Marinus Jensen

Marinus Jensen
(1901-1946)

Avisomtale af ulykken hvor Marinus omkom:

45 ÅRIG HJÆLPEARBEJDER DRÆBT UNDER RANGERING I FORMIDDAG.
Han var fader til 7 ukonfirmerede børn.
En frygtelig ulykke indtraf i formiddag på banegårdens rangerterræn ved post 5.
Hjælpearbejder Marinus Jensen, Glentevej 26, er under arbejdet med rangering, kommet i klemme mellem bufferne på to jernbanevogne, og har herved pådraget sig så svære kvæstelser, at han var død da Falck ankom til sygehuset med ham.
Ulykken indtraf ved 11 tiden, men der har ingen øjenvidner været til, såleder at det næppe nogensinde helt bliver opklaret, hvad der har været årsag til den.
Jensen var i formiddags beskæftiget med rangering på rangerbanegården mellem omladestationen og post 5. Det var hans opgave at modtage vognene, der kom rullende ned fra "bjerget", idet han skulle sørge for at få dem opbremset og koblet til de vogne, der i forvejen holdt på de forskellige spor. At der var sket en ulykke, opdagedes ved at en rangermaskine kørte forbi, og mændene på maskinen bemærkede, at Jensen lå livløs ved siden af sporet. Der var ingen ydre tegn på kvæstelser, men det formodedes, at han på en eller anden måde har beregnet sin manøvre forkert, da han skulle koble den løse vogn til de andre, er snublet i det våde føre, og derved kommet i klemme mellem bufferne. Man sørgede straks for at tilkalde Falck, men den kvæstede udåndede inden ankomsten til sygehuset. Så snart budskabet om hans død indløb til stationen, hejste man flaget på halv stang.
Den forulykkede blev 45 år gl. Han efterlader sig hustru der er en datter af cigararbejder Rønnebæk, og 7 børn, hvoraf den ældste ikke er mere end 11 år.
Det er naturligt, at der er en udstrakt medfølelse med den hårdt ramte familie.
Inden Jensen kom til Statsbanerne var han chauffør, bl.a. ved droskekørsel, men han har også arbejdet ved kommunen. Han skildres som en dygtig og ædruelig mand, der passede sit arbejde samvittighedsfuldt, og hans bratte død kan dog også kun skyldes en hændelig ulykke.
Siden 1943 havde Jensen været ansat ved Statsbanerne. Først ved omladehallen, og siden i fjor ved rangerarbejdet, som han var fuldt fortrolig med."

I familien talte man meget om hvordan ulykken kunne ske. Den mest udbredte opfattelse var, at marinus var faldet i søvn. Når familien var forsamlet og sad og talte sammen, kunne det pludselig ske, at Marinus ikke svarede. Han var faldet i søvn. Der eksisterer en sygdom der netop udarter sig ved, at personen pludselig falder i søvn. Man mente at Marinus havde den sygdom, men det er, så vidt vides, ikke blevet lægeligt konstateret.

Ulykken blev stærkt omtalt i aviserne i byen, der også dagen efter ulykken startede en indsamling til fordel for de efterladte. Alle bidragydere fik deres navn og det beløb de havde bidraget med i avisen. En del gav anonymt. Mange af byens arbejdspladser indsamlede penge. Beløbene var fra 2 kr. til 100 kr. og der indkom ialt omkring 10.000 kr. Politiassistent Peter Christensen blev indsat som værge og administrator af det indsamlede beløb.

Fredericia Dagblad 21 sept 1946:
Den katastrofe der i går ramte et lille Fredericia hjem, hvor faderen pludselig ved en ulykke på banegården blev revet bort fra hustru og syv børn, har gjort dybt indtryk overalt i byen. De syv børn er alle mindreårige. Den ældste kun 11 år. Enhver kan forestille sig hvad det vil sige for en moder at skulle kunne klare en sådan kamp som det vil blive at skaffe føde og klæder til så mange, uden at have en mand der kan skaffe de fornødne indtægter. Derfor har vi da også mødt megen forståelse for den tanke, at her må andre træde hjælpende til. Bladene i Fredericia vil prøve at række den hårdt ramte familie en håndsrækning derigennem at vi vil foranstalte en indsamling. Vi ved på forhånd at vi ikke forgæves henvender os til vore læsere som altid overfor lignende gilfælde har vist stor hjælpsomhed og forståelse overfor dem, der er hårdt ramt af ulykke. Her er en moder pludselig blevet alene med syv små børn, hvoraf de fleste næppe endnu formår at forstå rækkevidden af den ulykke, som har ramt deres hjem. Men alle der selv kender ansvaret for en familie ved, hvilken kæmpeopgave der påhviler en sådan moder. Når vi foranstalter en indsamling skal formålet være at give en håndsrækning som i den første svære tid kan mindske frygten for fremtiden. Vi håber at så mange som muligt af vore læsere vil give deres bidrag til indsamlingen og disse modtages på bladets kontor.

Fredericia Dagblad 25. september 1946 - uddrag af det store referat:
Ulykken på banegården
Ved en gribende højtidelighed jordfæstedes i går eftermiddag fra Trinitatis kirke den omkomne hjælpearbejder Marinus Jensen, der forleden så brat blev revet bort fra hustru og 7 små børn.
Deltagelsen var overordentlig stor. Følget havde fyldt Trinitatis kirke og et væld af kranse var sendt til båren, hvor afdødes kammerater stod æresvagt sammen med 7 florumvundne faner fra Dansk Jernbanearbejderforbund, Fabriksarbejdernes fagforening, Kuske og Chauffører, Havnearbejderne, Dansk Lokomotivmandsforening og Arbejdsmændenes fagforening.
(Referatet af præstens tale m.m. udeladt)
Snedkermester Madsen bragte familiens tak for den store deltagelse. Det greb alle dybt da den stærkt nedbøjede enke med de ældste af børnene ved armen trådte frem til graven og bragte deres mand og fader et sidste farvel.

Overskrifter i Fredericia Dagblad under Ulykken på banegården:
23/9- Hjælpen til de syv faderløse. Vi vidste at vi ikke forgæves ville appelere til vore læsere om hjælp til den familie, der blev så hårdt ramt ved ulykken på banegården i fredags. Her bringer vi formiddagens bidragsliste.

24/9- Mange nye bidrag i dag til den hårdt ramte familie

. 25/9- Bidragene til den hårdt ramte familie strømmer stadig ind, her er dagens bidragsliste.

Mindestensafsløring Ved en smuk højtidelighed afsløredes søndag formiddag på assistenskirkegårdenen mindesten over ekstraarbejder Marinus Jensen, der kom ulykkelig af dage under udøvelsen af sin gerning ved DSB den 20 september 1946. Afsløringen fandt sted kl. 11, og en lille skare af afdødes nærmeste havde på dette tidspunkt taget opstilling om graven, hvor mindestenen var tilsløret med et dannebrogsflag. Selve afsløringen foretoges af formanden for ekstraarbejdernes fagforening, Albert Jensen, der udtalte smukke mindeord over Marinus Jensen og omtalte ham som den gode kammerat, han altid har været. Albert Jensen udtalte slutteligt et "Æret være dit minde, og overgav, idet han fjernede flaget, den smukke granitsten til familien - derefter nedlagdes der et væld af buketter og kranse på graven - bl.a. en signeret krans fra kammeraterne ved DSB. Afdødes svoger murersvend Karl Rønnebech bragte derefter på familiens vegne en tak for den smukke mindesten, og til slut udtalte trafikassistent Bojsen, der var tjenestefordeler på Marinus Jensens arbejdsplads, smukke mindeord over den afdøde.