Frederik III

(1609-1670)

Første enevældige konge af Danmark-Norge 1648 - 70.
Valgsprog: Herren er mit forsyn.

Søn af kong Christian IV og dronning Anne Cathrine af Brandenburg.
Fødtes på Haderslevhus den 18. marts 1609 som næstældste søn af Chr. IV og Anna Cathrine af Brandenburg.
Som prins fik han en udmærket, også boglig uddannelse. Foretog flere udenlandsrejser af "studiemæssig" art. Han blev i 1643, af sin far, indsat som fyrstbiskop for stifterne Werden og Bremen. Mistede sine besiddelser under Torstensonkrigen (1643-45).

Sophie Amalie
(1628-1685)

Giftede sig 1. okt. 1643 på Glücksborg Slot med Sophie Amalie, datter af hertug Georg af Braunschweig-Lüneburg og Anna Eleonore af Hessen-Darmstadt.
Hun siges at have været en herskesyg men modig prinsesse.
Hun døde på Sophie Amalienborg og gravlagdes i Roskilde domkirke.

Fyrstebispetitelen fraskrev han sig i 1647, da hans bror Christian, den "udvalgte prins" døde og han blev nærmeste tronarving.
Da faderen døde 28. februar 1648, stod tronen ledig i nogle måneder, fordi Frederik endnu ikke var valgt som hans efterfølger. Indtil da blev riget styret af et rigsråd på 4 embedsmænd. Rigsforstander Corfits Ulfeldt, kongelig kansler Christian Thomæsen Sehested, rigsmarsk Anders Bille og rigsadmiral Ove Gjedde.
For at afgøre kongevalget indkaldtes til en rigsdag, hvortil de tre stænder, adelen, gejsteligheden og borgerstanden mødte. I den tale Corfits Ulfeldt åbnede rigsdagen med, sagde han bl.a., at stænderne kun var indkaldt for at give deres samtykke til den konge, rigsrådet ville vælge, og således ikke kunne stemme ved valget. Da Ulfeldt sluttede sin tale, rejste universitetets rektor, professor Laurids Scavenius, der sener blev biskop over Sjælland, sig op og erklærede i samtlige stænders navn, at de alle var indkaldt af den afdøde konge, for at rådslå om, hvem der skulle være konge efter hans død, hvorfor stænderne også mente, at de var berettiget til at stemme ved valget, og ikke blot var indkaldt vor at give deres samtykke til den, rigsrådet valgte.
Den 8. marts 1648 underskrev prins Frederik så den af rigsrådet opsatte håndfæstning, der indskrænkede kongemagten betragtelig i forhold til, hvad den tidligere havde været. Denne indskrænkning skyldtes hovedsgeligt Korfits Ulfeldt. Endelig den 6. juli kunne Frederik hyldes på slotspladsen i København som Frederik III, og efter at han have været i Norge, for at bekræftede den norske adels privilegier, kronedes han den 23. november i Frue kirke.

Han grundlagde fæstningsbyen Frederiksodde (Fredericia) da han 15. december 1650 underskev beslutningen om dens anlæg og samtidig gav den de første privilegier. Ideen var dog fostret i hans fars regeringstid, men faderen døde inden planerne kunne realiseres.
Den 1. juni 1957 erklærede han Sverige krig, medens svenskekongen Karl Gustav var optaget af at angribe Polen, men forregnede sig. Svenskerne vendte straks om, løb danskerne over ende, indtog og ødelagde den nyopførte fæstning Frederiksodde og gik derpå over isen til Sjælland. Det hele endte med freden i Roskilde i 1658, hvor vi mistede Skåne, Halland og Blekinge.
30. juni 1658 oprettede han den kgl. livgarde.
I 1659 angreb svenskerne igen, men Danmark, med forbundsfællerne Nederlandene, fik dem besejret. Kongen "forblev i sin rede" i København, mens mange adelige flygtede. På et stændermøde i København i 1660 bestemtes det, at kongemagten fremover skulle være arvelig og enevældig. Fr. III's håndfæstning blev ophævet. Adelens magt var brudt. Kongeloven var egentlig en enevældig Grundlov, de øvrige enevældige fyrster regerede enevældigt, men uden, at det var skrevet i nogen lov.
Inden sit giftermål, fik han i 1638 sønnen Ulrik Frederik Gyldenløve med Margrethe Pape. Med sin dronning Sophie Amalie fik han 8 børn.
Han døde i København den 9. februar 1670.
Christian V efterfølger ham på tronen.

Begivenheder i hans regeringstid:

1649 Forsvarsalliance med Holland, hvis skibe slipper for øresundstold, mod at staten betaler en fast årlig afgift.
1650 "Moms" på øl og brændevin for første gang, dog ikke for adel og gejstlighed.
1651 Corfits Ulfeldt anklages for underslæb. Han og Eleonora Christine flygter, Corfits går i svensk tjeneste.
1654 Pest i København, 9.000 døde.
1659 Stormen på København, svenskerne slås tilbage. Sven Gønge opererer i Sydsjælland.
1660 Enevælden indføres i Danmark.
1665 Peder Schumacher (Griffenfeldt) udarbejder Kongeloven.
1666 St. Thomas i Vestindien bliver dansk koloni.