Trinitatis kirkebog 1886:
Født 23/5, døbt 10/6 hjemme, 8/8 i kirken: Carl Lønholt Hansen.
Forældre Arbm. Niels Hansen og hustru Ane Christiansen.
Faddere:arbejdsmand Lønholts hustru (farmor Karen Marie) vognmand Koinigs hustru, bager Iver Steensen og barnets fader, alle af Fredericia.
Som 18 årog rejste han i 1904 til Amerika for at prøve lykken.
Udvandrerarkivet:
|
Navn: | Hansen, Carl Lønholt | Stilling: | Børstenbinder | Alder: | 18 | Bestemmelsessted: | Omaha | Kontrakt nr.: | 235200 | Forevisningsdato: | 6/1/1904 | Fødested: | Fredericia | Fødesogn: | Fredericia | Sidste oph.sogn: | Fredericia | Sidste oph. amt: | Vejle | Sidste oph.sted: | Fredericia | Bestemmelses land: | USA | Bestemmelses by: | Omaha | Bestemmelses stat: | Nebraska | Skibsnavn: | Hellig Olav | IDkode: | D0304H2806 |
Efter sigende kom han ret hurtigt tilbage, men da han ikke havde aftjent sin værne-pligt , skulle han ind at springe soldat, men da det ikke passede ham, stak han af igen. Han korresponderede en del med sin mor og sin søster Nielsine og en del af disse breve fra årene 1905-6 er bevaret og fortæller noget om, hvordan han levede.
Han boede i starten dels hos sin familie i Freemont Nebraska og dels hos en familie Hermann, der var bekendte til familien i Fredericia.Han flakkede omkring i flere af de vestlige stater, bl.a. i Weyoming, Montana, og South Dakota, og levede af tilfældigt arbejde, bl.a. på
hoteller og ved jernbanebygning. Da han døde ca. 1920, ejede han kun det tøj han gik i og et lommeur. Han var medlem af en begravelseskasse som sørgede for at begrave ham. Familien fik underretning i et telegram. Siderne 3 og 4 fra et brev sent til Nielsine fra hendes tante og onkel der boede Jensen Street, Fremont Nebraska fortæller om hans død:
"Jeg vil her sende et telegram, som blev sendt til os da han var død, men det er jo på engelsk, men i kan måske få nogen til at læse det for jer. Lad mig høre fra dig igen, og lad mig vide om Rasmine lever endnu, og hvordan i alle har det hjemme, og jeg skal nok skrive igen. Jeg fik dit brev i dag så jeg svarer igen med det samme. Nu vil jeg slutte med mange kærlige hilsener til jer alle fra din tante og onkel i Amerika."
Brev afsendt fra Kennart den 5. juli 1922:
Kære søsterdatter og familie. Først vil jeg takke for dit brev og de pæne billeder du sendte mig. Jeg kan i tanken se, hvor smukt der er hjemme om sommeren, og dernæst vil jeg svare det bedste jeg kan, men jeg er bange for, at jeg ikke kan gøre dig tilfreds, for din broder var en 150 danske mil( ca. 1000 km.) herfra da nan døde, så jeg kender ingen der, men han var i en forening, og de begravede ham. Jeg er ked af at det er alt jeg kan sige dig, og der gik lange tider hvor han ikke kom. Det var 10 år før han døde, at han var hos os, for han rejste meget omkring, og du kan tro det er et stort land vi lever i. En stat hos os er lige så stor som hele Danmark, og her er 48 stater, så du kan selv se, at vi kan være langt fra hinanden, selv om vi er i Amerika, men du kan jo have den fortrøstning, at han hviler i graven til vor herre kalder på ham på opstandelsens morgen, og jeg håber at den tid ikke er så langt borte, for verden bliver så fuld af sorg og elendighed, at det er hårdt for mange at leve, og min bøn er, at den dag kommer, må vi samles for aldrig mere at skilles, og så ved vi at al sorg og nød er forbi.Vi har det rigtig godt. Min mand har godt arbejde, men der er tusinder som går ledige. Der er en million kularbejdere, der er arbejdsløse, og nu begynder så mange fra jernbanen at gå ledige, indtil nu 400.000, og de mener der vil komme 800.000 flere til, så det vil jo blive en grulig tid hvis det ikke snart bliver ordnet, så de kan gå på arbejde igen, men det bedste vi kan gøre, er at stole på herren, han ved bedst, hvad der tjener til vor gavn, for vi kan jo intet gøre af os selv. Jeg vil nu skifte emne. Jeg vil sende dig nogle billeder af vores familie. De er taget her ude i haven søndagen den 28.maj. Det er vores yngste datters første års bryllupsdag, og hendes mand gav hende et apparat, hvormed de selv kan tage billeder, og så tage dem med til en fotograf og få dem lavet. Vi havde en god tid sammen med alle vore børn og børnebørn, men vi manglede 3 af vores ældste datters sønner, ellers er vi 20 når vi alle er samlet. Vi har 8 levende og 4 døde, så du kan se kære Sine, at jeg har haft min post, men det er en glæde, at vi har nogle gode børn, og de har det godt alle sammen. Du spørger om Peters børn (Hans Peter Hansen, Ane Christiansens uægte søn, der fødtes i Erritsø 1870). Han havde 6, men de 3 døde som små, og den ældste blev skudt i krigen i Frankrig, men de andre 2 lever her i Fremont. Henry bor lige nabo til os, og Emme bor lidt udenfor byen og de har det godt begge 2.I går fejrede vi Amerikas frihedsdag, og i morgen fejrer i Danmarks. Det er en stor dag for begge lande. Hvordan er vejret derhjemme? Vi har haft nogle slemme haglstorme her der har ødelagt alt der hvor de har ramt. Her vil jeg sende dig Karls billede. Jeg har ikke andre, så du har måske det samme. Han skrev at han ville komme og besøge os den sommer, men han nåede ikke at komme. Jeg sender dig nogle af vore kirkeblade som i kan læse i. Lad mig høre om i synes om at læse dem, så vil jeg be-tale for en årgang, og så får i dem hver uge, og måske er der andere der vil læse dem. De handler om den 3. engels budskab. Lad mig høre om der er nogle af folkene i byen, der er adventister. Nu må jeg hellere slutte for denne gang, for ellers bliver du nok træt af at læse mit brev. Hils dine andre søstre fra mig. Skriv nu snart igen, og jeg skal med glæde svare dig. Du er den eneste jeg hører fra, så lev vel til vi mødes igen.
Din tante og onkel.
Breve fra Carl til familien:
Fremont den 8-10-1905
Kære forældre og søskende.
Jeg har nu modtaget jeres brev, men jeg kan ikke sige med megen glæde, for hele familien har læst det. Først Marianne i Kennart, og siden Bine. det gik således til:
Brevet bliver sendt til Kennart, og der åbner de det, og så i stedet for at adressere det til mig, så adresserer de det til tante Bine, det tykke svin, og så åbner hun det og læser det, og kan ikke engang bringe det ind med det samme, enskønt det er huset ved siden af det jeg lever i. Det er ved madam Hermanns søn jeg bor, dagmar Hermanns broder, men lader det blive liggende en 2-3 dage. Jeg blev så rasende, at jeg smed et brev fra tante Marianne i ilden uden at læse det, men nu skal det stoppe kan i tro. Mine breve skal i ikke sende til Kennart mere, men lige til Fremont. Min adresse er: J.Hermann, Vest Jensen Street 549, Fremont, Nebraska.Nu vil jeg ønske moder og Sine til lykke i anledningen af fødselsdagen. I må undskylde, men gaver kan jeg ikke give jer, for jeg har ingen penge før den 24. oktober. I skriver, at jeg må snart kunne tjene nogle penge, men nu til vinteren så skal jeg klædes helt i skind og uldtøj, for ellers fryser jeg ihjel. I mener jeg har noget fra sidste vinter, men det har jeg ikke, for da brugte jeg det ikke, der var varmt som om sommeren omtrent, men så snart jeg kan, skal jeg nok sende nogle hjem til jer, men det kan heller ikke hjælpe, at jeg sender penge hjem, og så går her og sulter og fryser ihjel når arbejdet slipper op. Nu ved jeg ikke mere at skrive for denne omgang.
Til slut mange venlige hilsener fra jeres Carl.
Jeg vil nu fortsætte mit brev til jer, for jeg synes det er lovligt kort. I skriver, om det er danskere at jeg arbejder sammen med. Nej, der er en
halvskotte og en halv irlænder, født i Amerika, og der er en amerikaner, og en svensker, en tysker og en englænder. Jeg får 140 cents om dagen, og så betaler jeg 50 c. om dagen for kost og logi. Nu i denne tid er jeg i spetakkel med Bine, og hvem kan
forresten enes med hende. Hermanns har også været i konflikt med dem. De er omtrent lige så godt kendt i Fremont, som maler Brandt i Fredericia.
Nu til slut en venlig hilsen Eders søn Carl Hansen
Skriv snart til vi ses - Lev vel
Kennard den 6-5-1906:
Kære forældre og søskende. Jeg vil i dag skrive et par ord til jer, og lade jer vide, at jeg har det godt. Jeg er kommet tilbage til tante, og arbejder på jernbanen sammen med onkel, og nu bliver jeg her og arbejder i sommer, og da vil tante vaske og stoppe for mig. Du kan tro at jeg er glad at jeg er kommet tilbage til tante. Det er ligesom jeg var hjemme, og jeg tror heller ikke at i er ked deraf. Nu vil jeg stoppe det rejsen rundt, og lade tante få holde i ørerne på mig. Vi lever ligesom hjemme, så det er bedre end i et hotel kan i tro. Jeg håber, at i vil sende mig nogle fotografier, så vil jeg sende mit hjem til faders fødselsdag den 25. juli. Jeg vil ønske moder og Sine til lykke i anledning af deres fødselsdag. Nu ved jeg ikke mere at skrive for denne gang, derfor vil jeg slutte
med mange venlige hilsener fra jeres elskede søn og broder.
Carl Hansen
Hils alle og skriv snart - Venlig hilsen fra onkel og tante.
|