MORDET VED AULBY MØLLE 1765
Forord:
Aulby mølle er en vandmølle der eksisterer den dag i dag, dog ikke som mølle. Den ligger ved landsbyen Kustrup i Vejlby sogn, Vends herred tæt ved Middelfart. I forbindelse med min slægtsforskning stødte jeg på sagen i de gamle tingbøger. Den ene af de anklagede, og ham der mistede sit hoved ved møllen, er en af mine aner. Det er en gruelig historie som ikke står tilbage for nutidens voldsberetninger. Vidnernes beretninger på tinget, udpensler historien i de mindste detaljer, så man næsten føler at man selv er til stede.
Den 14. maj 1765 døde husmand Peder Bendixen i et kammer på Aulby Møllegård af de kvæstelser han dagen i forvejen var blevet tilføjet af de 2 Kustrup gårdmænd Jesper Rasmussen og Jørgen Jørgensen ved Aulby Mølle. Møller Lars Andersen på Kustrup mølle blev anklaget som medskyldig, og alle 3 blev arresteret og indsat i Middelfart arrest. Den 21 juni samme år kom sagen for retten i Baag Vends herredsting, der på den tid afholdtes i tinghuset ved Kerte Bro i Kerte sogn. Sagen blev meget omfattende, hvilket bl.a. skyldtes de mange vidneafhøringer (i alt 31 vidner var indstævnet) samt at Lars Andersen på et tidspunkt valgte at ansætte sin egen forsvarer i stedet for den beskikkede, hvilket bevirkede en del rivalisering, de 2 forsvarere imellem. Dommen afsagdes den 6. december 1765, og her følger historien der førte til mordet som den beskrives i retssagen.
Husmand Hans Madsen i Kustrup var død, og hans enke Karen Andersdatter havde giftet sig igen med den 31 årige Peder Bendixen, som var flyttet ind hos hende. Huset i Kustrup de boede i, var fæstet af møller Lars Andersen på Kustrup mølle. I samme hus boede desuden Hans Henrich snedker og hans kone. Nabohuset, hvor Peder smed boede ejedes også af møller Lars Andersen.
Mølleren Lars Andersen kunne ikke fordrage Peder Bendixen og ville gerne have ham ud af sit hus, men da der var indgået en fæstekontrakt, kunne han ikke slippe af med ham uden videre. Det er derfor sikkert også mølleren der fandt et andet hus til dem i Røjle. Huset hørte under Billeshave gods, og den 13. maj skulle møller Lars Andersen mødes med fogeden på Billeshave for at aftale, hvad der skulle betales i indfæstningspenge for huset i Røjle.
Om morgenen ved 7-8 tiden, indfandt møller Lars Andersen sig hos sin svoger Jens Jensen i Roerslev, og bad ham om at følge med som vidne, når han skulle lave aftalen med fogeden. Jens Jensen indvilligede i at følge med og mellem kl. 9 og 10 ankom de til Peder Bendixens hus. Lars Andersen havde på det tidspunkt endnu ikke nævnt for svogeren, hvad han havde tænkt sig at tilbyde i afståelsessum. Fogeden var allerede ankommet og sad og talte med Hans Henrich snedker, som ville benytte fogedens
tilstedeværelse til at gøre udlæg i nogle møbler han havde lavet til Peder Bendixens forgænger, og som han ikke havde fået betaling for.
Fogeden og mølleren blev efterhånden enige om at afståelsessummen skulle være 10 sletdaler på den betingelse, at Peder Bendixen straks forlod huset. Mølleren fik derpå fæstebrevet udleveret af fogeden, der red bort. Møllerens svoger Jens Jensen foreslog derefter, at Lars Møller og Peder Bendixen hver gav en skilling til brændevin. I mellemtiden var også naboen Peder smed kommet ind i stuen. Han skyldte Peder Bendixen en sletdaler for noget gødning der var leveret på smedens jord. Lars Andersen havde kautioneret for smeden, og Peder Bendixen krævede ham nu for pengene. Hertil svarede mølleren, at dem ville han ikke give ham med sin gode vilje. Det måtte være nok med de 10 sletdaler han havde betalt i afståelsespenge. Da Peder Bendixen hertil bemærkede:" Du havde ellers lovet mig dem" svarede mølleren:" Så skal du også have dem".
Smeden havde i mellemtiden forladt stuen og var gået hjem til sig selv for at arbejde på et plovjern. I stedet var gårdmand Jesper Rasmussen kommet til. Han havde også hørt at fogeden skulle komme, og ville benytte lejligheden til at indkræve 2 rigsdaler Peder Bendixen skyldte ham. Da Peder Bendixen sagde, at han ikke kunne betale lige nu, men ville betale så snart han kunne, krævede Jesper Rasmussen pengene af Lars Andersen, da han vidste han skyldte Peder Bendixen penge. Hertil svarede Lars Andersen, at de penge skulle fogeden have.
Imedens dette foregik, blev der drukket brændevin, og der forhandledes stadig om smedens betaling for gødningen. Jesper Rasmussen påstod at have hørt mølleren sige til Peder Bendixen, at hvis han ville have pengene skulle han få hug derfor. Der blev dog indgået forlig om, at mølleren skulle give Peder Bendixen 2 skæpper malt og en mark i penge for gødningen. Begge dele kunne han hente næste dag i møllen. Smeden var i mellemtiden vendt tilbage, og et øjeblik efter gik Jesper Rasmussen og Peder Bendixen ud på gårdspladsen. Peder Bendixen kommer dog lidt efter tilbage og sætter sig på sin plads, og et stykke tid efter kommer også Jesper Rasmussen tilbage i selskab med gårdmand Jørgen Jørgensen fra Kustrup. Jørgen Jørgensen var gået ned til smeden for at hente et plovjern han havde til reparation, men fandt ham ikke hjemme, og da han fandt ud af at han var hos Peder Bendixen, var han gået der over. Henrich snedkers kone var i mellemtiden også kommet til stede.
Da Jørgen Jørgensen kom ind i stuen blev han straks budt på brændevin af møllerens svoger Jens Jensen, der også fortalte, at de havde drukket 23 pægle inden han kom. Den mark Peder Bendixen skulle have for gødningen, var i mellemtiden blevet omsat i brændevin, så selskabet var ved at komme i løftet stemning. På et tidspunkt skulle Peder Bendixen have sagt til Jørgen Jørgensen, at han kunne "licke hans mos", hvilket på nudansk betyder "slikke ham i røven". Dette tog Jørgen Jørgensen meget ilde op, og gik hen og slog Peder Bendixen med flad hånd på siden af hovedet, hvorpå han greb ham i håret og slængede ham ned på gulvet. Derpå kom Jesper Rasmussen til og trådte ham over benene og sparkede til ham med sine træsko. Jørgen Jørgensen, der havde sko på, sparkede ham på skuldrene. Peder Bendixen, der lå på maven, råbte til dem: "Jesper og Jørgen lad mig være". Hans Henrich snedker bad dem også om at holde op, men Jørgen Jørgensen tog Peder Bendixen i håret og slæbte ham hen mod stuedøren. Nu bad snedkerens kone Anna Hansdatter dem også om at holde op, og snedkeren kaldte Kustrup gårdmanden Anders Sørensen ind i stuen. Jesper og Jørgen tog derpå fat i Peder Bendixen, løftede ham op fra gulvet og satte ham tilbage på bænken så hårdt at det knagede, idet Jørgen Jørgensen sagde: "Nu vil vi forliges", hvorpå de gav hinanden hånden og fortsatte med at drikke brændevin. Brændevinen skulle Peder Bendixen give som betaling han havde haft på Kustrup fælled. Klokken var i mellemtiden blevet 12 om eftermiddagen.
En times tid senere sagde Hans snedker til Peder Bendixen, at han gjorde klogt i at forlade selskabet, og han gik da også kort tid efter ud af bryggersdøren efterfulgt af Jesper og Jørgen, men kom lidt efter ind igen af gadedøren, hvorpå han gik op i den øverste stue og lagde sig i sin seng, idet han lukkede døren efter sig. I mellemtiden var Jens Pedersen og hans søster Giertrud Pedersdatter fra Blanke kommet til huset. De var søskende med Ole Møllers kone i Aulby mølle. Inden de kom ind, havde de stået lidt uden for huset sammen med nogle andre, og bl.a. set Thomas Jørgensens kone komme gående på vejen fra Aulby mølle med et lille barn på armen.
Jesper Rasmussen kom nu tilbage i stuen og spurgte efter Peder Bendixen. Hans snedker sagde til ham at han var gået, men Jesper Rasmussen gik hen og stødte døren op til stuen hvor Peder Bendixen lå lige enden for døren, tog ham i håret og slæbte ham ud på gulvet. Dette skete samtidig med at Jens Pedersen og hans søster kom ind i stuen. Hans snedker bad Jesper om at holde op. Jesper gav derefter slip på Peder Bendixen og gik ind og satte sig hos de andre i stuen ved siden af. Hans snedker hjalp derpå Peder Bendixen på benene, og de gik begge ind og satte sig hos de andre ved bordet.
Hans snedker advarede igen Peder Bendixen og bad ham om at gå imens han endnu kunne, men han blev siddende, og der blev igen handlet og drukket forligelsesmål mellem Jesper, Jørgen og Peder Bendixen. Lars møller lagde pengene til brændevinen ud for Peder Bendixen. Pengene skulle trækkes fra det Peder havde tilgode, og der var nu fred mellem dem i ca. ½ time, indtil Jørgen pludselig gik hen og greb Peder Bendixen i håret og trak ham ned på gulvet og Jesper sprang op og ville også have fat i ham. Jens Pedersen og hans søster kom i mellem og søsteren sagde: "Hvad er det i foretager jer? I må ikke sådan hole hus med et menneske". Jens Pedersen derpå fat i den ene og holdt ham fast, og da den anden ville komme ham til hjælp, slap Peder Bendixen løs, fik sig rejst og gik ud og lagde sig ved en busk et stykke udenfor huset. Hans Henrich snedkers kone, der havde siddet i stuen ved siden af og spundet på sin rok, hørte Peder Bendixen råbe til Jesper og Jørgen: "Bø'en lad mig være". Hun ville se hvad der var sket, og gik hen og lukkede døren op til Peder Bendixens stue, og så, at han gik ud af huset og hen over marken. Lidt efter kom Jens Pedersens søster ind til hende og fortalte, at han havde lagt sig bag en busk, og bad hende om at sørge for, at han kom lidt længere af vejen for Jesper og Jørgen. Hun gik derpå ud til ham og fik ham med hen til et dige ud for Kustrup mølles lygte, hvor han derpå lagde sig. Klokken var da 56 om eftermiddagen. Thomas Jørgensens kone, der havde været i Aulby mølle for at se til møllerkonen, der lå syg, så op vejen hjem Peder Bendixen ligge ved gærdet og spurgte ham, hvorfor han lå der. Han spurgte hende da, hvem hun var, og da hun havde fortalt ham det, så hun Jesper og Lars Møller komme ud fra Peder Bendixens hus og gå ned ad vejen mod Aulby mølle, og hun spurgte ham derpå, om de ville have fat i ham. Han spurgte om de var tæt ved, og da hun svarede ja, rejste han sig og gik "med skikkelig gang" ad Aulby mølle til. Lidt længere henne ad vejen mødte hun de 2, og spurgte dem, hvor de ville hen, og de svarede begge: "Vi skal nok trække knægten", og Jesper fortsatte: "Djævelen skal pibe og gale i hans sjæl", hvorpå Lars Møller sagde: "Han skulle ikke være så ærlig, at han skulle gå ud af sit hus, men han skulle slæbes ud". Hun gik derpå ind i Peder Bendixens hus for at give sit barn die, og da det var overstået, gik hun hjem uden at tale med nogen.
Retssagen
De anklagedes forklaringer for retten.
Jesper Rasmussens forklaring:
"Da jeg sammen med Lars møller kom ind i Aulby mølle, fandt vi Peder Bendixen siddende der. Hans Gorridsens hustru fra Vejlby skænkede os et krus øl som vi sad og drak, da Jørgen Jørgensen og Jens Pedersen kom ind. Jørgen gik straks hen og tog Peder Bendixen i håret og slog ham til jorden, hvorpå jeg tog en håndkæp og slog Peder med den. Om han da lå på gulvet eller sad på en stol, kan jeg ikke huske noget om, men jeg husker, at Lars Møller tog en stol, som stod i stuen, og kastede den på Peders bryst og mave, og så vidt jeg husker var Jørgen Jørgensen og Hans Gorridsens hustru til stede. Jeg kan ikke huske om jeg brugte andre redskaber end en kæp og en hjuleger til at slå Peder med, og på grund af drukkenskab kan jeg ikke huske mere om, hvad jeg senere foretog mig, og jeg vidste ikke, hvad jeg gjorde. Hvis jeg har tilføjet Peder Bendixen et dræbende slag var det i hvert fald ikke med forsæt." Da han ikke kunne fremkomme med vidnesbyrd, der kunne tjene til hans undskyldning, blev han dimitteret fra retten.
Jørgen Jørgensens forklaring:
"Jens Pedersen af Blanke kom og spurgte mig, om jeg ville med til Aulby mølle, og jeg fulgte med ham derned. Vi havde talt om et hestebytte med hinanden, og aftalen herom skulle sluttes i møllen. Da vi kom til møllen, gik vi ind i den inderste stue, og fandt der Peder Bendixen, Lars møller og Jesper Rasmussen siddende. Ole møllers hustru lå i sin seng i samme stue. Jeg kan huske, at jeg gik hen og tog Peder i håret og kastede ham ned på gulvet, hvorpå Jesper tog en kæp, hvormed han slog Peder. Så tog Lars møller en stol og kastede den på Peder, men jeg så ikke hvor den ramte ham. Så tog jeg igen Peder i året og slæbte ham ind i det andet rum. Peder rejste sig og vaklede ud af mølledøren. Jeg fulgte efter ham og slog ham ind mod muren, og jeg hørte derpå Peder sige: "Hvi gjorde du det?".
Efter at retten derpå havde oplæst den ved forhøret afgivne forklaring, blev Jørgen spurgt, om han havde mere at tilføje, og han svarede hertil, at han ikke kunne huske mere, fordi han på det tidspunkt var ret beskænket, men at han meget fortrød den således forøvede gerning. Da han ikke havde mere at sige til sin undskyldning, blev han dimitteret fra retten.
Lars Andersen møllers forklaring:
"Jeg har hverken truet, slået, kastet en stol på Peder Bendixen eller på anden måde tilføjet ham nogen skade. Grunden til at jeg kom til Aulby mølle den dag var, at jeg ville have en hoppe bedækket af møllerens hingst, som vi havde købt i fællesskab, men som mølleren senere, ved lodkastning, havde fået alene, imod at jeg gratis kunne få min hoppe bedækket.
Da jeg ankom til møllen var mølleren ikke hjemme, og der blev ikke talt mere om det, men da jeg sammen med Jesper kom til møllen, fandt vi Peder Bendixen stående uden for døren, og vi gik derpå alle tre ind i stuen og hørte derpå Peder sige til Jesper, at han frygtede for at Jesper skulle slå ham igen, hvorpå Jesper svor en stor ed, og benægtede at ville slå igen, hvorpå vi alle satte os på en bænk ved bordet i stuen, og så vidt jeg husker, satte Peder sig nederst. Jeg bestilte derpå et krus øl, som Hans Gorridsens hustru af Vejlby kom ind med, og medens vi drak med hinanden, blev der handlet forlig mellem Peder og Jesper, og jeg så at de gav hinanden hånden derpå. Medens dette foregik, var hans Gorridsens hustru i stuen sammen med møllerens hustru, der lå svag i sengen. Kort tid efter kom Jørgen Jørgensen ind i stuen, men jeg kan ikke huske om Jens Pedersen af Blanke kom ind sammen med ham. Jørgen og Jesper gik hen til Peder og trak ham ned på gulvet, men jeg ved ikke, hvem der først tog fat i ham. Jeg så desuden, at de slog på ham med noget de havde i hænderne, men hvad det var de slog med, så jeg ikke. At jeg skulle have kastet en stol på ham passer ikke. Hvornår eller hvordan Peder kom ud af stuen så jeg ikke, men nogen tid derefter hørte jeg, at der blev slået et vindue ind, og da jeg gik ind i stuen ved siden af, så jeg at et vindue var itu, og jeg gik derpå ud af døren og så Peder ligge ved væggen, lidt fra det knuste vindue. Jesper og Jørgen stod ved siden af og slog ham med nogle træstykker. Enten Jesper eller Jørgen stødte derpå til mig så jeg slog mit hoved mod muren. I det samme kom min steddatter ud og fik mig til at gå ind igen, og siden så jeg ikke hvad de foretog sig med Peder, før jeg ville gå til mit hjem. Da så jeg Jesper og Jørgen havde fat i Peder på møllebroen, hvor de slæbte afsted med ham henimod mølledammen , som om de ville have ham deri. Jeg gik derpå derhen sammen med Jens Pedersen for at forhindre dem deri."
Efter at hans udsagn var blevet oplæst i retten, benægtede han, på forespørgsel, at have betalt noget for sig selv til brændevin. Det var Peder Bendixen der skulle betale efter akkorden med maltet, men da han ingen penge havde, sagde mølleren god for dem og lagde pengene ud. Han angav desuden at have set Jørgen slå Peder under øret med hånden, samt trække ham i håret da han befandt sig i Peder Bendixen hus. Da han ikke havde mere at sige blev han dimitteret fra retten.
Vidnernes beretning
Peder Bendixen kom først til Aulby mølle og stod uden for stuedøren da Jesper Rasmussen og Lars møller ankom. Det var ved 5 tiden om eftermiddagen. I møllen befandt sig på det tidspunkt hans Gorridsens kone Margrethe fra Vejlby samt Niels Rasmussens pige Karen Pedersdatter fra Aulby, som var i møllen for at få malet mel. I stuehuset lå desuden møllerens syge kone Karen Pedersdatter. Peder Bendixen, Jesper Rasmussen og møller Lars Andersen fra Kustrup gik alle tre ind i møllen og ind i den bageste stue, hvor møllerkonen lå i sin seng. På vejen ind, sagde Peder til Jesper, at han var bange for, at Jesper ville slå ham igen, hvilket Jesper benægtede, og de satte sig derpå hen på bænken ved bordet og Lars Andersen bad Margrethe Gorridsen om at hente et krus øl til dem. Og da hun havde gjort det, drak derefter på skift af kruset. Da alle tre tidligere på dagen havde været i drikkelag hos Peder Bendixen, var de ret berusede. Jesper og Peder blev enige om at forliges og gav hinanden hånden derpå. Kort tid efter kom Jørgen Jørgensen og møllerkonens bror Jens Pedersen af Blanke ind i stuen til dem. Jørgen gik straks hen til Peder, greb ham i håret og slængte ham ned på gulvet. Jesper kom til og et slagsmål begyndte, hvorunder bl.a. et manglebræt og en hjuleger endte i sengen hos møllerkonen. På et tidspunkt greb Jørgen Jørgensen fat i Peder Bendixens hår og slæbte ham ind i storstuen ved siden af. På samme tidspunkt kom Lars møllers steddatter, Ane Cathrine Pedersdatter ind i stuen for at hente sin stedfar hjem, og det er hovedsageligt hendes vidneudsagn efterfølgende beretning bygger på.
"Jeg blev sendt ud for at hente min stedfar hjem, og gik først til Peder Bendixens hus for at lede efter ham, men fandt begge døre lukkede. Ved siden af huset stod Jørgen Jørgensens kone, snedkerens kone og Peder smeds kone og talte sammen, og jeg gik hen til dem for at spørge efter min stedfar. De fortalte, at han var gået ned til Aulby mølle og jeg gik derpå ned til møllen og kom ind i den lille stue, hvor møllerkonen lå i sengen. Her sad min stedfar på sengen og røg tobak og Jens Pedersen stod ved den nederste bordende. Ellers var der ingen i stuen. Jeg bad min stedfar om at følge med mig hjem, og han svarede, at han først lige skulle have tændt sin pibe, og han fulgte derpå med mig ind i stuen ved siden af. Jens Pedersen kom bag efter og sagde, at de kunne følges ad. Inde i storstuen, som kaldes den forreste stue og ligger nærmest ved møllehuset, så jeg Peder Bendixen ligge på gulvet med ansigtet ind mod en kiste. Jørgen Jørgensen stod ved bordet i stuen med armene ind over bordpladen og Jesper Rasmussen stod med et firkantet stykke træ i hånden, der lignede en hjuleger, og slog Peder dermed. Min stedfar og Jens Pedersen gik tilbage til den lille stue, og jeg så derpå, at Jesper rakte Jørgen træ stykket idet han sagde: "Slå du nu bror", hvortil Jørgen bandede og sagde: "Ja det skal jeg", og jeg så derpå både Jesper og Jørgen slå på Peder, både med træets kant og flade. De slog ham på hans hænder, lår og ben, ja over hele kroppen, og efter at Jørgen havde slået, tog Jesper træstykket og sagde: "Slæb ham nu ud bror", hvorpå Jørgen greb ham i håret og slæbte ham over 2 dørtærskeler og ud af møllehusets dør. Jesper greb fat i ham og skubbede ham ind i et vindue, der gik i stykker, og derpå slængte de ham i en dyb rendesten på stenbroen. Jesper tog fat i hans hår og dunkede hans hoved ned i stenene nogle gange, hvortil han sagde: "Lig du nu stille din hund". Lidt efter kommanderede Jesper Peder til at rejse sig, men han svarede ikke. Da Jesper havde bedt ham rejse sig nogle gange og han stadig ikke svarede, råbte han: "Vil du ikke rejse dig, så skal djævelen tordne og lyne i din krop", hvortil Peder svarede: "Ja jeg vil gerne rejse mig må jeg få stunder til at puste ud", og han fik sig rejst op at sidde, men så snart han var kommet op, slog Jesper ham ned igen med en kæp.
Omsider smed Jesper kæppen fra sig og stod op på Peders krop med træskoene på, imens han støttede sig mod væggen med den ene hånd, og han trampede således hen over Peder fra den ene ende til den anden. Så gik Jesper til side og Jørgen tog derpå en møggreb, stillede sig ved Peders fødder og slog ham greben over brystet så grebgrenene knækkede af skaftet og fløj hen over Peders hoved. Jørgen beholdt skaftet i hånden og stod og støttede sig ved det, da Jesper løste Peders bukser og trak dem ned over hans lår. Han tog derpå en spids stav som lå i gården og stødte ham på hans bare krop og ved hans hemmelighed" nogle gange, men jeg kunne ikke høre at Peder klagede sig. Medens dette gik for sig stod Lars møller, Jens Pedersen samt Margrethe Andersdatter og så på. Derpå løste Jesper sine egne bukser og pissede Peder i ansigtet og på munden, og idet han pissede stod han samtidig og fløjtede. Peder jamrede sig og sagde at det sved og gjorde ondt, og han holdt sine hænder sammen over ansigtet for at beskytte sig. Så gik min stedfader Lars møller frem og sagde: "Eja eja børn, hvad gør i", og gik hen og tog fat bag i Peders klæder for at rejse ham op, men da han var kommet så langt op at han stod på hælene og min stedfar satte et knæ under ham for at støtte ham, kom Jørgen løbende og stødte et knæ i ham så min stedfar snublede, faldt ind mod muren og slog sit hoved mod en stolpe så han blev helt bleg og gik ind i huset igen. Herpå tog Jesper fat i Peders hår og Jørgen i hans kofte, og således slæbte de ham ud på broen, og de steder jeg kunne se på hans krop var blåsorte, og hans bukser var trukket ned over benene. Hans forreste skjorteflig var revet af, og den skiftedes de 2 til at smide efter mig, og jeg så også at hans kofte var trukket op over hans hoved så den hængte på hans håndled. Da de havde slæbt ham ud på broen, gik Jørgen hen og tog en sten så stor, at han måtte tage ved den 2 gange inden han kunne løfte den fri af jorden, selv om den lå løs i gården, og kastede stenen efter Peder så den ramte hans krop og fløj over på den anden side af broen. Så gik jeg hen til ham og sagde, at han skulle lade være med det, men han stødte mig bare til side og sagde: "Åh skidt", hvorpå han tog en mindre sten som han ligeledes kastede på Peder så den fløj langt hen på den anden side af ham. Jesper gik derpå hen til Peder og tog ham i skuldrene og løftede ham op så han stod på tæerne og hængte fremad med kroppen, hvorpå han slap ham så han faldt næsegrus ned på en stor sten som sidder nedgravet i broen. Jeg kunne ikke se om han ramte stenen med hovedet eller brystet. Da Peder således var faldet, hørte jeg ham klage sig og sige: "Eja eja hvi gjorde du det Jesper? Det gjorde så hjertelig ondt", og efter den tid hørte jeg ikke Peder sige noget eller røre sig. Så tog den ene af de 2 fat i hans hår og den anden i hans skulder og skubbede ham således foran sig ned under broen, og den ene tog ham under armene og den anden i hans ben, og så stod de og "sækkede" med ham for at smide ham i mølledammen.
Imidlertid kom Lars møller til og forhindrede dette forehavende. Han var kommet gående fra møllen sammen med Jens Pedersen og gik hen til dem, og sammen trak de Peder op på broen igen. Derpå kom Jesper og Jørgen med hver sin kæp, som de havde taget af gærdet, og stillede sig op på hver side af Peder og begyndte at slå løs på ham. De blev ved til Jørgens kæp sprang i 2 stykker og "flobsene" fløj fra Jespers. Så gik Jørgen hen for at hente en ny kæp fra gærdet, men så gik jeg hen og sagde til ham, at han ikke måtte tage nogen kæp, og så løb han efter mig til den forreste bro, og der tog han fat i mig og sagde, at hvis jeg ikke lod være med at skrige, ville han lægge mig oven på Peder Bendixen, og da jeg skreg igen, løb han fra mig og jeg så at de stod og grinede over Peder Bendixen. Da var min stedfar og Jens Pedersen gået ind i møllen igen, og jeg løb ind til dem og bad om, at min stedfar ville følge mig hjem, hvad han gjorde, og da vi var kommet hen til leddet på den anden side af broen som vender mod Kustrup, kom Rasmus Hansen og hans tjenestekarl Niels Andersen fra Aulbygård gående på den anden side af broen hen mod Peder, som lå på ryggen på broen. Jeg så også Ole møller komme gående ud af sin mølle, men vi fortsatte vor vej mod hjemmet, indtil en banke, som ligger ude ved Aulby møllebro, men på Kustrup grund, og der kom Jørgen og Jesper gående lige bag efter dem, og de kom hen til os og blev ved at gå lige bag efter os og grine, men de sagde ikke noget til os, men jeg hørte, at Jesper bandede en stor ed på, at Peder Bendixen ikke var skadet mere end dem, men det var skuespil med ham, for sådan havde han ligget mange gange tidligere.
Ved Peder Bendixens hus forsvandt Jørgen og Jesper og Jens Pedersen nåede os, og vi fulgtes ad resten af vejen hjem. Det var lys aften da vi gik fra møllen, dog efter solnedgang, og da vi nåede hjem var det tusmørke, og vi måtte tænde lys."
Anders Knudsens beretning
Husmand Anders Knudsen af Vejlby, kom den 13. maj om aftenen til Aulby møllebro, og så der lå et menneske. I det samme så han Ole møller af Aulby mølle komme gående ud af møllen, og komme hen imod ham, og de gik hen til personen, som mølleren navngav at være Peder Bendixen. Anders Knudsen berettede følgende om episoden:
" Da Ole møller således havde fortalt mig , hvem personen var, kaldte jeg ham ved hans navn, men han svarede ikke. Ole møller fortalte mig derpå, at han var blevet slået fordærvet af Jesper Rasmussen og Jørgen Jørgensen, men nævnede ikke at Lars møller havde været med. Ole møller bad mig derpå, om jeg ville hjælpe ham og hans karl Henrich Ottesen, som var kommet med mølleren ud fra møllen, om at bære Peder Bendixen ind i sit hus, og sammen bar vi ham ind i møllerens foderhus, hvor vi lagde ham på noget hø. Idet vi bar ham ind, klagede han over det gjorde ondt, og bad om at komme ind i den anden stue. Mere hørte jeg ikke Peder Bendixen sige inden jeg gik derfra."
Anders Sørensens beretning
Anders Sørensen, der tjente hos agent Iversen i Middelfart, kom ved 7 á 8 tiden ridende fra Bogense på vej hjem til Middelfart, og da han nærmede sig Aulby bro, så han ligesom 23 mandspersoner stå på broen. Da han kom nærmere, så han desuden en mandsperson, som han ikke kendte, ligge ved broen, og da han stod af hesten for at lukke leddet ved broen op, så han at personen så blå eller sort ud i ansigtet. Han hørte ikke personen tale, men det forekom ham at han klagede sig da han lukkede leddet efter sig. Da bemeldte person lå på broen, kunne han ikke ride over, men red i stedet gennem vandet, og idet han red forbi Aulby mølles hus, så han nogle kvindfolk stå inden for vinduerne, men han talte ikke med dem.
Heinrich Ottesen, Ole møllers tjenestekarl, fortalte bl.a.:
" Den 13. maj var jeg med min husbond i marken for at så byg, og jeg kom ikke hjem før efter solnedgang. Husbond gik hjem lidt før. Da jeg kom til møllen og ind i stuen, så jeg ikke andre end mølleren og hans folk, men det var mørkt da jeg kom ind, og de skulle til at tænde lys. Jeg kikkede ud af det vindue som vender mod landevejen, men så hverken Jesper, Jørgen eller andre. Da jeg red gennem Aulby mod mit hjem, fik jeg i Aulby at vide, af hvem husker jeg ikke, at der havde været tummel i Aulby mølle. Jeg red derpå til Aulby mølle med husbonds heste, og vandede dem i mølledammen, og da så jeg, på min højre hånd lidt derfra, et menneske ligge ved et gærde ved Aulby møllebro, og da jeg som før fortalt, kom ind i stuen, fortalte møllerens datter Maria Olufsdatter, at hun ville ud til ham, og jeg fulgte med hende ud til gærdet, og jeg kunne se at det var Peder Bendixen. Peder bad om noget at drikke, og møllerens datter hentede da noget øl i et krus, og hun holdt hans hoved op, og hjalp ham med at drikke. Forinden havde jeg prøvet at hjælpe ham op, men han kunne ikke stå på benene. Da jeg senere på aftenen blev kaldt ind til aftensmad, sammen med de andre i møllen, hørte jeg Anders Knudsen af Vejlby blive bedt om at hjælpe med at bære Peder Bendixen ind i møllerens foderhus. Jeg fulgte med ud og hjalp med at bære ham ind, og undervejs klagede han over, at det gjorde ondt i hans lænd. Herefter gik jeg i seng, og hørte eller så ikke mere, men da jeg var kommet i seng, kunne jeg høre, at der var fremmede i gården siden hunden gøede. Næste morgen kom jeg i marken uden at se eller tale med Peder Bendixen."
Anna Bertelsdatter, en søster til Jesper Rasmussens kone, berettede følgende:
" Den 13. maj var jeg til hovning på Billeshave for Jesper Rasmussen, og kom ikke hjem før omkring en time efter solnedgang. Da jeg kom hjem var min søster ikke hjemme, men jeg fandt Jørgen Jørgensen og Jesper Rasmussen siddende ved et bord og spurgte dem hvor min søster var, og de svarede, at hun var gået ud i marken for at se til køerne. Jesper og Jørgen forlod gården samtidig med, at jeg gik ud for at lede efter min søster. Jeg så da at Jesper og Jørgen mødte Peder smed af Kustrup samt min søster, og at de alle 4 gik tilbage til Jespers gård. Jeg fulgte bagefter, men hørte ikke hvad de talte om, da de gik derind. I gården vendte Jørgen om og gik derfra. De tre andre gik ind i stuen, hvor maden stod på bordet for Jesper og Jørgen, men de havde ikke spist noget. Jesper klædte sig af og gik i seng. Medens han klædte sig af, hørte jeg han fortalte, at han og Jørgen havde været i slagsmål med Peder Bendixen i Aulby mølle. Jeg kendte Peder Bendixen meget godt, da vi var bysbørn, og spurgte Per smed om han ville følge med mig ned til møllen for at se til ham. På vejen derned mødte vi Heinrich snedkers kone der fortalte, at Peder lå på Aulby møllebro, og at hun var bange for, at svinene skulle gå mod ham, og at hun ikke troede, at han kunne leve. Per smeds kone kom også for at få hendes mand med til møllen, og så fulgtes vi 4 ned til møllen, hvor vi bankede på vinduet og spurgte hvor Peder Bendixen var. Det var ud på natten, så alle var gået til sengs i møllen. Mølleren stod op og tændte lys i lygten, og kom derefter ud til os og fortalte, at Peder lå i foderhuset udenfor, og her fandt vi ham. Da mølleren åbnede døren, hilste jeg på ham, men han tav stille. Smeden hilste ligeledes på ham uden at få svar, men da de kom ind i huset til ham, klagede han sig idet han sagde: "Jeg fryser sådan", og da de spurgte, hvordan det stod til med ham, svarede han: "Jeg er så tørstig", og han bad 23 gange om at få noget at drikke, hvorpå Aulby mølleren sagde: "Du skal nok få øl når du kommer ind". Peder bad da om at komme i sin seng, og Per smed spurgte ham da, hvor hans seng var, hvortil Peder svarede at den var i den anden stue. Derpå sagde Per smed til ham : "Du ved nok ikke, hvor du er", og da Peder svarede nej, fortalte Per smed ham, at han lå i et hus i Aulby mølle, hvortil Peder svarede: "Åh herre gud, gør jeg det". Jeg tog da, sammen med Per, smed fat i Peder for at hjælpe ham op, men han kunne ikke stå, og derfor bar Per smed ham på sin ryg ind i det kammer der blev anvist til ham af mølleren. Jeg hørte ham ikke klage sig over andet end han frøs og var tørstig. Ved det tændte lys kunne jeg se hans ansigt, og så, at han var blå og hoven ved det venstre øje på kinden. Der var blå striber på hans venstre lår op mod maven, hvilket jeg så da han blev lagt i sengen. Han fik nu det øl han havde bedt om, og han rejste sig nu selv op på rumpen, tog ved kruset med begge hænder, og da han havde drukket sagde han, at han gerne ville sove, og bad mig hjælpe ham at vende sig i sengen, men jeg svarede ham, at jeg var for svag dertil, og da de andre imidlertid var gået ud af kammeret, vendte han sig selv om mod væggen, og jeg gik derpå ud, og talte ikke siden med ham."
Ole møller af Aulby fortalte videre, at da Peder var faldet til ro i kammeret, blev ingen sat til at våge over ham, men døren til kammeret stod åben, og selv om bryggerset var imellem kammeret og den stue, hvor mølleren lå, kunne han dog høre når han bad om noget at drikke, og efter møllerens udsagn, kunne han råbe højt. Morgenen efter spurgte mølleren ham om, hvem der havde slået ham, og han svarede, at det havde Jesper Rasmussen og Jørgen Jørgensen, og da mølleren spurgte ham om der havde været flere med, svarede han, at Lars møller var med. Da dette passerede var klokken 810, og derefter hørte mølleren ikke Peder Bendixen tale, men han så at Peder Bendixens hustru og husmand Peder Rasmussen af Røjle kom ind i møllen den 14. maj om eftermiddagen og spurgte efter Peder Bendixen, og mølleren viste dem kammeret, hvor han lå, men han hørte ikke, hvad de talte med Peder Bendixen om, men en halv times tid derefter kom de ud og bad om at låne en vogn så de kunne bringe ham hjem til Røjle, og Peder Bendixens hustru fortalte, at hun af en rytter fra Hindsgaul var blevet beordret til, at hente hendes mand samme dag, men mølleren afslog at låne dem hest og vogn, og undskyldte sig med, at han havde sine heste i brug. Samme dags formiddag havde skytten fra Hindsgaul været i møllerens hus. Mølleren havde bedt skytten Rasmus Hansen om at sende bud til Peder Bendixens kone om at hente ham, da han lå forslået i et kammer. Mølleren vidste ikke, om skytten havde talt med Peder, eller om Peder havde bedt om at komme hjem. Han vidste heller ikke, om Peder havde bedt om at få noget at spise i den tid han lå i møllen. Videre fortalte mølleren, at omkring kl. 4 om eftermiddagen var hans ældste barn på 8 år, kommet ud til ham og havde fortalt, at Peder Bendixen var død, og mølleren gik derpå hen til ham og konstaterede, at det var rigtigt. Kort tid efter kom Peder Bendixens kone og Peder Rasmussen tilbage til møllen med en vogn for at hente ham. Da de fik at vide at han var død, kørte de fra møllen igen.
Samme dag, om formiddagen, havde Jesper og Jørgen været i møllen. Han talte ikke med dem, men så kun at de kom og senere gik igen. Han vidste heller ikke at præsten fra Vejlby havde været der for at betjene Peder Bendixen, men var kommet for sent. Han fortalte iøvrigt, at han var farbror til Jørgen Jørgensen.
Husmand Peder Rasmussen i Røjle afgav følgende forklaring:
" Den 14. maj kom Peder Bendixens hustru Karen Andersdatter ind til mig og bad om jeg ville følge med hende til Aulby mølle. Hun fortalte, at der var kommet bud fra fogeden på Hindsgaul om, at hun skulle hente hendes mand på møllen inden sol gik ned, og hun ville gerne have ham med for at hjælpe hendes mand hjem til det hus i Røjle som de skulle bo i. Da vi kom til møllen, gik vi ind for at se, hvor galt det var fat med ham. Hans kone spurgte ham, hvem der havde slået ham, og han svarede så, at det var Jesper og Jørgen, og at Lars møller var med. Herefter hørte jeg ham sige til sin hustru, at han
gerne ville have noget at drikke, og at han ville lade sit vand. Om han fik noget at drikke eller om han fik ladt sit vand ved jeg ikke da jeg gik ud af kammeret, og et kvarters tid efter kom Karen ud til mig i en stue i møllen, og bad mig følge med tilbage til Røjle for at prøve at få fat i en vogn, og da vi nogle timer efter kom tilbage med vognen, var Peder Bendixen imidlertid død.
Peder Bendixens kone Karen Andersdatter fortalte retten følgende:
"Den 13. maj sidste afvigte, befandt jeg mig i det hus i Røjle, som vi skulle bo i på Billeshave gods, og min mand var i Kustrup i det hus vi frastod, hvor noget af vores bohave endnu befandt sig og endnu befinder sig. Hvad der er sket i huset mellem min mand og de andre, ved jeg intet om uden hvad andre har fortalt, og det fik jeg først besked om dagen efter, den 14. maj, ved 11 tiden om formiddagen, da der kom et bud fra fogeden på Hindsgaul med skytten der fortalte, at jeg skulle sørge for at få bragt min mand fra Aulby mølle samme dag før sol gik ned. Jeg spurgte om han lå og var slået, men fik kun
det svar, at jeg selv kunne gå ned og se, hvordan det stod til med ham. Jeg gik da over til husmand Peder Rasmussen i Røjle , og bad ham følge med mig ned til møllen. Da vi kom til møllen og ind i den stue, hvor min mand lå, spurgte jeg ham først, hvordan det var fat med ham, og hvem der havde gjort ham den skade, og han svarede: "Det er ganske skidt med mig, og Jesper og Jørgen har gjort det, og Lars møller var med". Mere sagde han ikke ud over at han bad om noget at drikke, som jeg derpå
bragte ham fra mølleren. Da jeg kom tilbage, bad han mig løfte hans hoved, så han kunne drikke, da han ikke selv kunne løfte det og ej heller røre hånd eller fod, og da jeg derpå fortalte ham, at jeg skulle have ham med fra møllen inden sol gik ned, bad han mig om ikke at vente for længe, og jeg gik derpå med Peder Rasmussen tilbage til Billeshave for at låne en vogn, og da det omsider lykkedes os at leje en vogn og komme tilbage til Aulby mølle, var det blevet midaftenstid. Da vi kørte gennem Vejlby, blev os fortalt, at min mand var død og at præsten i Vejlby, som er deres sognepræst, havde været i møllen for at betjene ham med sakramentet, men var kommet for sent, og da vi kom til møllen erfarede jeg til min store sorg, at det var sandt."
Ved Peder Bendixens begravelse fra Vejlby kirke, skrev præsten i kirkebogen:
" 1765, den 18. may, begravet Peder Bendixen, husmand af Kustrup, som den 13. forhen, ved Aulby mølle, af nogle gårdmænd, morderisk var slagen, den 14. derpå, af den jammerlige mishandling døde, og af den 17. derpå af lands physico hr. doktor Eichel i Odense med tvende chirurgis er bleven obduceret. alder 31 år."
Hvad derefter skete.Efter mordet på Peder Bendixen 13. maj 1765, blev Jesper Rasmussen, Jørgen Jørgensen arresteret og indsat i Middelfart arrest. I november 1765 lykkedes det imidlertid Jesper Rasmussen at flygte, hvilket bevirkede, at curator Mads Bagger i Assens, på foranledning af conferensråd og stiftsbefalingsmand Juel i Odense, foretog en undersøgelse af, hvorledes dette kunne ske. Undersøgelsen resulterede i, at slutteren og hans kone, efter befaling fra conferensråd Juel. blev indstævet for retten i Middelfart af curator Mads Bagger, anklaget for at have medvirket til flugten. Wulff der var kongens kontrollør i Middelfart, udpegedes til at være de anklagedes forsvarer. Det lykkedes curator Bager at få samlet adskillige vidner der samstemmende kunne erklære, at de havde set fangerne gå frit omkring uden jern. De havde bl.a. båret brænde ind fra gaden og gået frit omkring og røget tobak uden at være under opsyn. Det blev desuden bevist, ad den fængslede Jesper Rasmussen var i familie med slutterens kone, idet han var hendes søskendebarn.
Curator Mads Bagger krævede de anklagede idømt en straf der bestod i, at slutterens ejendom skulle overgå til kongen, samt at han og hans kone blev indsat på Bremerholm for at arbejde i jern.
Om de blev dømt vides ikke ligesom det heller ikke vides om Jesper Rasmussen blev pågrebet.
Dommen
Thi bliver for ret kendt: At bemeldte Jesper Rasmussen og Jørgen Jørgensen, gårdmænd i Kustrup, efter lovens 6. bogstav, 6. kapitel 1. artikel, bør bøde med liv for liv efter udgangen kongelig allernådigste forordning om given morders straf, af dato 7. februar 1749.
Deres legemer førend henrettelsen, sig selv til velfortjent straf, og andre ligesindede til skræk og afsky, af skarpretteren knibes med gloende tænger, først udenfor Aulby mølle, hvor mordet er begået, og dernæst 3 gange imellem dette sted og retterstedet. Dernæst deres højre hånd levende afhugges med en økse, og derefter hovedet i lige måde med en økse, og derpå legemet af natmandens folk at henføres og lægges på steile og hovedet tillige med hånden fæstes på en stage oven over legemet. Så bør også deres hovedlod og jord, om da nogen ejes, at være forbrudt til deres forfølgnings bekostning.
Angående dernæst den tillige om denne sag tiltalte og arresterede Laurs Andersen Møller af Kustrup mølle, så er imod ham, som forhen meldt, blevet udsagt som samtlige under den af Jesper skete bekendelse, at af bemeldte Laurs Møller er i huset udtalt de forligelsesord, at om han til Peder Bendixen skulle betale de af ham der krævede penge. o.s.v. .....
Men i det sted kendes for ret, at endskønt bemeldte Laurs Andersen, møller af Kustrup mølle, som meldt ej er overbevist nogen i gerning at have forøvet imod Peder Bendixen, bør han dog for sit under slagsmålet beviste mistænkelige forhold, i henhold til sagens vigtighed, bøde i mulkt til Sct. Hans kirke: Et hundrede rigsdaler, og lige så meget til justitskassen, så også, at han betaler den af ham selv forvoldte arrest, samt forplejningens bekostning fra den tid han blev pålagt arresten, indtil han derfra ved endelig dom frifindes, eller i mangel af betaling, efter udgangen kongelig allernådigste approberede fundation, for Odense Tugt og Manufakturhus af dato 25. maj 1752, den 6. post, at arbejde inden og
udenfor tugthuset, indtil han det bemeldte idømte, tillige med bekostningen ved hans forseelse dertil har aftjent.
Slutningen på historien
Jørgen Jørgensen blev om morgenen den 12. november 1766 sat på natmandens kærre og kørt til Aulby mølle, hvor han blev halshugget med et sværd. Tillægsstraffene, hvor han skulle knibes med gloende tænger mm. er han formentlig sluppet for. Han er ligeledes begravet på henrettelsesdagen, hvilket kirkebogen vidner om, her står:
" Den 12. november 1766 begravet uden cheremonie, delingventen Jørgen Jørgensen, forhen gårdmand i Kustrup, efter at han samme dag ved Aulby mølle med sværd havde mistet sit hoved, for sit d. 13. maj anno 1765 på Peder Bendixen, husmand af Kustrup begangen mord. alder 28 år.
Nota: Den anden morder Jesper Rasmussen, hvis dom var ligelydende, var undveget af arresten i Middelfart i November 1765, og indtil denne tid endnu ikke opdaget".
Efterskrift
Jørgen Jørgensen havde 12. februar 1763 fæstet en gård i Kustrup hørende under Billeshave gods. Fæstekontrakten lyder således:
Jeg Christian Ivarsøn Billeshauge, hans kgl. majestæts agent, kendes og hermed vitterliggør, at have sted og fæste, såsom jeg og hermed stæde og fæste til en Billeshauge gods tilhørende unge mandskab navnlig Jørgen Jørgensen, barnefødt i Kustrup, den mig tilhørende i bemeldte Kustrup beliggende bondegård, som Michel Pallesøn sidst beboede og formedelst armod og uformuenhed fratræder, hvilken gård der står for hartkorn nye matrikel 6 tønder, 4 skæpper, bemeldte Jørgen Jørgensen sin livstid udi fæste må have, nyde, bruge og bebo på følgende conditioner:
- Antager han gården som stand nu befindes, samt den samme altid forbedrer og i god stand vedligeholder
- Svarer han deraf udi rette tider alle kongelige skatter og contributioner som nu eller herefter påbuden vorder, uden ustance i nogen måde.
- Betaler han årligen til hver martiie, landgilde byg 6 tønder og i småredselspenge 2 rigsdaler 5 mark og 2 silling.
- At han jorden pligtig dyrker og driver og ej noget af samme til andre bortlejer eller til nogen upligt bruger eller bruge lader, samt den påkommende hovning upåklageligt forretter.
- 5. Holde sig hans kongelige majestæts lov og forordninger efterretteligt, som det hørsommelige fæstere tilkommer, samt en mig og mine beskikkede fuldmægtig hørig og lydig, alt under dette hans fæstes fortabelse. Dets til bekræftelse under min hånd og signet.
Billeshauge d. 12. februar 1763
Gården blev den 1. juni overdraget i fæste til Peder Pedersen, barnefødt i Båring, af ridder, kongelig majestæts geheimeråd og kammerherre Peder Juell til Hverringe og Billeshauge.
Jørgen Jørgensen var gift med Anne Pedersdatter. I 1764 fik de tvillinger som døde hhv. 8 og 14 dage efter fødselen. Ved deres dåb optræder flere af vidnerne i retssagen som faddere. Den 31. marts 1765 fik de datteren Marie, der var 2 mdr. gammel på morddagen. Året efter, den 21 maj, døde moderen.
I Vejlby kirkebog står følgende:
" 1766 den 21. maj begravet Anne Pedersdatter af Kustrup, arrestanten Jørgen Jørgensens hustru. Alder 34 år".
|
