Persondata for Johanne Cathrine Jensdatter Schougaard
Assistens kirkebog København 1786, fødte.
24/9 havde Jens Schougaard, skriver på porcelainsfabriken og Else Sørensdatter på Rosengaarden et barn til dåben kaldet Johanne Cathrine.
Madam Marie Elisabeth, brændevinsbrænder Nielsens bar det og jomfru Birgitte Rolf holdt hue. Hr. Peter Bøeg Viborg, magasinforvalter hr. Anton Carl Luphne modelmester og Johan Jacob Bansee, magasinskriver var faddere.
Gaden Rosengaarden
Rosengaarden startede faktisk slet ikke med at være en gade, men en gård i betydningen = åbent område mellem (gårdens) huse, ligesom vi stadig bruger det i ordet 'baggårde'. I middelalderen var Rosengaarden et åbent område i byens nordøstlige udkant, formodentlig med roser, og gaden Rosengården, som vi kender den i dag, var den sydlige afgrænsning af denne plads. Pladsen, der blev kaldt Rosengaarden lå altså på gadens nordside, og var ejet af Sankt Nikolaj kirke. Senere overgik den til byen. På sydsiden af dagens Rosengården lå en "have", der i 1377 tilhørte Roskildebispen, altså endnu en ubebygget, grøn eller overgroet plads (højst sandsynligt var disse åbne steder fyldt med nyttehaver).
Senere kom der en sti eller nedtrådt vej der, hvor gaden Rosengaarden i dag ligger, med navnet "det stræde, som løber ind til Sankte Gertrud". Da Rosengaarden blev til et gadenavn og en rigtig gade i starten af 1500-tallet, var det åbne område væk.
Hele området blev kendt som Klædeboe Quarteer i løbet af 1500-tallet, hvor "begge gadesider blev fyldt op med bodebebyggelser", altså boder med klæde i dette tilfælde."Men mens sydsidens boder i løbet af 1600-tallet blev udstykket til små selvstændige ejendomme, forsvandt boderne på nordsiden, hvor grundene gik helt ud til den gamle Nørrevold, og i stedet opstod en række store bryggergårde".
Gaden nedbrændte i 1728. Den blev genopbygget "men bevarede sit svungne forløb", udvidet i den ene ende mens der blev taget noget af i den anden til Kultorvet, der altså først kommer til da. I 1807 bliver gadens huse ødelagt af englændernes bombardement og det tager helt til midten af århundredet, før de fleste huse er genopbyggede.
Kort tid efter Johannes fødsel flytter familien til adressen Peder Hvitfeldts Stræde gården, No. 134. Her bor de i 1787.
Folketælling Eltang sogn 1834:
|
Johanne kaldes da Michelsdatter hvilket må hidrøre fra moderens anden mand Michel Pedersen, som hun giftede sig med 1/5 1798 i Eltang kirke.
Eltang kirkebog 1844 - døde:
Død 6/5 begr 12/5 - Johanne Cathrina Jensdatter, afdøde indsidder Matthias Henrichsen Kjøbenhavners enke i Lilballe Fattighus, født i København, faderen afdøde Jens Schougaard, Fuldmægtig på Kongens Porcelains Fabrik. Apoplectisk tilfælde. 59 år.
© Erik F. Rønnebech - Landlystvej 5b, Erritsø - 7000 Fredericia - Tlf: 2099 3286