Karl Julius Andersen
(1892-1945)

Taps sogns kirkebog 1892:
Født 28/9, dæbt 13/11 i Taps kirke.
Karl Julius Andersen.

Forældre: Arbejdsmand Jens Skovgaard Andersen og hustru Anna Margrethe f. Jensen, Tapsøre.
Faddere: Gårdejer Jørgen Jørgensen, ungkarl Anton Nygaard, pigen Karen Jørgensen, alle af Tapsøre.

Startede skolegang i Kolding Friskole. Udvandrer til Canada.


Byggede hus på grunden Tvedvej 76 i 1920 (matr. 19t).

14 år gammel havde han byplads og kom siden ud at sejle sammen med sin storebror Peter indtil omkring 1910, hvor han går i land og begyndt som kedelpasser på Brdr. Volkerts Tekstilfabrikker. På et tidspunkt anskaffer han sig en stor kutter med kraftig motor, der kunne sejle fra toldvæsenet, og startede med smugleri fra Tyskland (Grænsen gik ved Hejlsminde), lige som hans fætter fra Agtrupvig, Jonas Jensen. På et tidspunkt fik toldvæsenet mistanke til ham. Hans August Andersens far har fortalt følgende:
Karl og en makker sejlede en efterårsaften nordpå ved Hejlsminde, da de opdager, at toldkrydseren er efter dem. Motoren får alt hvad den kan trække og toldkrydseren forsvinder langsomt agterud. Da Karl runder pynten ved Løverodde, slukker han lanternerne og sejler ind i en vig og så tæt ved land som muligt. De fik i en fart kontrabanden bragt op på dækket og hopper i det kolde vand og får varerne båretind til land og godt gemt. Så sejler de roligt sejladsen mod Kolding. På det tidspunkt har toldkrydseren endnu ikke rundet Løverodde. Karl og makkerenlægger båden til kaj i Kolding ov venter roligt på toldernes ankomst. De undersøgte båden, men fandt naturligvis intet. Det var dog ikke hver gang Karl var så heldig, og han opgiver på et tidspunkt smugleriet til fordel for fast arbejde på Brdr. Volkerts fabrik hvilket er sket i 1919. Han finder sin kone på fabrikken og de bor sammen på Carl Plougsvej 8 1919. De menes at være gift i Vonsild i 1920, da hendes forældre boede i sognet på Piledamsvej og måske 29. april der står stemplet bag på et bryllupsbillede af dem.
I 1920 erhvervede han, sammen med et par af sine brødre, et stykke havejord på Domhusgade matr, 19T. I dag er adressen Tvedvej 76, og opførte et træhus på grunden og flyttede dertil.
I fritiden havde han en bibeskæftigelse der skulle supplereindtægten.Han udskar og udhamrede kobberplader til platter, der brugtes til vægpynt.
Både Karl og hans kone Inga Marie ophørte pludselig med at arbejde på Volkerts fabrikker. En mandlig arbejdsleder var blevet lidt for glad for Marie. Da han ikke kunne lade Marie i fred, endte det med at Karl Julius måttehave fat i kraven på ham, og så blev de begge fyret.
Det var nemmere at få en ny arbejder end en arbejdsleder. Han havde længe tænkt på at emmigrere til Canada, og nu blev planerne sat i værk. Han rejste først selv derover,og så skulle Marie følge efter når han var blevet etableret.Det menes at han er taget af sted omkring 1923. Marie ønskede ikke at bo alene i huset på Brunebæk. Hvornår hun fulgte sin mand vides ikke, men der regnes med at det var omkr. 1928. Det vides at Karl arbejdede for de Canadiske jernbaner. I 1930 boede de i Edmonton.
I foråret 1943 sendte Karl Julius en kæmpepakke til sin brorsøn Jens Skovgaard Andersen, med kaffe kakao cigarer og en flaske rom til sin ældste broder. I pakken var desuden en del beklædningsgenstande.
Karl Julius døde i Canada i 1945, kun 53 år gammel. Der gisnes om at han muligvis døde af sygdom, som han havde pådraget sig som ung sømand.
I sommeren 1996 var Erik Skovgaard Andersen og konen Edith på besøg i Edmonton, hos deres datter Dorthe og svigersønnen John, der boede der på det tidspunkt. De fandt Karl Juliusés gravsten. Karl Julius og Inga Marie fik ingen børn.
Hvad der er blevet af hende vides ikke. Hun har sandsynligvis giftet sig igen.

© Erik F. Rønnebech - Landlystvej 5b, Erritsø - 7000 Fredericia - Tlf: 2099 3286