Hun startede sin skolegang som 7 årig i Vestkær skole, men da der ikke var plads i skolen, gik hun de første 2 vintre i skole på en gård.
Vestkær skole havde 3 klasseværelser, og flere klassetrin blev undervist sammen, således at man 1. og 2. år gik i 1. klasse. 3. og 4. år i 2. klasse og 5.- 6. og 7. år i 3. klasse. Om sommeren gik de små klasser i skole 3 formiddage om ugen, de mellemste 2 og de ældste klasser 1 formiddag. Som ældste pige i en børneflok, måtte hun hjælpe til med at passe de mindre søskende. hun skulle bl.a. rede søstrene Cecilie og Ingeborgs hår, inden de skulle i skole, og hun var ikke altid lige blid, siges det.
Da hun blev konfirmeret 2. okt 1921, og gik ud af skolen, tjente hun først en tid hjemme hos forældrene, og som 16 årig fik hun sin første plads på Østergård i Hjeddding hos gårdmand Mikkel K. Mikkelsen, kaldet Mikkel Østergård, og Ane Kirstine. Da man på gården fik mund og klovsyge, måtte hun i en periode ikke besøge forældrene. Her var hun i 1 år. Derefter var hun hjemme hos forældrene til november 1927, hvor hun rejste over til sin morbror Johans kone Stinne i Østermark på Møn, hvor hun havde fået plads. Moster Stinne, der ikke var Karens moster men faster, boede på Karens mors fødegård og var blevet enke. I sommeren 1928 deltog hun sammen med gymnaster og skytter fra Møn, i Gymnastiklandsstævnet på Dybbøl. På hjemturen fra Dybbøl, besøgte hun forældrene i Hjedding, som hun ikke havde set siden hun rejste til Møn i november året før. Turen var samtidig hendes sommerferie. (Se hendes fristil fra turen og stævnet)
I maj til august 1929 var hun elev på Vallekilde Højskole, hvorfra følgende fristile stammer:

Min hjemegn Mit hjem ligger i Vestjylland på Vardeegnen. Der er ikke så mange bakker og dale her som på øerne, og jorden er heller ikke så god. Der er store strækninger med lyng og hede så langt øjet rækker syd for Varde, og vi kan med rette synge den kønne sang: "Jeg er født på Jyllands sletter, der hvor lam af lyngen nipper." Der hvor jeg er fra, er der ikke så meget lyng eller hede. Der har jorden været under plov i mange år, men dog ikke flere, end at en gammel mand vi kaldte bedstefar, der boede, hvor jeg var ude at tjene, fortalte, at da han var ung, var der i vort sogn ikke andet mod syd end hede, så langt øjet kunne se, men nu er der opdyrket, og mange gårde og huse er bygget. Fra det sted, hvor jeg tjente, til mit hjem, var der 4 km. Mit hjem var en gang en lille hytte, som den mand, der dengang boede der, selv havde bygget op. Da min far i sin tid købte huset og de 20 tdr. land, der hørte til, var der en stor plantage omkring huset, og min far har så tit sagt, at når han tænkte tilbage på den tid, syntes han faktisk, at hjemmet så lige så kønt ud som nu - sådan som det lille hus lå der imellem alt det grønne, og det tror jeg nu også det gjorde, selv om jeg aldrig har set det. Nu er gården bygget op med 3 nye længer, og det er 15 år siden den blev færdig. I stedet for plantagen, er der plantet et læbælte ude mod vest, som værn mod vestenvinden, for den er jo hård ude i Vestjylland. Træet fra plantagen blev brugt som tømmer da vi byggede.- Nu er der anlagt en blomsterhave syd for stuehuset, og vest for, hen mod læbæltet, en frugthave og en køkkenhave. Det bedste i køkkenhaven er jordbær. Vi har nemlig nogle dejlig store, og det bedste vi vidste, når vi kom cyklende hjem på besøg fra det sted, hvor vi var ude og tjene, var, at vi i jordbærtiden skulle have jordbær med sukker og fløde. Fløde fik vi nu ikke ret tit, men de kunne nu også spises uden, og vi måtte få lige så mange vi kunne spise. Da vi var børn derhjemme, havde vi sådan en dejlig legeplads, ja jeg tror ikke mange børn derhjemme har haft en bedre. Der hvor vor nabos, min fasters og min fars marker støder sammen, ligger der, lige om hjørnet en gravhøj, som vi kaldte "Spandes høj", fordi der engang boede en mand der hed Spande. Da vi gik i aftenskole i Ølgod fik vi, af vor skolelærer, der hed Blok, at vide, at højens rigtige navn var Skelhøj. På min fasters mark var der 2-3 andre kæmpehøje, og der var en stor sandgrav, og der nede legede vi, hver eneste søndag sommeren igennem. Så snart vi havde spist, skyndte vi os hen til mor for at spørge, om vi måtte rende op på "Spandes hyw". Vi havde også en fyrre- og granplantage deroppe ved højen på vor mark, og inde i plantagen, var der en lille have, omringet af diger. Det havde vist nok været Spandes køkkenhave engang. Der var nu en stor rævehule i diget. Nu var den vores blomsterhave, og alle som kom for at se Skelhøj, skulle også han for at se vores lille have, og derfor måtte vi sørge for, at der var pænt revet. Nu er plantagen desværre næsten ryddet, og højen omtrent sløjfet, fordi Statsbanerne har købt flere tdr. land af os, og nogle af vore naboer, fordi der er grus i undergrunden. Der var ellers ingen af dem som var særlig glade for at få markerne delt og få en grav imellem. Hjemme hos os er det særligt slemt, fordi vores mark er så aflang, men vi fik også meget i erstatning for de ulemper det medførte. Det værste er dog, at de tager højen og plantagen, hvor vi tit har været oppe og lege, og nyde den vide udsigt, men vi har dog minderne, og dem kan de dog ikke tage fra os. Om sommeren er der ellers liv deroppe på hverdagene, for da arbejder der over 20 mand. Det ser helt flot ud, når det store lokomotiv fra Statsbanerne kommer med over 20 vogne efter sig. De kører gruset til Skjern, Herning, Hobro, Varde, Esbjerg og mange andre steder. (Karens mor havde engang drømt, at der ville komme et tog forbi for enden af deres mark, hvilket kom til at passe.) Jeg bor i Ølgod sogn i byen Hjedding, der ligger i udkanten af sognet. Vi har vel 5 km. til Ølgod. Det siges, at Ølgod er det 3. største sogn i Danmark, og jeg synes også den er lige så stor som Stege, der er en købstad. Der hører også et stort opland til. I udkanten af Ølgod ligger kirken lidt højt oppe. Jeg synes det er en køn kirke, også indvendig. Af herregårde kender jeg kun en, og det er Nørholm. Den ligger i nabosognet Tistrup, omtrent 10 km. hjemmefra. Den er ikke så stor, og det er en dame der ejer den. Vi er der engang hver sommer til ungdomsmøder, hvor der kommer unge fra Varde og omegn. Det kaldes Lindingbro, hvor mødet holdes, og der plejer altid at være mange med til denne fest. Der er meget smukt omkring Nørholm, som er omkranset af store nåle- og løvskove. Hjemme i Hjedding er menneskene næsten som i én familie, men jeg er ikke rigtig i familie med nogen af dem, for ingen af mine forældre kommer fra Vestjylland. I Ølgod er der også en efterskole med en meget smuk have til. Det er ikke så mange år siden den er startet. Der holdes nogle store efterårsmøder. - Ja vi har jo også en ungdomsforening, og den går det godt med. Det er præsten der er formand, og han gør meget for den. Vi har været i præstegården flere gange og få kaffe, og så har vi sanglege ude i gården. De har sådan en stor have med mange gamle træer. Om sommeren har vi møder rundt om hos de landmænd i sognet, som har en stor og pæn have. Så læser vores lærer eller en anden op. Bagefter leger vi ude i fennen, indhegningen hvor køerne går, og så kan konen godt overraske os med et eller andet hun har bagt. Engang fik vi saftevand og småkager. Det var dejligt. Vi tager også sommetider på længere cykelture, f.eks. til Pobbøl plantage, ud til J .C .Christensens sommervilla, hvor vi hørte på et foredrag af ham. Vi havde mad med derud. Det var nogle festlige udflugter, især når vi havde godt vejr.

Foråret Når foråret kommer bliver der liv, røre og travlhed overalt, både i mark og have og indendørs. Børnene kan man også mærke det på. Jeg kan huske, da jeg gik den lange vej til skole, cirka en halv mil, var forårstiden den bedste. Det var så dejligt sådan en herlig forårsmorgen at gå til skole. Det var ligesom det var meget lettere at gå. Det var vel fordi luften var så ren og klar. Solen stod allerede højt oppe når vi vandrede af sted. Det jeg mindes mest i min skolegang om foråret er lærken, som slog sine glade triller højt oppe i det blå. Når det nærmede sig forår sagde mor så tit, at nu er det vel nok ved at blive forår. Foråret er en travl tid for landmændene. Der er meget arbejde ved jordens tilberedelse inden de kan begynde at så. Der skal køres ajle og møg ud og sås kunstgødning og pløjes og harves og så meget andet. Der skal også spredes møg når det er kørt ud, og det er pigerne med til hjemme omkring min hjemegn. Vi skal også hjælpe med at sprede muldvarpeskuddene, som der somme tider er så mange af, at det næsten ingen ende kan få med at få dem jævnet. Så er der et arbejde til. Det er at samle sten. Det er det værste, for de er så tunge at bære. Når det er færdigt, skal haven have en omgang. Nu burde karlene jo hjælpe os i haven fordi vi har hjulpet dem i marken, men det er sjældent de så flinke at få det i sinde. I haven skal der graves, skuffes og rives inden de første blomster kommer op. Det er morsomt at se, hvor de vokser for hver dag der går. De overvintrede løg og knolde skal også i jorden. Georginer monbresia gladiolus og mange andre forskellige slags. Der er også meget at så i haven - Særligt i køkkenhaven. Der er mange slags køkkenurter, men noget af det bliver også sået i haven. Der bliver også sået mange forskellige blomsterfrø, også blandet blomsterfrø. Når vi er færdige i haven, begynder vi i huset, som nu står for en værre omvæltning. Det er hovedrengøring som står for døren. Der skal skures og skrubbes i alle ender og kroge. Dertil må vi have sæbe, soda, skrubbe og børste, og så tages der fat. Først må vi have gjort rent i soveværelset. Dynerne eller sengeklæderne kommer ud i solskinnet. Der bliver de rystet og banket så det giver genlyd i naboens gård, og inde i sovekammeret går det også for sig. Først skal alt det gamle støv fejes og støves af alle kroge og luftes ud. Så bliver der malet eller kalket. Kanske det bare trænger til at blive vasket grundigt med sæbevand. Det er så dejligt friskt når der lige er gjort hovedrengøring. Det tager også nogen tid inden man bliver færdig med det, så der hænges i, hvis vi skal blive færdig til roerne begynder at blive så store, at de skal tyndes ud. Derfor skurer og børster vi også så sæbeskummet står os om ørerne. Udenfor, inde i gården og uden om er der også meget der skal ryddes op og lægges til side, og murene skal pudses lidt op og kalkes, og der er så meget der skal ryddes op inden pinse. Da skal alt jo være i orden. Det er dejligt når man er helt færdige med at gøre rent, men så kan man jo begynde i haven igen, hvor blomsterne myldrer frem i massevis og ukrudtet med desværre. Men roerne skal nu først have en omgang da de er tjenlige til det. Det arbejde er heller ikke at foragte, hvis det er godt vejr. Foråret er en herlig tid, særlig på øerne hvor de har de dejligste bøgeskove, som er så smukke i denne tid, men der kommer også en tid da det er kønt i Jylland. Det er når lyngen blomstrer. Så er der næsten ingen ting der er kønnere end det, og det ene vers i "Jylland mellem tvende have", kunne ikke være digtet bedre end som: Heden jo, man tror det næppe, men kom selv, bese den lidt, Lyngen er et pragtfuldt tæppe blomstrer myldrer milevidt. Skynd dig, kom om føje år, heden som en kornmark står.

Dybbølturen og min sommerferie I året 1928 blev der holdt en stort skytte- og gymnastikfest i Dybbøl - Det store landsstævne, som bliver holdt en gang hver ottende år. Der var tusinde skytter og gymnaster til sammen dernede. Jeg var også med i Dybbøl, og jeg tog min sommerferie med det samme. Jeg var med som gymnast. Den fest dernede mellem skanserne i Dybbøl og alt det smukke vi fik at se, glemmer jeg aldrig, og det tænker jeg ikke nogen gør, som har været med til festen i Sønderborg. Jeg var på Møen sidste år, og jeg var med Møens Skytte- og Gymnastikforening dernede. Jeg tog også min sommerferie med det samme. Ellers blev det for dyrt at rejse, hvis jeg skulle rejse der ned og en anden gang hjem. Jeg købte et otte dages kort som kostede 35 kr. Jeg kunne så rejse med Statsbanerne lige så meget jeg vilde, men der var ikke megen tid til det. Jeg var nu godt tilfreds, bare jeg kunne komme med til Dybbøl. Hvis jeg skulle købe enkelbillet fra Stege til Sønderborg, og derfra hjem til Ølgod og tilbage til Møen, ville det jo blive meget for dyrt. Det havde ellers været morsomt at rejse sammen med de andre mønboer derned. De skulle med damperen "Prins Kristian" som Præstø Amts Skytte- og Gymnastikforening havde lejet. De finske piger og norske og svenske karle var også om bord på den store damper. Der skulle være underholdning om bord, læste jeg i avisen, og der var flere forskellige. For det første dans, og Vordingborgs regimentsmusikere, som også var med, skulle spille til dansen, og der skulle også være koncert og meget andet. Den 19. juli om morgenen, rejste jeg sammen med nogle andre, der også skulle med tog til Dybbøl. Dem der skulle med "Prins Kristian" rejste vi sammen med til Masnedsund. Derfra skulle de tilbage til Falster og med toget der, ned til Gedser. Der skulle "Prins Kristian" så være og tage imod dem. Jeg havde glædet mig meget til den tur, og jeg skulle jo også træffe sammen med en af mine brødre, som også var med som gymnast dernede. Han var med i Ribe Amts holdet. Vi fik et nogenlunde fint vejr at rejse i. Det blæste lidt og der var også nogle der blev søsyge, som var om bord på "Prins Kristian" derned. Jeg havde ikke set Sjælland og Fyn om sommeren før, eller den strækning som vi kørte ned ad østkysten ad Sønderborg til. Det er første år jeg rigtig er kommet langt bort fra min hjemegn, og jeg frydede mig meget over alt det jeg fik at se. Alle disse kønne bøgeskove og frodige marker vi kørte igennem og forbi, men gladest blev jeg da jeg så Jyllands kyst, for det var ligegodt længe siden jeg havde været hjemme, og tænk så - Om fire dage er jeg hjemme i mit hjem. Vores formand i Møens Skytte- og Gymnastikforening, som også var med toget, syntes også der var så kønt i Jylland. Vi kom med hurtigtog til Sønderbort fra Fredericia af. Det holdt slet ikke på hele strækningen derned. Det var også et ekstratog, som kun kørte for dybbølgymnaster. Et langt tog som var helt overfyldt med ene unge mennesker. Da vi kom til Sønderborg, var det første vi skulle at finde den skole vi var indkvarteret i. Der var nogle soldater som viste os vej dertil. Det var et smukt sted skolen lå som vi skulle bo og sove i de tre dage. Skolen hed "Hertug Frederiks Skole". Sengene var redt på gulvet. Der var to sække udstoppet med hø og et tykt gråt tæppe oven over. De så ret behagelige ud. Lagener skulle vi selv have med. Da vi havde hvilet os lidt og set soveværelserne, var vi ude at se kirkegården med alle de faldnes grave. Derefter var vi nede ved havnen at tage imod vores kammerater der var med "Prins Kristian". Det var et flot syn da de kom ind med alle de forskellige flag - Mest danske flag. De råbte hurra og sang da de kom, og musikken spillede til. Der var en forfærdelig masse mennesker med, men der kan vist også være over 1000 mennesker om bord på den. Der kom mange sådanne store dampere dertil pyntede med alle de nordiske flag fra mast til mast. Det blev silde inden vi kom i seng den første aften, og det gjorde det for resten hver aften. Det var ikke så rart for dem der ville have nattero, for nogle gik sildig i seng og andre stod tidlig op. På den måde kunne der jo ikke blive ro. Hver gang vi skulle hen til festen, måtte vi over pontonbroen, for det var på Als vi var indkvarteret, og der skal man betale 10 øre, hver gang man skal over. Alle gymnaster, og dem der havde et dybbølmærke måtte gå frit over, lige så tit de ville uden at betale. Det var morsomt at se, hver gang broen gik op og et skib kom ind. Da blev der sådan entrængsel fra begge sider, så vi næsten hverken kunne komme frem eller tilbage. Torsdag begyndte festen med åbningshøjtideligheden, som begyndte med indmarch af de forskellige landshold. Vordingborg regiments musikere drog i spidsen for hele kompagniet. Det så flot ud da de kom ind på pladsen med fuld musik og sang. Der var så mange flag ude mellem skanserne. Jeg glemmer aldrig det syn jeg så, da jeg lige kom der for første gang. Alle disse mennesker der stod op og ned mellem skanserne i tusindvis. Åbningshøjtideligheden begyndte med at formanden bød velkommen. Derefter hejste de alle nordiske flag til vejrs, og medens de gik til tops, blev hver lands fædrelandssang sungen. Så blev der holdt taler, og det varede noget inden gymnastikken begyndte, og imens stod pigerne, der stod i de tynde gymnastikdragter, og frøs så de blev syge deraf. Der var ellers højttalere der nede, så alle folk kunne høre, hvad der blev sagt, selv om de stod nok så langt derfra. Men da foredragene var endt, begyndte gymnastikken slag i slag. Jeg var så interesseret i det, at jeg ikke så meget andet end gymnastikken dernede, Men jeg så da omegnen dernede, som var smuk. Især ved sundet, og jeg så også de store krigergrave, som vi lagde kranse på. Noget af det smukkeste jeg så dernede, var fakkeltoget lørdag aften, og elverhøjen og elverdans i fakkeltogets lys. Søndag sluttede med en indmarch af alle skytter og gymnaster. Det må have været imponerende for tilskuerne at se på. Så sluttede den store fest, men det er kun lidt af, hvad jeg oplevede, jeg her fortæller. Det er ikke nemt at beskrive alt det man oplevede dernede i de tre dage. Søndag nat rejste jeg med hurtigtog hjem. Jeg turde ikke sove, for jeg var ikke fri for at begynde at snakke i søvne. Når jeg så ud af vinduerne kunne jeg se så mange gymnaster, selv om jeg sad med åbne øjne, og jeg kunne høre musikken hele vejen hjem, så jeg var helt ude af det. I Lunderskov ventede jeg i to timer, som forekom mig en hel nat. Kl. 5 om morgenen var jeg hjemme. Jeg fik ikke snakket så meget med dem, for jeg var så træt, så træt. Jeg fik lidt at spise og kom så i seng. Jeg fik ikke lov at sove længere end til kl. 11. De kom ind med formiddagskaffen til mig, og det kan være, jeg fik spørgsmål at svare på. Mest om, hvordan jeg havde det på Møen. Særlig mor skulle jo have meget at vide, for hun er fra Møen. Mor har ikke været hjemme på Møen i over tyve år, så det var ikke så sært hun vækkede mig tidligt. Ellers havde jeg vist sovet helt til den anden dag. Jeg var kun et par steder i besøg, ellers var jeg hjemme. Torsdag middag rejste jeg tilbage til Møen, og så var min ferie forbi. Men jeg har et varigt minde om den. Da jeg kom tilbage til Møen i min plads, måtte jeg også besvare mange spørgsmål,

Karens beskriver billedet "Fiskerne på Skagens strand" af af P.S.Krøyer P. S. Krøyer var en dygtig kunstmaler, det kan man se i den lille bog jeg ser i. Der er mange billeder, tres i autotypier i tontryk. Nu vil jeg forsøge at skrive lidt ned, hvad jeg har set på det ene billede: Det er en sildig sommeraften oppe ved Skagens strand. Fiskerne er kommet i land. Nogle af dem ligger ned og nyder den dejlige sommeraften oppe på strandbredden. En sommeraften kan jo være så dejlig ude ved stranden. Jeg kan ikke se om de nyder det, jeg tænker det bare. En af dem ligger ned. Det gør de tre andre også, men han ligger på maven lige så lang han er med hovedet i armene ned mod jorden. Hvad mon han tænker ? Han ser måske hans hjem som han længes efter at komme hjem til, eller så meget andet. Måske han sover, han ser i hvert fald ud til det. Så er der en til. Han ligger også på maven med armene over kors, men med hovedet op, så man kan se ansigtet. Han ser også ud som han sover, fordi han lukker øjnene, men han ser så spekulativ ud, ligesom han ville sige: "Mon det også kan lade sig gøre": Men nu lader jeg ham tænke lige så meget han vil og går hen til de andre tre. Den ene af dem står op. De ser alle tre ud på havet, og snakker vel om deres kammerater, som står ude ved deres båd og kaster voddet ud. Jeg synes jeg kan se et blinkfyr som lyser, men det kan da ikke passe, for der stod under billedet, at det var en sommeraften, og så har vi jo lyse nætter. Fiskerne og landskabet deromkring ses også lige så tydelig som det var dag. Det billede som jeg nu slutter med er malet af kunstmaleren P. S. Krøyer i året 1883. Karen Kirstine Pedersen Hjedding pr. Gaarde Jylland.

Værelserne på Vallekilde

De forskellige værelser på Vallekilde havde navne, i det kladdehefte som denne afskrift er taget fra, står navnene opført sammen med de piger der boede på værelserne, værelsesnavnene er følgende:
Den røde gang:
Storstuen - Mellemstuen - Dagligstuen - Sovekammeret - Værsgo god stuen - Lillestuen - Sønderlide - Lykken - Hjørnestuen:
Den grønne gang:
Morgenrøden - Morgengry - Jomfruburet - Ribehus - Riddersalen - Borgerstuen - Akselhus - Hammershus - Højenloft - Koldinghus - Fruerburet - Ørnereden - Dueslaget - Svalereden - Solnedgang - Vesterlide -
Den blå gang:
Folkevang - Valhal - Gladhjen - Gimle - Breidablik - Tindvang - Højenorden - Solstrålen - Firkløver - Nørrelide - Kærminde - Nordstjernen - Blomsterbedet - Tusindfryd - Østerlide - Nordøst.

Efter de 3 måneders ophold på Vallekilde, rejste hun tilbage til Møn, hvor hun havde fået plads på Pollerupgård. Inden hun tog afsked med Vallekilde, var hun på en cykeltur rundt på Sjælland. På turen skrev hun følgende dagbog:

Karens dagbogsoptegnelser fra cykelturen og afskeden med Vallekilde 1. august. Gråvejr. Den første august tog jeg afsked med alle mine medtjenere på Vallekilde Højskole. Vi drak kaffe nede på gården. Killemose hjalp dem med at køre korn ind. Om aftenen var Ingeborg og jeg kommet til Holbæk pr. cykle. 2. august. Solskin, stille vejr. Cecilie så vi ikke ret meget. Hun rejste i dag om middagen, medens faster Anna var med hende på stationen, cyklede vi til Dragerup skov ud til stranden og bade. Om aftenen var vi med faster Anna nede ved stranden og se hendes have. 3. august. Formiddag regn, eftermiddag tørvejr. Tog vi afsked med hende. Vi fik middagsmad kl. 10. Det regnede meget da vi var kommet et stykke uden for. Vi købte så en regnfrakke i Holbæk. Så havde vi tørvejr helt til Køge til Himlingøje. Vi var inde i Gudruns hjem kl. 1 og få en kop kaffe. Vi var hos Jørgen Skov kl. 3 aften. 4. august. Regnvejr hele dagen. Regnede det hele dagen så vi holdt os inden døre. Vi ville ellers gerne se Højrup kirke. Vi fik adressen til morbror Kristian som bor på Amager. De er så flinke hos fætter Jørgen, men drille os det ville de også. De tror ikke vi kan finde rundt i København. 5. august. Lidt regn, gråvejr. Søndag den 5. om formiddagen tog vi afsked med dem, efter at have lovet at komme den vej og tage Kirsten med til Møen. Vi så Zoologisk have allerførst i København. Det gik af sig selv at finde hvor morbror boede. De var ude at se efter os på Amagerbrogade. Vi boede hos Vivike. 6. august. Lidt regn - gråvejr. Tidlig op kl. 8 ?. Vi skulle jo se København i dag. Da vi havde fået frokost, tog vi af sted. Det første vi så var Rosenborg slot. Derefter Botanisk have, Det kgl. Teater, Magasin du Nord, Gefionspringvandet og meget meget mere. Om aftenen var de med ude at se København ved lys. Så fik vi dessert hos morbror da vi kom hjem. 7. august. Strålende solskin hele dagen. Vi sov lige til kl. 9, for om mandagen havde vi kørt fejl med sporvogn. Vi kom to timer for sent hjem til at spise til aften kl. 6. Vi havde ikke flere penge hos os, så vi måtte gå fra St. Gothars Vej. Vi så Kastrup flyvehavn. Var så heldige at se begge flyvere fløj i vejret. Om aftenen var vi i Tivoli sammen med Vivike Frank og Agnete. 8. august. Solskin hele dagen - stille vejr. Om aftenen den 7. og om morgenen i dag, tog vi afsked med familien i København. Vi så Thorvaldsens museum på vej ud af byen. Det gik let at finde ud af byen. Vi nåede til Gentofte. Kl. 5 fik vi kaffe hos Mary, som tjener på alderdomshjemmet der. Der er kønt i Gentofte. Vi tog vejen om ad Furesøen til Jægerspris. 9. august. Solskin, lidt blæst. Vi sov godt hos Edel. Vi fandt hende jo omsider langt inde i skoven. kl. 10 om aftenen. Skovstedet heder det. Vi spadserede med Edel i skoven en time inden vi gik i seng. Der var så fredelig. Næste dag fulgte Edel med os. Vi var da belæsset med blommer, æbler og en madpakke. Vi så Kronborg, kørte gennem Grib skov, kom for silde til Hundested færge. Sov hos nogle flinke folk i Nykøbing. 10. august. Bygevejr, vestenvind. Om morgenen fik vi kaffe hos skrædderen i Nykøbing, og drengen fulgte os med til Hørve. Vi kom lige til Uffe Grosen til frokost, og hvad så vi da ? - Lydersen - Det var dejligt at se ene kendte ansigter. Så var vi i vandet. Det blev dyrt for mig. 14 kr. . Jeg gik i vandet med uret. Vi nåede hjem til Vallekilde til middag. Ingeborg til Svensbjerg og jeg til Vallekilde. Der blev vi modtaget med omfavnelser og glade velkomsthilsener. 11. august. Bygevejr, lidt solskin. I går aftes cyklede Maja, Kristian og Otto hjem. Jeg pakkede skab om formiddagen. I går eftermiddag tog jeg afsked med Alfred Olsen, og fik vores flytteseddel i Hørve. I dag var Ingeborg og Jeg hos Poul og Niels Hansen og sige farvel, og hos Killemose. Så cyklede vi til Langkjær. Om aftenen fik vi kaffe på skolen. Der var kun Edith, Else, Lydersen, Morten Horsted, frk. Bonde, Ingeborg og mig. Frk. Bonde fortæller. 12. august. Bygevejr, stærk blæst fra vest. Ingeborg og jeg fik kaffe på sengen. Gudrun, hendes medtjener, kommer med roser til hende, og da vi kommer ned, bliver Ingeborg gratuleret af dem alle. Vi tog fra vor kære Vallekilde halv tolv. Kørte med sidevind til Sorø. Medvind derfra til Køge. Hos Jørgen kl. 7. Vi drak så fødselsdagskaffe der. Olga havde bagt fødselsdagskringlen og bagt æbleskiver. Olga havde travlt med Kirstens tøj. Kirsten skulle med til Møen. 13. august. Bygevejr, lidt vind. Nu er vi kommet til Møen. Var ovre med etfærgen. Kirsten cyklede til Bissinge og vi til Østermark til Harald og Fanny. Deres lille Johan er blevet så stor, og de har en lille pige på tre måneder. Fanny har nok at bestille med sådanne to små, og ingen stor pige til at hjælpe sig. Det er dejligt at komme her. Jeg savner blot moster Stinne. 14. august. Solskin, stille vejr. I formiddags var vi på Pollerupgaard, hvor vi blev hjertelig velkommen. Vi er nu fire søskende der har tjent der. Mia, deres Wienerpige, var der og skal blive til oktober. Vi fik kaffe og vin. Om eftermiddagen besøgte vi Kirsten og Jens Peter. Moster Anna i hendes ny hus og Mads Skovs. Vi var med dem nede i marken. Det var en dejlig smuk aften. Så hjem til kaffe og se billeder.

Lønnen på Pollerupgård var 50 kr. om måneden. Efter at have været hjemmefra i 3 år, 2 år og 9 måneder på Møn og 3 måneder på højskole, rejste hun igen hjem til Hjedding for at tjene hos forældrene. Kom i 1932 igen på Vallekilde, denne gang som køkkenpige, og var der i næsten 2 år. Kom hjem til august og tog derefter et 4 ugers kursus på Borris landbrugsskole, kom hjem 1 måned, og rejste 1. november 1934 til Broager, hvor hun havde fået plads. Her var hun et år og kom derefter igen hjem. I 1936 var hun til gymnastiklandsstævnet i Ollerup. Hun var parat til at rejse til sønderjylland igen, da hendes mor havde fået oplyst, at en ungkarl på Bøgestedgård i Hetofte stod og manglede en husbestyrerinde. Hun kendte ham ikke, men et par af hendes søskende gjorde, og hendes veninde fra skoletiden Marie, var gift med hans bror Eske. Han var efter sigende en rar mand, og moderen syntes hun skulle søge pladsen, og sådan blev det. I 1936 flyttede hun ind, og på hendes 30 års fødselsdag i 1937 blev de gift. Samme år blev hele besætningen udskiftet på grund af kvægtuberkulose. Året efter i november fødtes sønnen Jens, og samtidig ramtes de af mund og klovsyge. I maj 1940 fik de datteren Bodil. I 1950 havde gården en besætning på 2 heste, 24 kreaturer og nogle svin. I 1973 overtog Jens gården. 6. juli samme år omkom Anders ved en trafikulykke og Karen blev enke. Hun blev boende på gården endnu en tid, men flyttede omkr. 1982 i et nybygget rækkehus på Søndervang. Flyttede sidst på året 1997 til Tistruplund plejehjem. Efter et fald, kom hun på Grindsted Sygehus i sept. 1998. Hun forvandt ikke faldet, men blev hurtigt svagere og døde efter stille at være gledet over i bevidstløshed.