Ragnhild Erna Rønnebech
(1910-1970)


Da Ragnhild mødte Marinus og blev gravid med ham "i utide", tjente hun på Østerhus hos direktør Lütken (Direktør for Cohr sølvvarefabrik). Marinus arbejdede da som taxichauffør på Fredericia gl. banegård i Oldenborggade. Han blev senere buschauffør på Treldebussen, indtil han blev ansat som ekstraarbejder ved DSB. Lønnen som ekstraarbejder var ikke særlig stor, så familien måtte føre en stram økonomi. Da Marinus pludselig dræbtes ved en rangerulykke på Fredericia banegård, havde de 7 børn, hvoraf den ældste var 11 år. Til støtte for familien iværksattes en pengeindsamling blandt Fredericias borgere. De indsamlede midler administreredes af politiassistent Peder Christensen, i familien kaldet "Peder politi", der var gift med Ragnhilds faster Karen. Ragnhild måtte arbejde hårdt for at forsørge familien. Hendes sidste arbejde var som hjemmehjælper. Hun døde af lungekræft.

© Erik F. Rønnebech - Landlystvej 5b, Erritsø - 7000 Fredericia - Tlf: 2099 3286