far i sin tid købte huset og de 20 tdr. land, der hørte til, var der en stor plantage omkring huset, og min far har så tit sagt, at når han tænkte tilbage på den tid, syntes han faktisk, at hjemmet så lige så kønt ud som nu - sådan som det lille hus lå der imellem alt det grønne, og det tror jeg nu og-så det gjorde, selv om jeg aldrig har set det. Nu er gården bygget op med 3 nye længer, og det er 15 år siden den blev færdig. I stedet for plantagen, er der plantet et læbælte ude mod vest, som værn mod vestenvinden, for den er jo hård ude i Vestjylland. Træet fra plantagen blev brugt som tømmer da vi byggede.- Nu er der anlagt en blomsterhave syd for stuehuset, og vest for, hen mod læbæltet, en frugthave og en køkkenhave. Det bedste i køkkenhaven er jordbær. Vi har nemlig nogle dejlig store, og det bedste vi vidste, når vi kom cyklende hjem på besøg fra det sted, hvor vi var ude og tjene, var, at vi i jordbærtiden skulle have jordbær med sukker og fløde. Fløde fik vi nu ikke ret tit, men de kunne nu også spises uden, og vi måtte få lige så mange vi kunne spise.
Da vi var børn derhjemme, havde vi sådan en dejlig legeplads, ja jeg tror ikke mange børn derhjemme har haft en bedre. Der hvor vor nabos, min fasters og min fars marker støder sammen, ligger der, lige om hjørnet en gravhøj, som vi kaldte "Spandes høj", fordi der engang boede en mand der hed Spande. Da vi gik i aftenskole i Ølgod fik vi, af vor skolelærer der hed Blok, at vide, at højens rigtige navn var Skelhøj.
På min fasters mark var der 2-3 andre kæmpehøje, og der var en stor sandgrav, og der nede legede vi, hver eneste søndag sommeren igennem. Så snart vi havde spist, skyndte vi os hen til mor for at spørge, om vi måtte rende op på "Spandes hyw". Vi havde også en fyrre- og granplantage deroppe ved højen på vor mark, og inde i plantagen, var der en lille have, omringet af diger. Det havde vist nok været Spandes køkkenhave engang. Der var nu en stor rævehule i diget. Nu var den vores blomsterhave, og alle som kom for at se Skelhøj, skulle også han for at se vores lille have, og derfor måtte vi sørge for, at der var pænt revet.
Nu er plantagen desværre næsten ryddet, og højen omtrent sløjfet, fordi Statsbanerne har købt flere tdr. land af os, og nogle af vore naboer, fordi der er grus i undergrunden. Der var ellers ingen af dem som var særlig glade for at få markerne delt og få en grav imellem. Hjemme hos os er det særligt slemt, fordi vores mark er så aflang, men vi fik også meget i erstatning for de ulemper det medførte. Det værste er dog, at de tager højen og plantagen, hvor vi tit har været oppe og lege, og nyde den vide udsigt, men vi har dog minderne, og dem kan de dog ikke tage fra os. Om sommeren er der ellers liv deroppe på hverdagene, for da arbejder der over 20 mand. Det ser helt flot ud, når det store lokomotiv fra Statsbanerne kommer med over 20 vogne efter sig. De kører gruset til Skjern, Herning, Hobro, Varde, Esbjerg og mange andre steder. (Karens mor havde engang drømt, at der ville komme et tog forbi for enden af deres mark, hvilket kom til at passe.) Jeg bor i Ølgod sogn i byen Hjedding, der ligger i udkanten af sognet. Vi har vel 5 km. til Ølgod. Det siges, at Ølgod er det 3. største sogn i Danmark, og jeg synes også den er lige så stor som Stege, der er en købstad. Der hører også et stort opland til.
I udkanten af Ølgod ligger kirken lidt højt oppe. Jeg synes det er en køn kirke, også indvendig. Af herregårde kender jeg kun en, og det er Nørholm. Den ligger i nabosognet Tistrup, omtrent 10 km. hjemmefra. Den er ikke så stor, og det er en dame der ejer den. Vi er der engang hver sommer til ungdomsmøder, hvor der kommer unge fra Varde og omegn. Det kaldes Lindingbro, hvor mødet holdes, og der plejer altid at være mange med til denne fest. Der er meget smukt omkring Nørholm, som er omkranset af store nåle- og løvskove.
Hjemme i Hjedding er menneskene næsten som i én familie, men jeg er ikke rigtig i familie med nogen af dem, for ingen af mine forældre kommer fra Vestjylland. I Ølgod er der også en efterskole med en meget smuk have til. Det er ikke så mange år siden den er startet. Der holdes nogle store efterårsmøder. - Ja vi har jo også en ungdomsforening, og den går det godt med. Det er præsten der er formand, og han gør meget for den. Vi har været i præstegården flere gange og få kaffe, og så har vi sanglege ude i gården. De har sådan en stor have med mange gamle træer. Om sommeren har vi møder rundt om hos de landmænd i sognet, som har en stor og pæn have. Så læser vores lærer eller en anden op. Bagefter leger vi ude i fennen, indhegningen hvor køerne går, og så kan konen godt overraske os med et eller andet hun har bagt. Engang fik vi saftevand og småkager. Det var dejligt. Vi tager også sommetider på længere cykelture, f.eks. til Pobbøl plantage, ud til J. C.Christensens sommervilla, hvor vi hørte på et foredrag af ham. Vi havde mad med derud. Det var nogle festlige udflugter, især når vi havde godt vejr.

Dagbogsoptegnelser fra den sidste måned på Vallekilde højskole 1929:
Lørdag den 29. juni og søndag den 30:
Søndag aften cyklede Ellen og mig til Højby, ud til Ellingegården til besøg hos Ellen og Peder Andersen. Vi fik kaffe på sengen.
Søndag morgen var vi ude i deres have og i marken og se hestene og det lille føl. Om aftenen kl. 9 kørte vi hjem, og var i Vallekilde kl. 11. Jeg har aldrig været ude på en cykeltur, der gik så let, både frem og tilbage, som den.

Mandag den 1. juli:
Havde vi besøg af gamle folk fra Højby, som næsten kunne fylde hele foredragssalen. De så på gymnastikken. Sangkoret sang for dem.

Torsdag den 4. juli:
Det er en af de vigtigste, indholdsrigeste dage på skolen. Den første foredragstime havde vi Grønborg. Han sluttede den dag med arvelighedslæren, som har været meget interessant. Timen ind til middag havde vi en fremmed taler, Karl Nielsen, fra Stenstrup. Det foredrag han holdt er et af de bedste jeg har hørt. Det var om samvittigheden, hvordan alle folk lyvede (løj), hver dag uden at tænke på det. Timen efter middag havde vi Killemose, som talte om slavehandel. Timen ind ti l aften talte Grossen. Han havde samfundslære. Han talte om lønspørgsmålet. (I går) Jeg skrev til Kristian og sendte ham mit billede og et til moster Stine.

Fredag:
I dag var jeg tidlig oppe at skrive bøgers brug. Vi havde Pastor Pedersen i dag i stedet for Grossen. Han talte om Luther. Grønborg talte om emnet: " Har vi et krigerisk sind eller fredeligt sind." Poul Hansens foredrag om billedet i foredragssalen.

Den 18/7 1929:
Killemose anbefaler disse bøger: Kristen Kold (Holger Begtrup): "Folkets Førere 1915" Kristen Kold (Andreas Amtlid) 1916 Gyldedal. "Det ringer 2. gang". Dansk folkeoplysning okt. 1928. Opdragelse og undervisning i det 19. århundrede. Forstanderens foredrag om forskellige digtere. Oehlenschlæger, Holberg, C. Hauch. St.St. Blicher. Oplæsning af Plesner: Resten af Fiskerjenten "Storbonden" "Torht" "Trofasthed" "Ørnereden". Samtaletime med Grossen- Spørgsmålene:" Hvad mener Du om Askov Højskole nu?". Karl Nielsens Skole, hvor han vil vise med målet: " Hvad mener kristne folk med det når de siger: "Herre gud" eller "Gud ske lov", og de ikke mener noget med det?". I (dag) aften skal Plesner og Uffe Grossen med til boldspil.

Søndag den 7. juli:
Jeg var med som gymnast til Hørve festen. Det begyndte at regne inden vi kom derud, og det blev ved med det til middag. Der var 900 gymnaster derude. Om aftenen var der friluftkomedie "De uadskillelige". Til slut var der fyrværkeri. Det er første gang jeg har set det. Så cyklede vi hjem, og da regnede det igen, så vi blev plask våde inden vi kom hjem. Det gik let hjemad. Kl. 11 var vi hjemme, og jeg var så nede i kælderen bagefter, for at få en kop chokolade. Jeg spiste sammen med Astrid Sandholdt, og vi fulgtes ad hjem og ud. Om natten tordnede det lidt.

Mandag den 8. juli:
I dag fik Ellen og mig brev fra Herdis Nøhr, og jeg fik et kort fra Einar. Grossen talte i dag om Bjørnstjerne Bjørnsson. Poul Hansen talte om Kold som skolens bedste mand.

Tirsdag den 9. juli:
Forstander Munk på Høng Højskole, talte i timen ind til aften, om modersmålet og om hvordan det kun blev brugt af bønder i gamle dage

Onsdag d. 10. juli:
I dag havde vi pastor Pedersen inden middag. Vi havde litteratur. Det var om Brand vi læste. Bagefter var vi med Grossen ude at se lille Karen, og se hvor sund og frisk hun så ud. Kollemose talte i dag om Thomas Wilson. I dag har jeg fået en stor pakke hjemmefra, og et brev fra Anna Laugesen. I aften skal jeg op til Bodil Lange, og sy mit kunstbroderi færdig.

Torsdag den 11. juli:
Grønborg talte om børneopdragelse. Vi var ude i haven til det. Om aftenen var der fælleslæsning (dilettant) af lærerne. De spillede "Den tredie". Så var vi nede at få jordbær bagefter. Det var dejligt.

Fredag den 12. juli:
I dag var vi i haven til oplæsning. Grønborg læste "Genboerne". I dag har jeg begyndt at filere. Plesner viste os lysbilleder. I aften var jeg første gang ude at bade. Vandet var helt varmt. Bagefter var jeg i Hørve med brev til fars fødselsdag. - Solskin.

Søndag den 14. juli:
Om formiddagen sad vi i haven og filerede, og var i kirke i foredragssalen. Om eftermiddagen var vi med Astrid Sandholdt ude at besøge Alfred Olsens. Så var vi med hende på hans fødegård, hvor vi fik kaffe og var i haven, og vi spiste jordbær og spanske moreller. Vi var ude i marken begge steder. Om aftenen var der koncert og sang af koret. - Solskin.

Mandag den 15. juli:
Om aftenen var der rejsegilde. Vi sang ude ved bygningerne. Bagefter var vi nede og lege på engen. Kl. 10 skulle vi have kaffe. Der blev sunget dernede. Bl.a. noget der var digtet i dagens anledning, og sangkoret sang også. - Solskin.

Fredag den 16. juli:
Grossen talte om Vilhelm Bech. Plesner om Olav Trygvarsson. Vi havde fri til kaffetid. Jag var i vandet. Om aftenen havde vi særfagstime. Litteratur om Brand. Derefter havde vi gymnastik sammen, begge hold.- Det var strålende solskin.

Onsdag den 17. juli:
I dag var jeg tidlig oppe og filere. Vi havde sang i den første time. I dag var Grossen ude hos Karl Nielsen. Grønborg talte om Folkenes Forbund. Vi havde læsning ude i haven.

Torsdag den 18. juli:
Bodil Lange fortalte om hendes barndom og hendes forældre.

Fredag den 19. juli:
Grossen fortalte om Vilhelm Bech.

Lørdag begyndte det store elevmøde. Vi var alle ude at hjælpe i haven og gøre rent i skolestuerne, gymnastiksalen, foredragssalen.

Søndag den 21. juli:
Oprandt med strålende solskin. Alle gamle og nuværende elever spadserede sammen med alle lærerne op på Tinghøj og hejste flaget. Vi sang: " Hil dig vor fane" og flere andre. Så var vi i kirke bagefter. Poul Hansen og Uffe Grossen talte om eftermiddagen. Så viste eleverne fra i sommer gymnastik, og sangkoret sang derefter. Om aftenen fik vi chokolade, pie og smørrebrød. Så legede vi på engen om aftenen. Om aftenen var der koncert i haven. Det blev tordenvejr til slut.

Mandag den 22. juli:
Havde vi travlt med at gøre rent alle vegne. Killemose viste os lysbilleder fra den gang han var med Niels Buch i Amerika. Poul Hansen talte om sig selv, hvordan det gik til at han kom på Vallekilde, og om Ernst Trier der var skyld i det.
Om det menneskelige som skal være hos folk før de bliver kristelige, talte Grosen om. Jeg skrev 2 breve, som jeg var i Hørve med. Et til moster Stinne og et hjem.

Tirsdag den 28. juli. Blæsevejr.:
I dag fortalte Grosen om Michael Steffensen. Han har været elev på Høng højskole, er en sønderjyde, og har været med i krigen. Han døde i krigen. Han var en god mand. Ingen har været så hensynsfuld over for sine venner og fjender som M. Steffensen. Han var også afholdt af sine kammerater og Tyskerne med. Hans forældre døde før han blev 9 år, men han fik gode plejeforældre. I eftermiddag har der været Englændere, Irlændere og Skotlændere at se til Vallekilde. I aften har der været en dansk-amerikaner her at tale. Bue Bentsen. Hans far har været lærer på skolen i mange år. Oh gid jeg kunne lære meget af det gode foredrag, som er det bedste jeg endnu har hørt. I aften skal jeg til hyttesang. Vi har sluttet med Brand. I aften skal vi have kaffe, fordi vi skal hjælpe at plukke bær, og fordi vi hjalp til elevmødet.

Torsdag den 25. juli:
I morges fik vi at vide, at Killemose havde fået en stor søn. Der var en forening at se skolen. De så på gymnastikken. Om aftenen var vi ude at se og besøge Alfred og Marie for sidste gang.

Fredag den 26. juli:
I dag har vi været cyklet til Skarild sø. Ellen Holm kom lidt galt af sted på hjemvejen, og kom på sygehuset. I aften skal vi op at høre hyttesang hos Grosen. Dernæst skal vi op at synge aftensang på Egebjerg.

Lørdag d. 27. juli:
Om aftenen var der lysbilleder af vores billeder fra hele sommeren af elever og lærere.

Søndag den 28. juli:
Vi var nogle elever ude at se Fårevejle højskole. Om aftenen var jeg i kirke og høre Uffe Hansen fra Ubberup præstegård. Bagefter var der koncert her.

Mandag den 29. juli:
Jeg skrev det sidste brev herinde, og sendte i pakken hjem. Uffe Grosen talte om Per Gynt. Om aftenen var vi oppe hos Grønborg. Hans kone og ham selv læste en lille komedie: "Sagt op". Bagefter var vi inde i stuerne. Grønborg spillede på klaver, og vi sang. Vi fik en chokolatus (chokoladefrø). Han sang nogle eventyr. Derefter hørte vi hyttesang for sidste gang. Til sidst var vi oppe på Egebjerg og synge aftensang.

Tirsdag den 30. juli:
Poul Hansen holdt sin sidste tale. Plesner holdt foredrag om profeter. Herefter sanglege, oplæsning, langhop, lysbilleder.

Efter de 3 måneders ophold på Vallekilde, rejste Karen tilbage til Møn, hvor hun havde fået plads på Pollerupgård, og efter ialt 2 år og 9 mdr. på Møn, rejste hun igen hjem til Hjedding og tjente hos forældrene. Kom igen på Vallekilde, denne gang som køkkenpige, og var der i næsten 2 år. Kom hjem til august og tog derefter et 4 ugers kursus på Borris landbrugsskole, kom hjem 1 måned, og rejste 1. november 1934 til Broager, hvor hun havde fået plads. Her var hun et år og kom derefter igen hjem. I mellemtiden havde hun dog deltaget i gymnastiklandsstævnet i Ollerup.
Hun var parat til at rejse igen, da hendes mor havde fået oplyst, at en ungkarl på Bøgestedgård i Hetofte stod og manglede en husbestyrerinde. Hun kendte ham ikke, men et par af hendes søskende gjorde, og hendes veninde fra skoletiden Marie, var gift med hans bror Eske. Han var efter sigende en rar mand, og moderen syntes hun skulle søge pladsen, og sådan blev det. I 1936 flyttede hun ind, og på hendes 30 års fødselsdag i 1937 blev de gift. Året efter fødtes sønnen Jens og i 1940 datteren Bodil. I 1950 havde gården en besætning på 2 heste, 24 kreaturer og nogle svin.I 1973 overtog Jens gården. 6. juli samme år omkom Anders ved en trafikulykke og Karen blev enke. Hun blev boende på gården endnu en tid, men flyttede i april 1983 ind i et nybygget rækkehus Søndervang 12H. Den 15 nov. 1997 flyttede hun på plejehjemmet Tistruplund.
Et par dage før hun fyldte 91, faldt hun og brækkede lårbenet. Hun blev indlagt på Grindsted sygehus, men klarede ikke operationen. Dagen efter sin fødselsdag gled hun over i bevidstløshed, og kom ikke til bevidsthed igen inden hun døde lør dag den 3/10 kl. 9. Et langt liv var slut.

GRAVEN PÅ TISTRUP KIRKEGÅRD