Nekrolog i Fredericia Dagblad 5. oktober 2004.
Birthe Rønnebech Nielsen, Jernbanegade 4, er død i en alder af 70 år.
Birthe var lige til det sidste en meget aktiv dame. For en årrække siden startede hun foreningen Kvinder over 40 og var formand indtil sin død. Desuden var hun formand for Birkehavens Beboerforening og medlem af boligselskabet LAB's hovedbestyrelse.
Birthe Rønnebech Nielsen var for 20 år siden også med til at starte Fredericia Krisecenter, et arbejde, som hun også var involveret i til det sidste. Hun interesserede sig levende for, hvad der rørte sig i lokalsamfundet, og når hun påtog sig en opgave, skete det altid med stort engagement. Birthe var kendt for sin uselviske og kærlige omtanke for andre og var altid selv glad og positiv.
Birthe Nielsen efterlader sig sin mand, pensionerede stationsbetjent Holger Hedegaard Nielsen, fem børn og syv børnebørn. Birthe Nielsen bisættes torsdag fra Trinitatis Kirke.
Mindeord i Fredericia Dagblad 6. oktober 2004.
En stor personlighed er gået, bort. Selvom vi var bekendt med Birthe Rønnebech Nielsens sygdom, var det med stor sorg, vi modtog meddelelsen om hendes alt for tidlige død.
Vi lærte Birthe at kende som et medlevende og varmt menneske, der som familiens naturlige midtpunkt med kærlighed og stolthed levede med i sin store .families ve og vel. Men hendes interesser og gøremål rakte også udenfor hjemmets fire vægge. Med sit sociale og samfundsmæssige sindelag lå andre mennesker og samfundsanliggender hende stærkt på sinde og var der noget, der kunne få hende »op på barrikaderne«, var det social uretfærdighed. Hun var blandt andet til sin død formand for afdelingsbestyrelsen i Birkehaven og bestyrelsesmedlem i LAB. Hun var medstifter af og formand for foreningen »Kvinder over 40« ligesom hun i 1984 var med til at stifte Fredericia Krisecenter for voldsramte kvinder, hvor hun i alle de efterfølgende år, som frivillig trofast tog sine vagter. Og hun var altid parat til at gøre en ekstra indsats: Ring, hvis der er et lille hus der brænder, sagde hun ofte.
Birthe havde sine markante meninger og holdninger, og aldrig var det 3. kedeligt at deltage i et møde, hvor Birthe med både vid og bid gav sine meninger fil kende. Hun besad evnen til at fylde et rum med sit nærvær. Birthe havde en stor berøringsflade og hun aftvang stor respekt og beundring blandt sine medmennesker, selvom hun altid var meget ydmyg omkring sin egen person. Hun var sine venners ven, en man kunne stole på og for hvem et ord var et ord. I årene efter, at hendes mand, Holger, var gået på pension nød de begge at tage på ud. landsrejser og sammen tilbragte de megen tid i deres have i Fuglsang. Birthe gik bort midt i et aktivt og virksomt liv, og for os, der var så heldige at lære hende at kende, vil der altid være et gabende tomrum. Med Birthes død er verden blevet fattigere og vore tanker går til hendes familie i denne svære tid. Æret være Birthes minde
Fredags-weekendgruppen i Fredericia Krisecenter
Mindeord i Fredericia Dagblad 6. oktober 2004.
Birthe Rønnebech Nielsen sov stille ind i lørdags efter kort tids sygdom. Hun var et alsidigt menneske med et stort varmt hjerte for sin familie og for alle som hun kendte.
Birthe var med i mange bestyrelser. I boligselskabet LAB har vi haft stor glæde af Birthe. Hun har i over 25 år været formand for afdeling 1 Birkehaven, ligesom hun på 16. år var medlem af LAB's hovedbestyrelse.
Vi vil savne Birthe og vore tanker går til Holger og familien.
Æret være Birthes minde.
På vegne af LAB's hovedbestyrelse
Lis Gregersen
|