Betty Jensine Nielsen

Betty Jensine Svendlund f. Nielsen
(1897-1980)

Levnedsbeskrivelse:

Startede skolegang i Seest skole og da familien i 1911 flyttede til Avtrup, kom hun i Slebsager skole. Efter konfirmationen blev hun en tid hjemme og hjalp sin mor, og kom derefter ud at tjene på en gård i Gunderup. Hun brugte ikke mange penge på fornøjelser. De fleste hun tjente, blev sat ind på en sparekassebog. I fritiden dyrkede hun gymnastik i Årre Gymnastik- og Idrætsforening. Efter pladsen i Gunderup, kom hun til Varde Brugsforening. Her mødte hun første gang sin tilkommende mand Christian Bertram Svendlund Petersen, der var uddeler i brugsen. Da Christian fik en stilling som kommis i Ålsø ved Grenå, blev Betty, af Christians far, der iøvrigt var i brugsens bestyrelse, tilskyndet at rejse efter, hvad hun også gjorde, og de blev viet i Ålsø kirke 22-10-1922. Senere købte de, for deres sammensparede penge, en lille købmandsbutik i Stundsig ved Horne. Butikken lå i gavlen af en gårdlænge. Senere byggede de en ny butik. Ved siden af købmandsbutikken, drev de en hyrevognsforretning og havde den ene af de 2 biler der var i Stundsig på det tidspunkt. Christian døde pludselig af lungebetændelse 16-12-1933, og Betty stod nu pludselig alene med 2 børn og 2 forretninger. Det kunne naturligvis ikke gå, så forretningerne blev afhændet og Betty flyttede hjem til forældrene i Fredericia. Den 6-7-1934, fik hun arbejde på Ernst Voss's fabrik, hvor hun nåede at holde 25 års jubilæum. I det tidsrum boede hun forskellige steder i byen, bl.a. på Vejlevej, i Kongensstræde, i villa BLIX på Prangervej, i Dannevirkes nu nedrevne ejendom i Sundegade, hos overlærer Hastrup på 6'Julivej, i Norgesgade og sidst Nymarksvej 10B, st.tv. Hun var uddannet som samaritter, og var bl.a. med til at bespise de store togtransporter med flygtninge fra Tyskland der flygtede fra Russerne, på vej til flygtningelejre i Danmark, umiddelbart efter 2. verdenskrig. Det kneb med at få pensionen til at slå til da hun holdt op på Voss, så hun tog igen arbejde. Denne gang på fiskefiletfabrikken, nu Rahbekfisk. Her arbejdede hun et par år. De sidste år af sit liv fik hun vrøvl med hjertet og fik en pacemaker indopereret. Hun var desuden meget tunghør, som resultat af de mange år som sliber på Voss. Sidst jeg talte med hende 13-1-1980, længtes hun efter at dø.