Irma Alice Rønnebech f. Sørensen
(1910-1999)

Irma er født i Fredericia. Da det blev tilladt at bygge på voldens forterræn, Byggede faderen Svenning Sørensen huset der i dag ligger på Egeskovvej 24. Irma var syerske og reparedede og syede for folk. Da hun blev gift ned Niels, der på det tidspunkt boede hos sine forældre i Bjergegade 12C, flyttede de ind på førstesalen i huset på Egeskovvej, hvor der blev indrettet en lille lejlighed på to små værelser, et lille køkken og et lille toilet på trappen. Irma fortsatte med at
sy for folk. og havde den ene af stuerne som arbejdsplads. Da Irmas forældre døde, flyttede de ind i lejligheden i stuen og Johannes Sørensen, der var adopteret5 af Irmas forældre, flyttede ind på 1. salen.
 
Efter Nielses død solgte irma huset til Johs. og flyttede senere ind i en lejlighed i et af højhusene på Lumbyesvej, hvor hun boede til sin død.
Irmas urne blev nedsat i de ukendtes grav på Assistens kirkegården ved Bøgeplænen. Nielses grav blev sløjfet ved samme lejlighed.

© Erik F. Rønnebech - Landlystvej 5b, Erritsø - 7000 Fredericia - Tlf: 2099 3286