NIELS ABRAHAM NIELSEN
(1871-1944)

Sdr. Stenderup kirkebog, fødte 1871:
Født 31/10, døbt i kirken 18/11
Niels Abraham Nielsen, søn af tjenestekarl Jens Nielsen Kjøbmand og hustru Maren Olesen i Stenderup. Moder 23 år.
Faddere: Husejer Andreas Grøn i Mørkholt, Jens Christensen Moos i Stenderup, Jeppe Nielsen fra Bekke, Maren Nielsen Ibid., Sophie Bejerholm i Stenderup.
nb: Jeppe og Maren Nielsen er faderens søskende.- ibid = ligeledes. - forældre gift samme dag.

Sdr. Stenderup kirkebog, Nr. Tyrstrup herred 1885: Konfirmeret Niels Abraham Nielsen, født i Stenderup 31. okt 1871, døbt 18. nov.
Forældre: Husejer Jens Nielsen Kjøbmann og hustru Maren Olesen, Stenderup.
Kundskaber mg, opførsel g

Da Niels blev født tjente både hans far og mor, Jens Nielsen Kjøbmand og Maren Olesen, hos gårdmand P.Tonnesen i Sdr. Stenderup. Han døbtes på forældrenes bryllupsdag 18. november 1871. Som 10 årig kom han ud at tjene hos bønderne i omegnen, og der gik historier om, at karlene på gårdene morede sig med at give ham brændevin, og engang fik ham til at bide i en skovsnegl, fordi de fortalte ham, at det var lakrids. Den 1. maj 1886 kom han i smedelære i Varmark. Det sidste læreår havde han hos smedemester Hans Sørensen Stougaard i Sdr. Stenderup, og 1. november 1891 fik han, efter 5 års læretid, svendebrev som beslagsmed.

Folketællingen 1880, Vejle amt, Nørre Tyrstrup herred, Nr. 3 Et hus Sønder Stenderup sogn, Stenderup, B2031
Navn:	Alder:	Civilstand:	Stilling i husstanden:	Fødested:
22 Maren Kjøbmann født Olesen	33	Gift	Husmoder	Maltbæk Sg. Ribe Amt.
23 Niels Abraham Nielsen	8	Ugift	Barn	Her i Sognet
24 Kathrine Marie Louise Nielsen	1	Ugift	Barn	Her i Sognet

   

Vejle, Nørre Tyrstrup, Sønder Stenderup, Stenderup, , 99, FT-1890, B2032
Navn:	Alder:	Civilstand:	Stilling i husstanden:	Erhverv:	Fødested:
Hans Sørensen Staugaard	28	Gift	Husfader	Smedemester	i Sognet
Sara Kathrine f. Knudsen	27	Gift	Husmoder		Bjært Vejle
Anna Marie Staugaard	3	Ugift	Barn		Hjarup Ribe
Johanne Jensine Staugaard	1	Ugift	Barn		i Sognet
Mads Christian Bruhn	20	Ugift	Svend	Smedesvend	Anslet Slesvig
Niels Abraham Nielsen	18	Ugift	Dreng	Smedelærling	i Sognet

Svendeprøven bestod i at fremstille 4 hestesko, samt udvirke og beslå en hest med de 2. Dette skulle klares indenfor 3½ time. På de tider var det almindeligt, at unge kærestepar, når tusmørket var faldet på, sværmede på vejen ved Sdr. Stenderup kirke. Her kunne Niels finde på at gemme sig bag diget. Når så kæresteparret var midt i en øm omfavnelse, sprang han frem og spillede spøgelse. Når den forulempede karl var kommet sig over forskrækkelsen ,var det med at komme væk inden der vankede klø. Niels kendte en tjenestepige der hed Jensine, og det kunne ske at hun, i en sådan situation, måtte gemme ham på sit kammer.
I sommeren 1892 var han indkaldt som ingeniørsoldat i København. Han havde, som nævnt, allerede truffet Jensine, og hun ventede deres første barn. Barnet blev født 12. september 1892 og døbt Elfrida Maren. Jensine kunne ikke have barnet hos sig i sin plads, og da Niels var soldat, måtte barnet sættes i pleje.
Da Niels blev hjemsendt, lejede han en smedje i landsbyen Gjerndrup ved Brørup, og 16. maj 1993 holdt Jensine og Niels bryllup i Sdr. Stenderup kirke, og da Jensines fæste udløb, kunne de få datteren hjem.
Den 14. marts 1894 fødtes datteren Petra Katrine, og i 18. februar 1896, Ellen Johanne. Begge døbtes i Brørup Gl. kirke.
Niels var medlem af den lokale skytteforening i Brørup, og deltog bl.a. i præmieskydninger. Desuden gik han på jagt.
Familien forlod Gjerndrup og flyttede til Jernvedlund ved Ribe, hvor Niels fik ansættelse som smedesvend. Årsagen var antagelig, at Niels ikke kunne komme overens med smedjeejeren i Gjerndrup om huslejen. I Jernvedlund fødtes Betty Jensine
11. september 1897. I 1897 flyttede de til Vrannerup ved Kolding, hvor Niels startede egen smedeforretning. Bønderne på egnen havde ingen hast med at få betalt deres regninger, så forretningen blev opgivet igen. Her fødtes datter nr. 4, Edel Louise 18. juli 1899, og så kom endelig den første dreng Viggo den 11. marts 1901, og 18. februar 1905 fik de endnu en pige Martine Kristine.
I vinteren 1904/5 gik Niels på aftenskole og læste til eksamineret kedelpasser, og efter at have fået certifikat, ansattes han på A.Hansens teglværk i Seest. I 1906 flyttede familien fra Vrannerup til Seest, hvor søn nummer 2, Otto Victor fødtes i august 1907.Ved siden af sit arbejde på teglværket, havde Niels et lille værksted, hvor han reparerede cykler. Han fremstillede bl.a. en speciel invalidecykel til krøblingen Peter Nørup, der fortæller om det i sin bog "Aldrig gået et skridt i 36 år (En invalids livsberetning)."

Uddrag fra "Aldrig gået et skridt i 36 år" af Peter Nørup: "En stor glæde havde jeg i tiden da jeg var 20 år. En smed flyttede her til Seest og ikke så langt fra mit hjem. Første gang jeg talte med ham, sagde han til mig: Det var dog et forfærdeligt arbejde for at komme fremad (Peder skubbede sig frem på en almindelig stol, hvor der var sat ruller under de 2 ben), har du ingen vogn du kan køre i ?- Jeg fortalte om vognen jeg havde, og han sagde, at jeg skulle have en, jeg selv kunne køre. Jeg har ingen penge, sagde jeg. Så skal jeg lave den i min fritid, sagde han. Kom hen til mig i morgen eftermiddag. Da er det en af børnenes fødselsdag, og bliv så her til om aftenen. Så kan vi tale om vognen. Hvor var jeg glad. Det var som stolen var blevet lettere at køre. Skyndsomt måtte jeg ind og fortælle moder det, da jeg vidste, det ville glæde hende lige så meget som mig. Jeg var der så da smeden kom fra arbejde. Han fortalte nu, at han næsten ikke havde sovet for at tænke på, hvorledes vognen skulle laves for at gå let. Da vi havde spist, tegnede han vognen op, sådan som han havde tænkt, og så talte vi om vogne vi havde set. Han spurgte mig også om jeg ingen steder havde prøvet at få hjælp til sådan en vogn som jeg havde set på hjemmet (Hjemmet for Vanføre). Jo, svarede jeg, jeg har mindst brugt 5 kr. til porto til forskellige steder som den og den havde rådet mig til, men uden resultat. Han sagde, at nu skal der blive lavet en vogn. Kom du her hen søndag formiddag, så skal du se begyndelsen. Det var klart at jeg mødte. Han havde fået sædet slået sammen, og støttet til benene, så jeg kunne se at det var begyndelsen. Læserne kan tænke sig min glæde. Det skred desværre kun småt fremad, da det var i de korte dage, og det var mørkt om aftenen, så der var kun søndagen at arbejde i. Da det blev forår gik det bedre, men der kom så mange med deres cykler for at få ordnet. Her fik jeg lært at lappe cykelslanger og dæk, spænde eger og mere. Hovedsagen for mig var dog vognen. Nu da foråret kom, vågnede også lysten til at være sammen med mine kammerater fra sidste sommer (jernbanebørster). Jeg havde været sammen med dem mange gange om vinteren, men bare lige hilst på dem og smagt deres snaps. Det var koldt at være ude, men nu var luften mild igen. Jeg fortalte dem om vognen, og smeden blev rost i høje toner af mine kammerater. Til smeden fortalte jeg, hvorfor jeg ikke havde været hos ham de sidste aftener, da han havde savnet mig. Han mente, at jeg hellere måtte komme hen til ham om aftenen, så var det næsten som han havde mere lyst til at arbejde med vognen, og når der var råd til det, skulle vi også have en bajer. Nu havde jeg ikke tid til at blive ved kammeraterne. Enkelte gange talte jeg lidt med dem og forklarede, hvorfor jeg aldrig var på samlingspladsen mere. Hen på sommeren var vognen færdig, og jeg kunne nu køre. Vognen var til at styre med den ene fod, og trækket gik op foran mig, med en stiverhen imod en pude. Imod brystet var en rem, som blev spændt om mig, thi så havde jeg hele trækket med kroppen, ved at bevæge mig frem og tilbage. Kørte jeg fremad, var farten lige så rask som en mand gik. Til Kolding turde jeg dog ikke tage, da der var stejle bakker og stor færdsel i byen, men smeden ville have mig til Kolding. Jeg fik to af hans børn med, og de skulle holde vognen ned af bakken og hjælpe inde i byen. Vi kom af sted. Smeden stod i døren og gav os en lang formaningstale om at køre sindigt ned af bakkerne, holde os i højre side, og lægge alle kræfter i, når vi skulle op ad bakkerne. Da vi var kommet et godt stykke vej ned af bakken, kom han på cykle for at se om det gik godt. Turen gik udmærket, og vi kom godt til Kolding."Egon Svendlund kan huske at hans mor Betty, den ene af de piger der kørte med Peter Nørup, har fortalt, at hun engang sammen ned en søster, formentlig Ellen, var i Kolding i anledning af, at den kendte politiker Peter Sabroe skulle tale. Hensigten var at vise denne mand køretøjet, hvilket også lykkedes. Han havde talt nogle venlige ord med dem og givet dem penge til at købe en kage for. En episode, som gjorde et stærkt indtryk på dem.

Fra april 1908 til december 1910 var Niels ansat som maskinmester på Kolding Aktieteglværk i Seest. Da nedbrændte teglværket .

Anbefaling fra Kolding Aktieteglværk 1909:
"Mekaniker Niels Abraham Nielsen af Seest, har siden april 1908 til dato været ansat som maskinmester på A/S Kolding Aktieteglværk i Seest. Sin plads som maskinmester på værket, har han passet tro og samvittighedsfuldt til selskabets fuldetilfredshed. Jeg kan derfor anbefale ham til enhver, som en meget dygtig, ædruelig og pålidelig mand, der har indgående kendskab til de maskiner han omgås. Når han ønsker at forlade sin nuværende plads, er dette alene af økonomiske grunde.
for at søge en større og bedre lønnet stilling, hvortil han også har de fornødne kvalifikationer."
Kolding den 1. Marts 1909 H.Nielsen

Anbefaling fra Kolding Aktieteglværk 1910:
Det meddeles hermed, at smed og mekaniker N. A. Nielsen af Seest, i de sidste par år, har været ansat som maskinmester her på Kolding Aktieteglværk. Da jeg i sidste forløbne år har fungeret som værkfører og leder af driften her, har jeg den tid haft lejlighed til at bringe i erfaring, at hr. N.A.Nielsen til enhver tid, har varetaget sin plads med største interesse og dygtighed, og har været en behagelig mand, at have i arbejde, så han har derfor vundet min fulde agtelse, og jeg kan samvittighedsfuldt anbefale hr. Nielsen som maskinmester ved et hvilkensomhelst større dampanlæg.
Kolding den 17. februar 1910 D.Jørgensen teglmester

Fra tiden i Seest fortalte datteren Betty mig i 1980 følgende:Far var ofte ude at spille til bal, og så fik jeg og mine søskende tit lov til at komme med ud at danse. Hjemme havde vi mange musikinstrumenter og lavede en slags husorkester. Jeg spillede selv på violin, og Martine spillede på fløjte. Far var en ivrig gymnast og fodboldspiller, og under en kamp kunne tilskuerne råbe: "Pas på! nu kommer den lille Nielsen".

Datteren Ellen fortalte mig samme år: Far og en mand der hed Ludvigsen var foregangsmænd for at få bygget et forsamlingshus i Seest. Forsamlingshuset opførtes i 1905, og fra indvielsen kunne Ellen huske et vers fra en sang skrevet til lejligheden. Verset lød:

I Seest i nittenhundredeogfem - faldera vi ville bygge os et ungdomshjem - faldera det ville dog de høje herrer ej - faldera de ville ikke med på den galej - faldera.

Da Nielses arbejdsplads var brændt ned til grunden, måtte han ud at se sig om efter andet arbejde, og da lagdes grunden til de mange år med skiftende arbejdspladser og bosteder rundt om i landet, hvor han enten kørte lokomotiv, eller var vedligeholdelsessmed på store entreprenørarbejdspladser, mest ved anlæggelse af banestrækninger.

Omtrentlig liste over de forskellige arbejdspladser Niels herefter har været på :
Feb. 1911, mergelbane i Avtrup, boede i Avtrup og Årre.
1913 Give-Herningbanen, boede i Brande og Vamdrup.
1914 Lem mergelleje.
1915 Bramming-Funderbanen, boede i Tvile, hvor den yngste datter Zenia Valborg Nielsine blev født 15-1-1915.
Boede 1917 i Lunderskov, Skanderup sogn.
Arbejdede 1919 ved anlægget af Harte vandkraftværk ved Kolding.
1920 Skjern-Videbæk banen, boede i Skjern.
1921 Hvalsø-Frederikssundbanen.
Boede 1922 i Sebberup, Løsning sogn og 1923 i Vestbirk. Arbejdede med anlæg af Vestbirk vandkraftværk.
1924 ombygning af Horsens-Tørringbanen til bredsporet bane, boede i Østbirk.
Flyttede 1926 til Fredericia og arbejdede ved anlægget af den nye banegård og Fredericia - Snoghøjbanen. Blev herefter boende i Fredericia, med arbejdede f.eks. ved roebanen i Tillitse, i Orehoved ved opførelsen af Storstrømsbroen. I Næstved ved anlægget af Næstvedkanalen. På Assens Sukkerfabrik og ved Tørvebanen i Store Vildmose.

Den 9. februar 1893, foreslog svigerfaderen Peter Jespersen Niels, at han søgte ind til statsbanerne, og sendte ham et udkast til, hvorledes han skulle skrive en ansøgning.
Forslag til ansøgning skrevet af Peter Jespersen:
For at lette dig affattelsen af en ansøgning, som du vel er ukyndig i, medsender jeg nedstående.
Til Generaldirektoratet for Statsbanedriften, KjøbenhavnUndertegnede tillader sig herved underdanigst, at ansøge det høje Generaldirektorat for Statsbanedriften, om, at blive antagen på maskinværkstedet i Aarhus.Jeg er født i .... den ... 1870. Kom den 1. maj 1886 i smedelære i Warmark ved Kolding, hvor jeg forblev til min læretid var ude. Siden har jeg arbejdet hos |: her angiver du hvor du har arbejdet: | hvorfra anbefalinger for min opførsel findes vedlagt. Min værnepligt aftjente jeg i sommeren 1892 som Ingenieur, for hvilken tjeneste ligeledes findes vedlagt forholdsattest. Med hensyn til min helbredstilstand, skal jeg tillade mig at bemærke, at jeg aldrig har lidt af nogen alvorlig sygdom, og at jeg navnlig har et stærkt bryst og et godt syn.
Sluttelig tilføjes, at maskinarbejde er den side af professionen, som tiltaler mig mest, hvorfor jeg beder det høje generaldirektorat om, at have mig i gunstig betragtning.
Varmark ved Kolding den 9. februar 1893
Underdanigst Niels Abraham Nielsen,
Smedesvend
Ps. De angivelser som ikke er rigtige må du jo rette, da det ikke går an at lyve for disse folk.

    

Folketællingen 1930 - Viaduktvej - Fredericia Søndermark
Niels Abraham Nielsen	f. 31/10 1871	i Sønder Stenderup	Lokomotivfører hos entrpr. Carl Jensen i Kolding	viet 1893
Jensine Marie Nielsen	f. 28/1 1870	i Ødis	Husmoder
Zenia Nielsen	f. 15/1 1915	i Thvile	datter
Martine Nielsen	f. 18/2 1905	i Seest	datter	foreløbig fraværende i Årre pr. Varde

72 år gammel blev Niels syg og gik til sengs, og efter et forholdsvis kort sygeleje, hvor han blev i sin seng, døde han den 28. oktober 1944, tre dage før sin 73års fødselsdag.

Svigersønnen Peder Pedersen fortalte 19. januar 1980 følgende beretning om sin svigerfar:
"Niels var meget glad for dyr. Når han var på besøg i Gørklint, gik han tit ud i stalden og satte sig på foderkassen, eller han gik hen og kløede grisene bag ørerne og stak dem godbidder, selv om jeg ikke gerne så, de blev fodret i utide.Peder havde en hestegang til at trække tærskeværket. Det mente svigerfar kunne forbedres, og pludselig en dag fik Peder meddelelse om, at der stod en motor til afhentning på Holsted station. Det var en gammel encylindret glødehovedmotor fra en båd, Niels havde købt. Det var midt under 2. verdenskrig, hvor der var mørklægning, og lygterne skulle være afskærmede, så de ikke kunne ses fra flyvere. Et par dage efter, hen under aften, da det var næsten mørkt, så Peder et rødligt lys komme nærmere og til sidst svinge ind på gårdspladsen. Det var svigerfar, der, i iver efter at få motoren til at køre, snuppede sin cykel, og kørte fra Fredericia til Gørklint. Det røde lys stammede fra noget rødt cellofanpapir han havde viklet om cykellygten for at mørkelægge den. De næste 2 dage sled de for at få motoren startet, men uden resultat. Peder, der skulle dreje svinghjulet rundt, fik næsten ikke andet lavet i de 2 dage. Til sidst blev det ham for meget, og han lånte en lille motor hos naboen til at dreje svinghjulet med, hvilket resulterede i, at motoren pludselig gav et mægtigt brag så Niels gav et ordentligt hop, men den tabte desværre straks pusten igen. Så fik Peder besked om at sælge motoren til jernhandleren."

Forhenværende entreprenørformand Niels Markvardsen i Fredericia, havde arbejdet sammen med Niels på flere arbejdspladser. Nielsens og Markvardsens kom desuden lidt sammen privat og spillede kort. Jeg besøgte ham i Nørrevoldgade 32 inden han døde. Han var da enkemand.

Niels Markvardsens beretning om Niels, og om hvordan arbejdet foregik på den tid:
"Da Harte vandkraftværk skulle anlægges i 1919, havde entreprenøren anskaffet sig en dampgravemaskine som Niels var udset til at skulle køre. Selv om dampgravemaskiner for længst var opfundet, var de endnu ikke almindelige i brug, måske på grund af den billige arbejdskraft, de omrejsende "børster" udgjorde. Gravemaskinen var bemandet med 2 mand, en gravemester og en fyrbøder, og det var fyrbøderens opgave, at møde tidligt om morgenen og fyre op under kedelen, så der var damp på ved arbejdstidens begyndelse. Uheldigvis kendte fyrbøderen ikke meget til gravemaskiner, for den første gang han skulle fyre op, kom han til at løsne bremsen, så den tonstunge maskine trillede stille og roligt ned af den skråning den stod på, og ud i en sump, hvor den lagde sig så godt til rette, at man måtte skille den ad, for at få den væk. Så Niels blev ikke gravemester i denne omgang.Når et arbejde var færdigt og et nyt skulle påbegyndes et andet sted i landet, rejste Niels ofte selv af sted og indlogerede sig på et værelse. Var arbejdet af længere varighed, fulgte familien efter, så snart han havde fundet en passende bolig. I 1926 foregik det også på den måde."Niels rejste til Fredericia og indlogerede sig på et pensionat på Calvinsvej. Markvardsen fulgte senere efter, og Niels fik ham ind på samme pensionat. Maden var ikke altid lige god, og engang kødet var særlig sejt, blev det Niels for meget. Demonstrativt tog han sin kniv og gik ud og hvæssede den på trappestenen. Det var for meget for værtinden, og så måtte de flytte til et andet logi der lå ved Fr.d. 3's plads. Her boede de til Niels fik lejet et hus i Hannerup skov af enlærer Hastrup. Så blev vognmand Wiese bestilt til at hente familie og bohave i Østbirk. Markvardsen fik i et par måneder logi hos Niels, til han fik en lejlighed på Strib. Så kunne han få sin familie hjem fra Skærbæk, hvor han havde været med til opførelsen af Rømødæmningen.I Fredericia kørte Niels et såkaldt jordlokomotiv for entreprenør Villefrance. De spor lokomotivet kørte på, lå ikke altid lige jævnt, så det kunne være noget af en oplevelse at køre med sådant et tog. Afsporinger hørte også til dagens orden.Da Niels engang kørte jord til den store rampe på rangerterrænet, og skubbede tipvognene foran lokomotivet, gik det galt. Tipvognen nærmest lokomotivet blev afsporet, og kassen klemte sig ind under skinnerømmeren, med det resultat, at lokomotivet væltede. Et sådant uheld var ikke ufarligt, idet lokomotivet havde en kedel med spilkogende vand og damp under tryk, der kunne eksplodere. Niels var lidt omtumlet efter vælteturen, men havde dog åndsnærværelse nok til at åbne for dampen, så trykket blev taget af kedelen, inden han kravlede ud af maskinen. Der gik straks bud til Villefrance, der havde hovedkvarter i skænkestuen på hotel Victoria i Vendersgade. Da han hørte at Nielsen var væltet sagde han kun:" Så skal han have skældud, men jeg venter til i morgen, for i dag er han nået at blive halvfuld, og så får han altid det sidste ord."
Det kunne være en varm affære, at stå bag fyrlågen på et lokomotiv en varm sommerdag, og man svedte meget. For at holde væskebalancen havde Niels altid et lager af lunkne bajere liggende i lokomotivets værktøjskasse."Et tipvognstog havde ingen bremser. I stedet var der i togstammen indkoblet bremsevogne, hvorpå der sad en såkaldt bremser, der skulle bremse togstammen når lokomotivføreren gav signal med dampfløjten. Læsningen foregik langt op i 1900 tallet med håndkraft, og udførtes af omvandrende arbejdsfolk, der i folkemunde kaldtes børster. Alle rigtige børster havde øgenavne eller "børstenavne", Niels blev blandt børster kaldt David. Sikkert fordi han ikke var så høj.

Fredericia Avis 14/5 1943: På søndag kan smedemester, tidligere lokomotivfører N.A.Nielsen og hustru, Teglværksvej i Hannerup, fejre guldbryllup. Det gamle ægtepar har altid klaret sig selv og svaret hver sit, er æret og agtet i vide kredse. Fru Nielsen er en udmærket husmoder, som passer sit hjem eksemplarisk. Nielsen er en usædvanlig flink håndværker, som endnu kan tumle med håndværksmæssige problemer. Han er et godt hoved og arbejder lige så godt med violinen, som med forhammeren. I mange år har han faret landet rundt og deltaget i nogle af de største byggearbejder der er udført herhjemme i den sidste menneskealder. Smedemester Nielsen kom til Fredericia i 1926 under forberedelserne til Lillebæltsbroens bygning. Efter banegårdens flytning, arbejdede han ved Storstrømsbroen og andre steder, men han beholdt stedse sit hjem her i byen, som ægteparret hurtigt følte sig knyttet til. Han virkede som lokomotivfører ved de forskellige entreprenørarbejder. Han var dygtig kendt med sin maskine og vidste, hvad han kunne byde den af dårlige sporanlæg og strabadser. Et tipvognslokomotiv er udsat for lidt af hvert. Det var Nielsen også. En væltning eller et sammenstød var en almindelig begivenhed. Nielsen var dristig og beregnende. Det gik næsten aldrig galt for ham når han kom farende, svingende og duvende frem på de elendige spor. Han var hurtig og fingernem. Derfor holdt han ud meget længere end de andre. Man kunne simpelthen ikke undvære ham. Da han nærmede sig 70 lagde Nielsen op. Nu smeder han i sin lille smedebiks på Prangervejen og får sig en sludder med naboerne Severin Petersen og Anders Christensen. Af og til tager det gamle ægtepar på visit hos nogle af de mange dygtige børn der er spredt ud over landet, men Nielsen besøger helst svigersønnen i Årre, for han er smed og så kan han så dejligt fordrive en ledig stund i værkstedet. De to ægtefæller vil utvivlsomt blive fejret på søndag. De fortjener det begge.Det fortælles også, at da han var 60 år gammel, arbejdede han ved opførelsen af havnen i Esbjerg, hvor han kørte jordlokomotiv. En dag var han så uheldig at falde i havnen, men det tog han ikke så tungt. Han tog alt sit tøj af og hængte det til tørre på lokomotivet, og fortsatte så med at køre i det bare skind.

I et andet avisudklip står følgende:
Søndag den 16. maj kan smed N.A.Nielsen og hustru, Hannerup, fejre deres guldbryllup.Nielsen lærte sit håndværk i sin fødeby Sdr. Stenderup ved Kolding, blev senere kedelpasser ved J.A.Hansens teglværker i Kolding. Hans gerning har dog hovedsageligt været som lokomotivfører hos forskellige entreprenørfirmaer, deriblandt Carl Jensen og Willefrance. Sidst har gamle Nielsen, som han i daglig tale kaldes, arbejdet ved den nye banegård i Fredericia, og ved Storstrømsbroen. Mange er de beretninger der går om Nielsens evne til at klare de vanskelige situationer, som kan opstå under sådanne arbejder, men blot Nielsen stod på maskinen, kunne man være sikker på, at alt gik godt, selv om der manglede et stykke af sporet,eller noget af et sæt hjul. Guldbrudeparret kan glæde sig ved et usædvanligt godt helbred. Fru Nielsen passer selv sit hjem og sin husførelse, og har været sin mand en trofast støtte ved opdragelsen af en stor børneflok, der alle, sammen med den øvrige familie, venner og bekendte, kan glæde sig ved at samles med Guldbrudeparret på højtidsdagen.

Nekrolog i Fredericia avis 29. oktober 1944: Smedemester Nielsen, Prangervej, er død 73 år gammel. Han var en meget dygtig håndværker, der tilbragte det meste af sit liv med at arbejde for forskellige entreprenører, men sine sidste år tilbragte han her i byen, hvor han oprettede en smedje på Prangervejen til hvilken han efterhånden fik en god kundekreds. Han efterlader sig hustru og flere voksne børn.

Sidste fælles bopæl: Hastrups hus, Hannerup, Fredericia. Huset nedrevet i 1970'erne.

Niels Abraham og Jensine Maries grav på Assistens kirkegård. Pos. 55.56722,9.74831. Sløjfet 1987

© Erik F. Rønnebech - Landlystvej 5b, Erritsø - 7000 Fredericia - Tlf: 2099 3286