(1897-1995) |
Arnold er nr. 6 i en stor søskendeflok på 12 Han var gift 2 gange. Hans første kone Elna Grønlund, mødte han da han var portør i Skjern. Elna var ud af en søskendeflok på 13. De giftede sig og flyttede til Orehoved på Falster, hvor færgen gik over til Masnedø, der hvor storstrømsbroen ligger i dag, og her fik han de 2 piger, Betty og Nora. Da hans kone Elna døde i 1926, kun 27 år gammel og blev begravet på Tarm kirkegård, rejste Arnold til Fredericia. Her mødte han Martine, som han tit havde snakket med, når hun var på vej til skole i Skjern, og skulle over jernbaneoverskæringen ved stationen, hvor han hejste bommene op og ned. Martines forældre boede dengang i Skjern, hvor faderen arbejdede ved bygningen af Skjern-Videbæk banen. I 1937 blev han så gift med Martine, og med hende fik han 4 piger. De fik en lejlighed på Prangervej og købte i 1943 Villa Randa på Hannerup Brovej 2, ikke langt fra Martines forældre. De flyttede ind den 1/12. Arnold havde desuden købt en kolonihave på Jagtvej, bag villa Nøddebo, hvor han dyrkede grøntsager. Han var på det tidspunkt avanceret fra portør til togfører. Senere købte han Røde Hus på Elsdyrvej, der lå lige hvor den gamle viadukt førte under banedæmningen til Strandvejen før Lillebæltsbroen blev bygget. Her boede de nogle år til han fik fast arbejde på Odense Svendborgbanen. Røde Hus blev solgt og de flyttede ind i en lejlighed i Svendborg. Her boede de i mange år i Gjerritsgade midt i byen, men flyttede til sidst ind i en mindre, mere moderne lejlighed. I skjern ligger Grønlunds Hotel der formentlig har tilhørt noget af Elnas familie.
|
© Erik F. Rønnebech - Landlystvej 5b, Erritsø - 7000 Fredericia - Tlf: 2099 3286 |