Oplysninger om Heinrich Matthias Friedrich von Rönnebeck

Han er født i Arensberg i Altmark, Brandenburg i 1721, og døde på herregården Tøjstrup ved Ryslinge. Fra hans brogede levnedsløb, kan de mange bevarede skriftlige kilder fortælle følgende:
I året 1740 var han fændrik og kavalerist i den prøjsiske hær og 10-09-1749 kom han til det Schlesvig-Holstenske Nationale Infanteriregiment som premierløjtnant. Den 11-10-1775 indsendte han, på grund af sit forestående giftermål med enken Catharina Maria Retzdorff, der havde været gift von Bülow, en ansøgning om at blive optaget i den landmilitære enkepensionskasse. Ansøgningen afsendtes fra Wittenberg. Den 2-11-1755 godkendte pensionskassen i København ansøgningen. Giftermålet blev dog ikke til noget, og hans overordnede general ansøgte på hans vegne om tilbagebetaling af de 100 Rdl. han havde indskudt i pensionskassen. Ægteskabet ikke kunne blive til noget fordi den preussiske konge nægtede at give sin tilladelse, på grund af for nært slægtskab. (hans mor var født von Retzdorff, så enken var sandsynligvis hans kusine.)

Ansøgning: Hochgebohrener Herr Graf Hochgebietender Herr Kammer Herr General Major und Ober Kriegs Secretaire. Ewr. Hochgeborenen habe hiemit unterthanig melden wollen, daß der mit Königl allerhöchsten Permission nach den Brandenburgischen verreist gewesene Premier Lieutn: Hinrich Matthias Friedrich von Rönnebeck den 10t dieses, auf seinen Posten angelanget; Es hat aber derselbe zur absicht seiner Reise gehabt, eine Mariage in dortigen Gegend mit einer Wittwe von Bülow zu vollziehen, wozu Ihm auch bereits verschiedene Hofnung gemacht, und die völlige zusage abseiten Ihrer geshehen, so daß er auch wurde selbe vollenzogen, und seine Liebste mit anhero gebracht haben wenn nicht durch zweene Königl. Preusische befehle, solches wäre untersaget, und der Witwen ist gar den Consens zu Heÿraten abgeschlagen worden. Da nun als durch erwehnte Befehle dieser Lieutnant von Rönnebeck von seiner intendirten Heÿrat gänzlich abstehen muß, derselbe aber eher ich ihm den Consens ertheilet 100 Rdl. an der Militair Etat Witwen Casse setzen müßen, sollte aber gegenwärtig beÿ den Umständen nicht nötig sind, und er gerne solche wieder zurück haben wollte, so hat er mich geziemend gebeten, seine Hiebeÿgehende allerunterthanigste Memorial zu Recomandieren, daher ich Ewr. Hochgeborenen hiemit untertanig ersuchen. Sollen es durch dero Gnädige verfügung dahin in die gedachten Hr. Lieutenant von Rönnebeck beÿ so bewandten Umständen wieder ausbezahlet werden möge, zu welchem Ende ich die Ehre gebe die von der Witwen Casse ausgestelte Quittung hiebeÿ unterthanig anzuphliegte, der ich sonsten mit untertanigen Respect achtet beharre. Schleswig Ganz Gehorsamster Diener den 14t Januarÿ 1756 H.F.Windtz

Den 6-08-1759 ansøgte han om kgl. tilladelse til at ægte madame Wilthagen, der var enke efter en proviantkommisær i Langenhorn. Ansøgningen blev begrundet med, at ægteskabet ville forbedre hans økonomi, da enken var indstillet på at oprette en ægteskabskontrakt, der sikrede ham som universalarving, hvis hun døde før ham. (Sandsynligheden herfor skulle være ret stor da hun var 70 år og han vel omkring 40.) Ægteskabskontrakten oprettes den 9-08-1759, og den 22-01-1759 gav Kong Christian den VII sin tilladelse til ægteskabet. Han måtte så igen ansøge om optagelse i enkepensionskassen. ( Optagelsen var en betingelse for at en officer kunne gifte sig.)

Ansøgning: "Jeg underskrivende Heinrich Matthias Friedrich von Rönnebeck, deres Kongelig Højhed til Danmark og Norge nu Beordrede premierløjtnant ved det Slesvig-Holstenske infanteriregiment under kommando af hr. generalmajor von Windtz, indskyder hermed i den allernådigst oprettede militæretat enkepensionskasse, en sum på 100 Rdl. skriver ethundrede rigsdaler, i dansk kurant, for min nu trolovede og tilkommende brud, enkeproviantkommisærinde Catharina Wilthagen, så at hun efter min dødelige afgang, så længe hun forbliver i enkestand, fra vedkommende pensionskasse, hvis fundats allernådigst publiceredes på Hirchholm den 22. maj 1759, hvert år nyder 40 procent, imod at alle krav fra mig og mine, på det af mig gjorte indskud i omhandlede pensionskasse, fuldkommen bortfalder, hvilket hermed declareres. Bredklum i landskabet Bredsted 18. sept. 1759 Heinrich Matthias Friedrich von Rönnebeck."

Den 27-10-1759 blev han optaget i pensionskassen og den 2.11.1759 stod brylluppet i Langenhorn kirke. fik kongelig konfirmation på Frederiksborg slot den 21-05-1760 (Godkendtes).

Ægteskabskontrakt: In Nahmen der Heiligegen Dreÿ Einigkeit ! Dem nach der Allerhöchste zur Erhaltung und fortpflanzung der Menchengeshlechts den heiligen Ehestand nach seiner neuer forschlichen Weissheit selbst verordnet und eingesetzet derselben worth zu halten Gebothee, und dajenigen welche den selben christlich und Gottsehlig leben, vielfälltigen Seegen an Leib und Seel versprochen und zugesagt. Als sich hiermit kund und zu wissen allen und jeden insanderheit denen so daran gelegen das zwischen Herr Lieutnant Heinrich Matthias Friderich von Rönnebeck und der Frau Proviant Comissairin Cathrina Wilthagens zu Langenhorn der Landshaftt Bredsted con Curatore ein ordenliches förmliches Ehewerbindniss getrehten, und zu gleich nachstehend Conditiones und Dispositiones beliebet und verabredet worden. Es versprochen nemnlich obenennde beide verlobte als Herr Lieutenant von Rönnebech und die fr. Proviantcomissarin Ct. Wilthagen con Caratore,dass Sie die Ehe mittelst dass eheliche Corpulation der samst vollgiehen und bestätigen lassen, während diselben aber liebe und leÿd mit ein ander theile, und sich überhaupt solcher gestalt wie es christlichen Eheleute wohl anstehet und gebühent betragen wollen. Hiernechst ist unter denen Paciffeten verabredet und feste geslihet worden,damit der zeitlichen werlassenschaft selber heute oder morgen beÿ etwa sich begebenden Sterbfall eines oder andere theils keine Streitigkeit unter denen nachlebenden enstehen möge: Dass wann nach Gottes willen der Herr Brautigam vor seiner Braut und kunftigen Ehegattin mit Tod abgehen solte, die fr. Braut diese ihr zugebrachte güther es mag nehmen halben wie es immer wolte für sich allein zu behalten, ohne dass die Ebene Ihres Mannes darin geringste Prätension machen konnen noch sollen. Dahin gegenn aber begebe es sich, dass nach Segung der Höchsten die frau braut vor ihrem Brautigom und ihrem kunftigen Ehemann das Zeitliche segnete,so ist ihr letzter Wille und meÿnung dass ihr itziger Hr. Brautigom und kunftiger Ehemann ihr einziger und alleiniger Universalerbe nicht allein diese Ihm zugebrachte und etwährende ehe ererbte Mitteln, sondern auch alles was bey ihre Sterbfalle von ihrerm Güter und Vermögen verhanden, es sey Geld, Capitalien, Land, Haus und Fest Mobilien und andere Effecter wie die neben haben mögen, Erb- und Eigenthümlich zu sich nehmen und behalten mögen, mithin zu den freÿen Grenss und Eigenthümlichen besitz aller ihrer Güther und Effecten, ohne wieder Rede sogleich gelangen sollte, und damit nach eigenem Willen zu desponiern. Diese Ehestiftung und unser beideseitiger letztes Wille, welchen wir in unseren leben niemahls wiederrufen werden sondern nach unserem Tod unabbrüchlich gehalt haben wollen und daselbiger nicht als ein Solennes Testament etwa bestehen oder einige Contradiction leÿden könnte. So wollen wir doch dass selbiger als ein codicill fideicomis und wie sonsten auf das kräftigste ein letzte wille und Ehestiftung bestehen kann oder mag. Zustelt wir dann die erforderl. Allergnädigste In Königld Confirmation hier über aller unter Thanigst auswubringen brünhetsig wollen. Urkundlich ist selbige von herr Brautigom und frau Braut con curatore und hinzu ebenen Zeug, eigenhändig untergeschriben. Stgestt zu Langenhorn d. 9. Aug 1759.

Langenhorn kirkebog 1761:

49 D 26 Jul ist der Lieutnant von Rennebeck frau Catharina begraben Tod 23 Jul: Gestorben alt 72 Jahre.

Den 23-07-1761 døde Catharina i Langenhorn, og han arvede derpå hendes lille bondegård, samt hendes øvrige bohave. Han fandt dog snart et nyt emne for giftermål, men kunne ikke få bevilliget orlov for at rejse til København og anholde om damens hånd. Afdøde generalløjtnant Volrath Levin von Grambow's enke, Barbara Sophie von der Lühe, der boede i Helsingør, gik i forbøn for ham, og hun skrev den 21-3-1762 et brev til generalløjtnant og overkrigssekretæren, hvori der bl.a. stod følgende:

"Herpå beder jeg dig om at være mig behjælpelig. Det drejer sig om en officer hos general Winzes National Regiment fra det Slesvig-Holstenske, ved navn von Rönnebeck, der står der som løjtnant. En slægtning til min salige mand, der var søskendebarn til hans moder, og da samme tænker på at gifte sig for 2. gang, og min salige mand har selv foreslået ham personen. Samme har allerede i et halvt år bedt om at få orlov til København for at overtale bruden. Jeg henvender mig også selv til general Wintz, fordi han har lovet mig at han skulle få en måneds orlov i februar, og trods det er han stadig blevet holdt tilbage. Det er dog mig bekendt, at det er hans majestæts nådigste vilje, at de officerer der har sådanne ting for, skal have orlov, da deres timelige lykke afhænger heraf. Det arme menneske er så bekymret desangående og plager mig så meget derom, altså ved jeg ham ikke bedre at hjælpe, end at jeg henvender mig til deres nåde, højgrevelige excellence, at de gennem deres godhed bringer til fyldestgørelse, at han kan komme en måned til København. Bruden er oberst Klee's datter i Kastellet, og da "mennesket" for ca. ½ år siden, ved sin gamle 75-årige kones død, arvede et artigt hus ved Flensburg samt en mindre kapital og et kvæghus, og for tiden ikke kan være uden kone, fordi, at når han er i kongens tjeneste, kan konen blive på gården, således at han bedre kan afvente sin tjeneste. Hans chef ved hvordan han forsyndede sig i et kompagni som kaptajnen var grenaderkaptajn for, altså skulle løjtnanten være til stede. Hans kaptajn heder Schröder. Alene jeg holder det for en chikane , at han ikke er ham venlig stemt. Samme har stået så længe som løjtnant i preussisk tjeneste som løjtnant ved cavaleriet og gjort mange felttog med, og bortset fra at han også engang er blevet afskediget, har der ikke været nogen klager over ham. Jeg vil nu overlade dig den videre omsorg, fordi jeg har en lille sag at fremføre. allerunderdanigste tjenerinde, enkefru von Grambow, født von der Luhe.

Der blev dog ikke noget bryllup ud af den sag, men den 25-06-1762 da han opholdt sig i Hohenwestedt, søgte han igen kongelig tilladelse til at gifte sig. Denne gang med en madame Suckern, der var enke efter en general i Indien og ejede 4000 Rdl. foruden effekter. Den kongelige tilladelse til ægteskabet blev givet på Christiansborg slot den 15-09-1762, og samtidig fik han pardon og fritagelse for kirkens disciplin på grund af kønslig omgang med en pige der hed Anna Christina Rolffsen. (Straffen for utugt bestod dels af en kirkelig straf i form af offentlig skrifte, d.v.s. at blive kaldt frem foran menigheden og der bekende sine synder, dels ofte af en bødestraf). På ny måtte han søge om optagelse i enkepensionskassen. Ansøgningen er dateret Langenhorn den 25-09-1762 , og optagelsen godkendtes den 21-10-1762.
En militær konduiteliste er en slags karakterbog, med optegnelser om en officers data, gode og dårlige egenskaber, samt egnethed i tjenesten. I konduitelisten fra den 1-01-1764 står der følgende om ham:
Han er af adelig herkomst og ganske vist er tjenstdygtig, men han er et meget uroligt hoved, hvis optræden ikke kan roses, og man kan næppe at håbe, på at hans gemyt vil ændre sig.

Den 24-05-1764 føder Lischen fra Lüneburg en søn som han er far til.

Langenhorn kirkebog 1764, nr. 18

Født den 24, døbt den 25 maj:

Matthias Friedrich, der Vater Kop: ein Wachtmeister unter capitain Bachs Compagni in Husum, die Mutter Lishen aus Lüneburg, bey Leutnant Rönnebeck ein unehelicher Sohn. (kop står sandsynligvis for kopuliert= ægteviet)
Gevattern: Bahne Hartmann, Peter Gerchten Sohn = Johan Friedrich, Sønke Jürgensen w= fr= Anke.
(W= Wittwe - fr= frau) se under Matthias Fr.

Den nulevende slægt stammer fra denne søn.

Jydske Geworbene Infanteriregiment 1769

Den 19-09-1764 overflyttedes han til Jyske Geworbene Regiment, 1. Grenaderkompagni. Et regiment der bestod af lejetropper i modsætning til de nationale regimenter, der var bønderkarle udskrevet af herremændene. Efter at have tjent den danske konge i 17 år, afskedigedes han den 26-12-1765 på grund af sygdom. I 1769 ankom han til Lunden sogn i Ditmarsken med sin kone der, ifgl. oplysninger fra kirkearkivet i Lunden, var blind. En tid efter rejste konen til sin familien i Altona, angiveligt for at få penge, men vendte ikke tilbage og fik i stedet bevilliget skilsmisse, sikkert efter pres fra familien, der på hendes vegne førte retssager (processer), for at få ægteskabskontrakten erklæret ugyldig.

Uddrag af sagsakt nr. 163 fra den 28-10-1769, retten i Pinneberg (arkivet på Gottorp Slot)

"Christina Margaretha, har været gift von Rönnebeck, tidligere enke Suckern, født Steinken i Altona."

Sogneforstanderskabet i Lunden sogn ville ikke give ham fattighjælp, hvorpå han klagede til Landsfoged von Lowsow fra landsregeringen i Kiel, og 12-10-1771 pålagde landsfogeden sogneforstanderskabet, at give ham en ugentlig understøttelse fra fattigkassen, til hans nødvendige underhold."
Konens familie ville jo ikke godvilligt overdrage ham formuen der fulgte med giftermålet, og der førtes stadig proces ved hofretten i Pinneberg. Den 13-11-1771 ansøgte han om at få mere i understøttelse fra sognet indtil processen med overtagelse af hans ejendomme var afsluttet. Ansøgningen sendes til kronprinsen, der var regerende hertug i hertugdømmerne og lyder i oversættelse således:

"Deres høje majestæt, kronprins, tronfølger og storfyrste, allernådigste hertug og herre. Høje majestæt, tillad mig at udtrykke min allerhjerteligste tak, fordi det har behaget allerhøjeste samme, at hr. statsråd og landsfoged i Heide, von Lowsow, skriftlig har fået ordnet, at der anvises mig noget til mit underhold af Lunden sogns fattigkasse. Hele mit liv vil denne hyldestfulde nådesbevisning være skrevet i mit hjerte, og aldrig vil bevidstheden om deres allerhøjeste majestæts højheds stedse vågende forsorg for nødlidende, og for den nådesbevisning der er givet mig, dø ud. Jeg tillader mig imidlertid den allerydmygeste frihed til i allerstørste ydmyghed at gøre deres høje majestæt opmærksom på, dels at de mig tildelte nådespenge indskrænker sig til 2 mark pr. uge, dels, at det er blevet mig antydet, at udbetalingerne kun vil vare til nytår i det tilstundende år 1772. Så sparsommeligt jeg lever og er vænnet til at leve, er det dog mig en sand umulighed, i denne dyre tid, at opretholde livet for et sådant beløb. Levnedsmidlerne er blevet så dyre, at min daglige ernæring kun består af salt og brød, en spise der af mange grunde kaldes "Trübsalz". Hertil kommer, at jeg ikke har brændsel og klæder til den, med alle sine forfærdelige kuldetimer, nu kommende vinter. Hvem kan forestille sig en så trist tilstand, at den kan sidestilles med min. Lægger man dertil de grusomme forestillinger om, at denne min tildelte understøttelse kun vil vare en kort tid, og da den lige er begyndt og snart vil ophøre igen, så taber jeg fuldstændig alt modet, da jeg på grund af min alder og de sår jeg har pådraget mig under krigstjeneste, ikke vil være i stand til at tjene noget ved at arbejde som landarbejder, så jeg vil gå mit angstfulde endeligt i møde, enten på grund af fortvivlelse, eller på grund af sult og frost, netop som en strålende forhåbning tilskinnede mig. Dette begrundedes af storsindets fulde egenskaber, på deres majestæts verdenskendte menneskekærlighed , den allerhyldestfulde forbarmelse hvormed allerhøjestsamme har behaget at imødekomme mit tidligere bønskrift, indgiver mig den faste overbevisning, at jeg heller ikke denne gang vil gå tomhændet fra deres majestæts trone. Efter denne smigrende fortrolighed fra deres høje majestæts side, ansøger jeg underdanigst samme, at den herre statsråd og landsfoged von Lowsow i Heide vil forøge mine udbetalinger, om muligt fordoble nådeslønnen og varigheden af samme, indtil processen om den endelige overtagelse af mine ejendomme har fundet sin lykkelige afslutning. Jeg vil dø i ønsket om at deres højt ophøjede og glorværdige landsfyrste vil nå det sidst opnåelige mål i menneskets dyrebare liv. Deres høje majestæts allerunderdanigste knægt. Ansøgning Heinrich Matthias Friedrich Kiel 13/11 1771 von Rönnebeck

Hans tidligere kone er formentlig død, idet en ny processen mod konens familie startede den 12-7-1774 ved hofretten i Pinneberg, og førtes mod Garlich Zucker og Allmuth Bollman. Ifølge sagsakterne drejede det sig om retten til arven efter Joh. Jürgen Zucker og dennes forhenværende kone Christina Margaretha, født Steinken, senere gift von Rönnebeck, og en retskendelse, truffet den 17 februar af det forhv. kongelige justitskancelli, hvorefter løjtnant von Rönnebeck skulle have alt når hans kone døde. Formentlig på grund af skilsmissen, forsøgte familien at få omstødt denne kendelse.
Der var allerede beslaglagt 3000 mark i renter fra den Dresenske gård i Eidelstedt ved Pinneberg. De 3000 mark blev tilkendt ham men ikke frigivet i denne omgang. I stedet indsattes de som juridisk depositum.
Han opholdt sig på det tidspunkt i Glückstadt, og forsøgte at få understøttelsen fra Lunden sogn sendt dertil. Det fik han ikke, men den 6-09-1774 pålagde von Lowsow Lunden sogn at give ham understøttelse, såfremt han vendte tilbage til sognet. Han blev dog i Glückstadt, og den 3-08-1775 skrev han derfra, og anmodede om at få understøttelse, da der var nødvendige grunde til, at han opholdt sig der. Han anførte, at han ikke havde tøj på kroppen og havde sår på benene. Kunne det ikke lade sig gøre, bad han om, i det mindste at få penge til hjemrejsen. Først i 1777 var processen afsluttet og han vandt sin retssag om de 3000 mark. Han var i mellemtiden flyttet tilbage til Lunden, og modtog igen fattighjælp, men rygtet om den vundne retssag nåede lynhurtigt til byen og al hjælp stoppede øjeblikkelig, selv om han endnu ikke havde fået de tilkendte penge udbetalt. Derfor sendte han den 29-06-1777 en klage til kongen over ikke at havde modtaget understøttelse i 6 uger. Klagen resulterede i at sognet blev pålagt at fortsætte med understøttelsen og lyder således:

"Allerdurchlaustigster grosmächtigster König Allergnädigster Erbkönig und Herr Ewr. Eur. Königl. Maÿest und santz allerhaft gebetende herrn Stadthalter ViceCanzeler und Rahte, dere ich meine fußfalligen und allerdemutigsten dank ab für den letzt gewordene allerhöchste Urteil wegen befreÿung des Arrests und hebung der Zinzen, wie viel hohes wohlergehe und tausendfachen Seegen wünschte ich die allerhöchste Regierung in meinen Hertzen, und es war mich zu muthe, als war ich unter eine Große und schweren Last auf ainmahl hierfür trat, weil ein Armer nur bloß ein Spot und Hohn der unvernünftigen Menschen ist. So glüchlich ich mich damahlen schätzte, so finde ich bereits zu meinen abermahligen höchst betrübten Leÿdewesen daß gegenteil meine sehr gute ausgefallene Urteil, nahm der K.Hofgerichts Advocat Meÿer in die Pfingsttagen nach Pinneberg und übergab sie dem dasigen Gerichte, um die alle in Deposito gestandene Zinsen. Und dir Urteil bleibt auch zurück, indessen habe ich in Glückstadt über 3 wochen gehofft, und dieserhalb ein vieles zusetzen müßen, welches mich Armen sehr drücket, und bis diese Stunde noch nichts erhalten, welches aus beÿlegenden Attest von den H. Rötger mit mehren zu sehen, das Gerücht wegen mein Gewonnenes Urteil erscholl, sogleich ind Norder Dittmarschen und das Kirchspiel Lunden hat mich in 6 Wochen nicht einen Schilling gegeben. Sie brauchen auf eine unvernünftigen weise Ihr eigen Recht und warten nicht so lange, bis die Allerhöchste Regierung darin weiter verfüget. Ob sie gleich vor einigen Jahren mich ohne allen Beweis und recht von meiner Frauen geschieden, meine Haüßer und Ländereÿen, so ich bahr bezahlet, auf eine ungerechte und gewaltsame Uhrt abgenommen, sogar das Essen vom Feuer ist nicht geshonet geblieben. Dieses alles liegt beÿ den Acten den ohngnächt Beshweren Sid sich noch, naml. das Kirchspiel Lunden, über das Arm=Geld, was sie mich geben müssen. Hätten Sie mich daß meinige gelaßen, so wäre ich zu meinen Leÿdwesen nicht beÿ der Armenkasse gekommen. Zu Ewr. königl. Maÿst. ergehet meine allerunterthanigste und demütigste Bitte, mich zu dem in Deposito stehende Zinsen unter Erstattung der Kosten, mit dem forder samsten zu verhelfen, und das Kirchspiel Lunden anzubefehlen, daß Sie mich bis allerhochsten Resolution die auf 6 Wochen zu guthabendes Geld zu meiner höchsten Notdurft auszuzahlen, ich ersterbe in tiefster Untertanigkeit. Lunden den 29 juni 1777 unterthanigster und gehorsamster Knecht Heinrich Matthias Friedrich v. Rönnebeck"

Sognet gav sig ikke godvilligt, og sendte 12-06-1777 en deputation til Glückstadt,. for at prøve på at få fattigkassen løst fra at yde understøttelse, samt for at få tilladelse til at kræve de 402 mark og 12 skilling, som han indtil da havde modtaget, betalt tilbage. Den 7-09-1778 blev sognet fritaget for at understøtte han, men fik ikke lov til at kræve de hidtil udbetalte penge tilbage. Så forsøgte man at få ham umyndiggjort for at få rådighed over hans formue ved at fremføre, at han var en ødeland, som hurtigt ville få brugt pengene og igen falde det offentlige til last. Det lykkedes dog ikke at få ham umyndiggjort, idet man ikke kunne fremlægge tilstrækkelige beviser på hans ødselhed. Han gik igen på pigesjov, og den 6-05-1781 bliver resultatet, at Sara Elisabeth Siemken fødte ham en søn. I Lunden kirkebog betegnes sønnen som von Rönnebecks horeunge. Sønnen døbtes Johan Heinrich Rönnebeck.

Den 13-12-1781 købte han et hus. I skødet står bl.a.:

"Herved bevidnes at Claus Finch i Weddinghusen har overladt til hr. løjtnant Heinrich Matthias Friedrich von Rönnebeck fra Lunden til arv og eje, hans i Weddinghusen værende beboelseshus og gårdsplads, ved siden af den store stald værende have, indtil den derpå liggende lade"

Den 16-05-1782 døde sønnen Johan Heinrich, og et år efter, den 25-05-1782, var formuen formøblet, og Lunden sogn blev påny pålagt at yde ham understøttelse. Da man ikke menete det ville være klogt at give ham den i rede penge, blev det anbefalet at den udbetaltes i naturalier. Den 15-05-1782 måtte han igen ansøge om fritagelse for straffen for utugt og kirkens disciplin. I ansøgningen står følgende:

"Allerunterthänigste verstellung Das gesuch des beabschidigten lieutnants von Rönnebeck zu Lunden bittet von der verwirkten Strafe des Stupri wegen seine Armuth und seines Kränklichen Zustandes befreÿet zu werden. Die anführung des Suppicanten, der das nicht unbeträchtliche Vermögen seiner vor etwa 10 Jahre von ihm geschiedenen Ehefrau meist durchgebracht ist, nach dem Berichte des Landvogts, Etatsraths Behrens so schlecht und niedrig, dass sie seiner Bitte zu keiner Empfehlung dienen kann. Da er aber in den dürftigsten Umständen lebet, und die allein übrig bleibende körperliche Büßung des begangenen Stupri den Stande und beÿhaltenen Ehrenzeichen eines Officiers nicht angemessen seÿn dürfte, so verstellet die Canzeleÿ mit dem Landvogts in aller Unterthanigkeit zu Ewr. Königl. Maÿst. befinden: Ob diese Betrachtung Höchstdieselben bewegen möchte, den Supplicanten von Absitzung der 15 Reichsthaler kirchlice Brüche und Kirchenbüße Substituirten 23 Reichsthaler 40 Lübsche Cronen betragende Quittung, mithin von aller Strafe zu befreÿen. Lunden maj 1782"

Fattigvæsenet pålagde ham at flytte ind i fattighuset, da man ikke havde mulighed for at forsørge ham på anden måde. Han protesterede, men måtte bøje sig, da sognet fandt forståelse for sagen hos landsfogeden i Heÿde. Sidst i maj flyttede han ind, men klagede straks over den understøttelse han fik udbetalt. Han fik medhold, og sognet måtte udbetale ham 6 skilling ekstra om ugen.
Af postvæsenets overskud udbetaltes pensioner til fortjente, trængende personer, også ikkeembedsmænd, for at komme i betragtning måtte man indsende en ansøgning. Han forsøgte i 1778 også denne mulighed for at få pension fra "postkassen", dog uden held.

Indstilling til kong Chr VII om pension:

Transport 0 rd. General Post Amts Listen N. III Litt. B 32. Henr. Matth. Fred. von Rönnebeck forhen Premier Lieutenant i det Jydske Regimente. Efter 17 aars tjeneste angiver han at være 1765 dimitteret for sygdoms skyld, hvorpaa han har kiøbt sig en bondegaard og er derved forarmet ved adskillige indfaldne vanheld. Ansøgningen er aldeles uattesteret, og følgelig ikke skikket til allerunderdanigst at forestilles deres kongelige maye- stæt, den anføres ogsaa her ikkun, som efter General Postamtets Opgave, aller- naadigst befalet til forestilling

Gældsbevis udstedt i Bargum i 1776

Das der Herrn Einnehmer Hans Hinrich Engel dem mich aus inh zugestandenen einen Reichstahler bis untergesetzten dato Richtig mit bahr ausgezahlet solche bescheinige Hiermit Bargum d 20 May 1776.

"At ihændehaver hr. Hans Hinrich Engel rigtigt har udbetalt mig den mig tilståede ene rigsdaler i kontanter, kvitteres der hermed for. Bargum d 20 Maj 1776"

I 1784 forlader han Holsten for at rejse til Fyn, hvor han får ophold på sædegården Tøjstrup ved Ryslinge. Gården købtes i sin tid af hans fætter på moderens side, Adam Didrik von Grambow, og ejedes nu af dennes svigersøn Carl Adolf von Bülow. Opholdet bliver af kort varighed. Han er sandsynligvis syg og dør i januar 1785 og begraves 22 januar på Ryslinge kirkegård.

Ryslinge kirkebog 1785:

Den 22 jano: blev Hr Mathias Friderick von Rönnebeck, Lieutenant af Infanteriet, der afvigte År var kommen fra det Holstenske til Tøjstrup for der at tilbringe sine øvrige Dage, begravet i sit Alders 64. År.

Skifte: Skifteprotokol for Nyborg-Tranekær amter 1703-1811. VIII-123 Matthias Friderich von Rönnebech, afsk. premierlieutnant på Tøjstrup. Landsarkivet for Fyn. SKIFTE BREV Afgangne løjtnant Rönnebeck på Toystrup begyndt og sluttet den 8. juli 1785. Efter anmeldelse fra forvalter Rosmus på Toystrup (Tøjstrup) i Nyborg amt i Fyn, fra hans excellence hr. geheimeråd og amtmand baron von Holsten, at en gammel afskediget officer og løjtnant navnlig Matthias Friederick von Rönnebeck var den 16. januar sidstleden ved døden afgangen på bemeldte Toystrupgaard, har jeg indskrevne vidnesfast indfunden mig på bemeldteToystrup i dag den 19. januar på højbemeldte hans excellences og egne vegne at foretage en skifteforretning efter bemeldte afdøde løjtnant Rönnebeck, og at forsegle de forefundne effekter ind til 30te dagen. Til den ende udbad skifteretten sig hos herskabet på Toystrup den nøjeste efterretning om den afdødes person og omstændigheder til videre anbetegning ved det agtende Proclama. Hr Major von Bülow anmeldte derefter, at den afdøde løjtnant Rönnebeck havde indfundet sig hos ham ongefær i maj maaned 1784 i meget fattige omstændigheder. Da hr. majoren, i betragning hans yderste fattigdom, gav ham et ophold på gården så længe han levede, siden han var hr oberst Grambow noget beslægtet. Hvad den afdødes personelle omstændigheder angik, da anmeldte hr. major von Bülow, at han var født i det Brandenburgske, været page ved det preussiske hof og siden officer ved et dragonregiment, hvorpå han er afskediget og siden været i kgl. dansk tjeneste til sidst som premierløjtnant ved det Jyske Geworbene Regiment, og var noget over 60 år gammel, han har været 2de gange gift og nu enkemand, men ikke efterladt sig nogen livsarvinger i sine ægteskaber. Hans sidste opholdssted i Holsten har været i nordre Ditmarsken og så vidt vides skal han endnu stå i proces med hans sidste kones arvinger i anledning af det imellem dem oprettet testamente. Imidlertid erklærede hr. major von Bülow, at han i betragtning af stervboets mange omstændigheder ville besørge defunotus anstændige begravelse, hvorpå den afdødes efterladenskab blev efterset og befunden bestå udi følgende: Udi en kuffert, som er stervboet uvedkommende: 1 rød kjole med hvid vest og rever vurderet for 5 1 grøn kjole og grøn vest 3 1 par sorte emshas bukser 5 1 grå kjole og vest 2 1 par gamle sorte skindbukser 1 En grøn tøjkjole 2 8 1 blå baye trøje 1 1 rød nathue8 2 hvide bomuldshuer 1 8 3 hvide halsklæder 2 6 natskjorter 1 3 blå og hvide lommetørklæder 2 1 sort silketørklæde 2 1 kattuns ditto 1 3 par uldne gamle strømper 2 1 skydegehæng med tilbehør 4 1 Ryvlædersrem med gul skede 1 1 par dyreskindshandsker 8 1 tobakspung og fyrtøj 8 1 liden fløjte 4 1 lidet spejl 8 2 skrebeyter 2 1 gl sort hat 8 2 par støvler 1 1 par sko og tøfler 3 1 gl. spanskrør 2 1 tysk bibel 2 1 medicinsk bog 1 1 salmebog 1 1 liden bønnebog 8 1 lidet skrin af eg med lås og nøgle 4 Derudi: 1 par gl metal skospænder 8 1 par dito knæspænder 4 1 barbertøj med 3 knive 1 22 Rd. 1Mk. 6 Sk. 1 pakke med breve og dokumenter som blev henlagt i bemeldte skrin og forseglet til nærmere eftersyn på 30te dagen. Sidste effekter blev hensat under forvaring indtil boet igen bliver åbnet. Anm. Intet fandtes bare penge, guld, sølv eller pretiosa ei heller chantle og tegninger som er befalede, efter afdøde officerer, at indsendes og enskønt dette stervbo ikke synes at kunne udfordre vidløftig ophold eller proklama eller og at der blev beskikket en curator eller tilsynsværge, så dog i henseende til defunotus er født udenrigs og har stået i militær tjeneste både indenrigs og udenrigs og formodes, at have endnu uafgjort proces i Holsten, så fandt skifteretten fornødent, at formå og beskikke forvalter hr. Romus på Toystrup som tilsynsværge ved denne stervbo, og dernæst i de Altonaiske aviser at bekendtgøre dødsfaldet og indkalde kredi- og debitorer mm. Da altså videre ej i dag kunne foretages, blev denne forretning udsat til 30te dagen som er den 18de febr. førstkommende. Actum Toystrup den 19. jan. 1785 H. Bakker      Som tilsynsværge                Romus Som vidner Jørgen Hansen      Morten Pedersen Anno 1785 den 18de Febr. blev dette skifte igen foretaget på Toystrupgaard og de under forsegling tagne papirer åbnede og efterseedes, hvorudi ikke fandtes noget undtagen nogle personlige porficulaire breve og nogle stk. pasbrev, reisepasbrev og recommendationsbreve, altså bleve de indtil skiftets slutning henlagte, ifald noget deraf skulle kunne findes under skiftet. Dernæst blev nu Auctioner berammet den 24de Majus førstkommende torsdag over de forefundne sidstleden 19de januar registrerede effekter til skiftebrevets følge. Ligeså blev et proclama at udstæde i de Altonaiske aviser som og flere stæder om fornøden begæres. I betragtning af at Defunctus (den afdøde) er føed og har tient udenlands samt formodes at skal have en uafgjort proces i Holsten, og da boet befunden så ringe at omkostningerne på skiftet næppe kan udredes, så for at spare vognleie med mere blev berammet, at skiftet herefter forflyttes og bliver holdt hos justitsråd og herredsfoged Bekker i Svendborg. Da sagen nærmere skal vorde vedkommende bekendtgiort actum Toystrup ut Supra. A Bekker             Som tilsynsværge P Ramus Som vidner Jørgen Hansen      Morten Pedersen Anno 1785 den 2den july blev dette skifte igien foretaget for at få samme tilendebragt da proclama nu allerede var udløbet, hvilket hermed i de 3de medhæftede Altonaiske aviser findes anført og fremlægges til skiftebrev at følge, hvis bekostning er 3rd, 1 mk, 8 sk. Hernæst blev auctions forretningen af 24de febr. sidstleden, som var den afdødes efterladenskaber fremlagt, hvis beløb var 28rd, 2 mk, 8sk. og efter at auctions bekostninger var fradragne endelig bliver 24rd. Hr major von Bülow lod fremlægge sin beregning over begravelsesbekostningen på 17rd, 3mk, 8sk., hvilket så dog i betragtning af stervboets ringe vilkår modereredes til 10 Rd. Endelig er anmeldt af skrivelse fra Sara Elisabeth Stencken, datteret Coldenbüttel d. 13de april 1785, at den afdøde var hendes fetter ifald noget kunne tilfalde hende i arv efter ham. Ligeledes er indsendt et brev fra Claus Clausen dateret St. Annen den 10. april 1785 som anmelder at have 32 2/3Mk 10Sk eller 10 Rd, 5 Mk, 4 Sk. til gode i husleie, dog uden videre legitimation, men da intet bliver tilovers til gældsbetaling og denne fordeling i nogen måder er geleidet med sådanne beviser som efter påstand udfordres, så bliver samme, af begge de årsager, ikke at reflectere. Da altså intet videre er anmeldt og ikke noget kunne være at opholde eller udsætte skiftet længere efter, så blev begiering nu over skiftets masse og udgifter foretaget således som følger: Beholdningen som i det bortsolgte var 24 Tvende vognleier fra Svendborg til Tøistrup den 19de og 18de feb. 2 Herredsfogedens møde ved det hele skifte 4 Skiftepenge for 2de ankomne breve og fordringer 2 Proclamaets bekostning i de Altonaiske aviser 3de gange med trykkelse, translation commisionair og postporto, i alt 3 1 8 Stemplet papir til skifteskriver, 3 ark á 24 stk. 4 8 Skiftebrevet, 6 ark á 3 2/3 mk. 3 24 Begravelses bekostningen ført af hr. major Bülow til 17Rd, 52/3Mk, 8 Sk, siden modereret til 10 Hvoraf ses, at intet bliver at arve, ligeså intet som noget kunne være til overs til gæld betaling i fald nogen anmeldte sig, hvorfor dette skifte således er sluttet og tilendebragt. Svendborg den 2den july 1785. N Bekker      P. Ramus Som vidner Jørgen Hansen      Morten Pedersen At Sara Elisabeth Steincken skulle være HMF's fætter lyder usandsynlig. Det var med stor sandsynlighed hende han fik sønne Matthias Friedrich Rönnebeck med i Langenhorn i 1764, hvor hun kaldes Lischen fra Lüneburg i kirkebogen. Claus Clausen fra Sct. Annen kendes ikke, men da Sct. Annen er nabosogn til Lunden sogn, hvor han døde, er hans krav muligvis korrekt.

© Erik F. Rønnebech - Landlystvej 5b, Erritsø - 7000 Fredericia - Tlf: 2099 3286