Tekst: C. Petersen.
1
Moder kær, hos mig vær
vogt mig, når jeg sover;
du vil ej forlade mig,
jeg kan stole trygt på dig.
2
Hør en køn, lille bøn,
moder, jeg vil bede:
,,Gid vor Herre sød og rar
vil velsigne dig og far".
3
Moder sød! som en glød
brænder hed min pande,
dunkelt svæver alt omkring,
snart jeg ser slet ingen ting.
4
Klokkeklang, salmesang,
toner for mit øre, -
Småbørn synge smukt i kor
gud er kærlig, vis og stor.
5
Moder se! hvid som sne
flyver her en engel!
Se! han har en yndig krans.
perlestrøet med solens glans.
6
Stille - tys - bløde kys
falder på mit øje,
Englen favner blidt min sjæl,
Fader, moder nu farvel.
|