Noter for Jensine Marie Nielsen født Petersen Ødis sogns kirkebog 1870: Født den 28. januar 1870 og døbt den 13. februar i kirken: Datter af Cathrine Petersdatter Ødis, tjenestepige på Fovsletgård. Moderen er 24 år gammel og tjente i Vonsild 10 mdr. før nedkomsten. Som barnefader er opgivet Jens Skovgaard Andersen i Aller sogn. Faddere: Pigen Pernille Eliasen på Fovsletgård. Pigen Catrine Jørgensen smst. og ungkarl Johan Rasmussen ligeledes på Fovsletgård. Kolding Kirkebog 1887, konfirmerede piger nr. 39: Konfirmeret 20. april Jensine Marie Petersen, datter af Katrine Pedersdatter, født i Ødis 28.1.70, døbt 13.2.70, mg/mg. Hendes mor blev ansat som amme på Fovsletgård, og kunne ikke have hende hos sig, og hun blev sat i pleje hos nogle ældre mennesker. Da moderen knapt 3 år efter giftede sig med Peter Jespersen, blev hun taget hjem fra plejeforældrene, en begivenhed hun huskede hele livet. Peter Jespersen sagde, at når gryden kunne koge til 2, kunne den også koge til 3. Jensine kom i Kolding Borgerlige Friskole. Hun var veninde med borgmester Schörrings døtre i Kolding, og underholdt til tider i borgmesterhjemmet med at synge, medens en af døtrene spillede klaver. Som 11 årig var hun barnepige hos en lægefamilie i Kolding, hvor hun sov i køkkenet sammen med kokkepigen. Hun blev konfirmeret i Kolding og kom derefter ud at tjene, bl.a. på de store proprietærgårde ved Sdr. Stenderup. I 1892 tjente hun hos gårdejer Peter Andreas Böttzauv gården Tygesminde. Jensine gjorde meget ud af at indprente sine piger, at det ikke var nok at have en hel kjole, hvis særken var hullet eller snavset. I anledning af brylluppet ville hun pynte op i svigerfars hus i Sdr. Stenderup med nye røde gardiner. Det faldt ikke i god jord hos svigerfar Jens Kjøbmand. Han mente familien stadig skulle vise sorg. Datteren Edels vers på dialekt I anledning af Jensines 80-års fødselsdag 28/1-1950: 1) Så vil vi i dav la' passer revy, hvad der hændt en pi'g som engang tjent i Stenderup by. Hun tiele var kommen ud å tien, og få't lær å sto o hind eyen bien. Hun tjent dernie o en stuer goer, hvor de ålti' sku go med vandkæmmet hoer, og fruen var en skrap madam, som kund skjæld ud som bare skam, ja det hænd osse hun ku' bliv så kras, at det godt ku' vank jen o æ kas. 2) Så sket' et en daw æ pi'g traf en smej, det hænder jo en træffer så'n jen o si' vej, og det var så møj en leven krabat, og straks så sat han brand i hind' hjært. Han ku' spel o harmonika og o fiol og det var novet med fut i, ka' i stuel, og som han osse ku' fortæ'l en krønnik, ja det var som sagt en rask lille sønnik, det hæ'nd om aftner når han hå'd fri, han ku hit o og lav spøgeri, men så sket det osse han fik buler og skrammer, så tow æ pi'g, å gjemt ham o hind kammer. 3) Så gik et jo så'n at givt de blev, æ Stenderup præst dem sammen skrev, så fik de bi'en under egen bu'er, men dengang var æ intæjter et så stuer. En lille smedie fik de ud' o æ land, så var djer lille hjem i stand, og dengang, det må i godt fo o vid, da måt' æ smedkunner osse slid, æ blæsbælle hun ålti trak, og æ betalling, det var mest snak og tak. For ved å hjælp ved å le'eg om en hjul en ring, det regnet hun for ingenting, men derimod med æ forhammer og slo, det var no et så let må i tro, for af og til sku' hun ha' en lille, og det ka'jo ske i den bæ'st famillie. 4) De flyttet omkring forskellige stejjer, for stadig å se, om det et sku' vær bejer, og de håd bestemt de vil' ha' en dreng, men fø'st da kom der no piger fem, og med dem hå'd de nok djer hyer, for de var næsten hi'el umulig å styer. Jen måt de fisk a en branddam op, en anden blev hakket i æ nies å en kok, den sølle kok måt æ smej så sky'd, og så havnet den nok ind, i æ smejkunnes gry'd, Jen kom engang en kat te å kras, så begge hind ører de gik i las. Når hun var ud å hjælp æ smej, ku' de et la' hind sukkerskål sto i frej, så ka' et nok vær der vanket riis, hind det gik ud over, skreg som en gris. 5) Så endelig kom æ dreng som nummer sejs, da ka' i tro det blev glæd ved æ smejs, æ piger de listet så stil omkring, og fø'l dem som om de var ingenting, men de tæn't han ku' vent te han blev større, så sku' de nok varm hans ører. Men etter hånd så var de jo bleven fler', så sku' der jo osst tjenes nowed mer, og det var so så'n med det smejeri, at næsten aldrig en daw håd de fri, og med jen ting mier var det osse skidt, de sku' gi æ bønder for møj kredit, Så gik de i nowe dav, og spekuleret, og der blev snakket og diskuteret, etterhåend så blev et å lev' så dyer, han vil' se, om han ku' få en plads, hvor han ku' fyr, o æ teglværk manglet de så'n en mand, den plads den sø'gt med de sam' så han. 6) Så flyt de igen, så vidt æ ka' hows, hen i en hus, som de kaldt æ Skovs, så boed de der i nowe oer, og tænk så igen en pi'g de fo'r. Så måt hun igen i basselseng, og ærg sig over, det et blev en dreng. En fremmed kuen æ hus sku' pas, med det hun sikker hå'd hind mas, for med jen ting er et no bekjent, med der mor's mad var æ bøen forvænt. Æ fremmed kuen sku' kartofler kog', og dertil var hun nok et så klog, for ind i æ kartofler der var en klump, dem gik de ud å spøj't ud ved æ pump. 7) Så gik der et par oer, så kom dreng nummer to, da var der osse glæ'd, ka' i tro, da blev der ordenlig holdt basselgild', om det så var æ bø'en var de ellevild, de slåsset og rev hverander i hoer, og mevred hverander nier i æ jord, og de blev fotograferet, i tror måske det er løvn, i ka' sjel fo æ billet å si'er, hvor de sto'r med vand i æ øvn. Nu var de bleven otte i æ flok, så sku' en jo ejsen me'n der var nok, og arbejd det skuld' de jo som aldrig før, men sjældent de mistet djer gu'e humør. 8) Somti' om aftener tog æ smej hans fiol, og sat sig nier i æ stow o en stuel, så fik æ børn jo lov te å dans, det mind' - det sto'r i særlig glans, de danset syvspring, polka og galop, indtil mutter hun sa' stop. Når de skuld' hen o famillebesøg, djer tøj hun vasket og presset og strøg, de gik o djer bien, vist over en par mil, dengang var der jo ingen der hå'd en bil, og det en så tit har hør hind fortæ'l hun tog en par i æ barnvogn og resten i æ hæl'. 9) Te juletræsfest i æ forsamlingssal, æ hiel famille jo osse skal, da ka' i trow de blev stadset op, æ piger sku' ha' en sløjf i djer top, æ drenge sku' ha' o djer blus en krav, jo da ka' i trow hun ha'd møj å law', ig innen hun blev færre - så var hun lidt træt, med så stuer en flok, var et heller ej let, men når hun så, o æ bø'en de danset, så var et li' som æ træthed stanset, så tog hun fatter om æ hals, og de fik dem en lille trippevals. 10) Så en vinteraften det hæ'end, æ teglværk han var o gik hen å bræen' så had' de ingen arbejd igen, og de snakket om, hvor de no sku' fløt hen, Så en daw kom han ind til si' viv, og såe: "No ska' a te å kø'r lokomotiv." Hun tændt, hvordan vil et go, når vi ska' te' flytten med al' de smo. 11) Så flyt de ud o æ vesteregn, den fø'st der besøgt dem, det var en degn. Han håd nok hør æ bøenflok var stuer, så vild' han ind å hils o djer muer. Så kom de i skuel med djer dawle tøj o, de ny sku' en jo alti' så'n pas o, men de andre bøen, de var så fi'en, og det en lille smu'l dem pien, men de gik hjemmefra nok så rask, med træske o, og djer ny sku' i æ task, men inden de kom op te' æ skuel o æ dejn, så hå'd de sat djer træske ved æ hejn. Djer samvittighed den var nok et så gue, for de hå'd jo alli'vel respekt for djer muer. 12) De flyt omkring i vester og øster, og tænk! så kom der en lille søster, så hå'd de osse en flok o ni, med hend', så var et osse forbi, dog stadigvæk flytted de lidt omkring, og ejsen skete der kun daglidags ting. Æ stuer piger kom hjem med en kjærest, og den slags ting, det undgår jo de færrest, men de fik og vi'd, de sku' kom' i tugt og ære, for ejsen måt' de heller la' et være. 13) Over Lillebælt skuld' der bygges en bro, så flyt' de der nie, og slog sig te' ro, de lejet en lille hus ved æ skov, og arbejd ved æ lillebæltsbro de tow. Der var med manne ting lidt besvær, men ellers så dejlig med blomster og træer, når æ børn kom hjem, så var der halløj, men ingen ku' der bli generet å æ støj. Der de holdt djer guldbryllupsfest, med al' djær børn, det mindes hun bedst. No er hun jen', og hind hoer er grå, ungdommelig og frisk, det er hun som få. 14) Tre a æ piger i hend' nærhed bor, de er så flink te' å se te' djer mor, og sjel om de hår møj å bestel', hår de tid te' å bring hend en kå'g eller frikkadel', men så, når de er ud' til fest eller gil'd, og det kan jo somtider bliv' lidt sild', så passer hun altid for dem djer små, og hend' de altid ka' stuel o. De små vil gjern færdes i hind stow, og ingen stejer er et bejer o sov. 15) Når æ bø'n kommer hjem o festlige daw', så hejser hun altid æ flag i æ hav'. Sker et de kommer hjem o tilfældig besøg, så ser de atter æ skorstensrøg. Når så æ røg den driver mod nør, så er hun altid i godt humør, hvis så nowe kommer hjem med æ tog, når så asted de atter drog, så stod hun, sjel om æ tog var forsinket, altid nie ved æ baen' o vinket, og sjel om hun hå'd møj o law', sku' de altid ha' lidt æbler og blomster frå æ hav. 16) I daw hun er firsindstyve år, og endnu rank og støt hun går. Hind' hus hun holder pæn og net, uden støv og nogen plet. Se det vil æ bø'en nok aldrig glem' for det var jo alligevel der, de had' hjem'. Børnenes fødselsdagssang ved Jensines 80 års fødselsdag. Ved mors 80-års fødselsdag den 28/1 1950 Mel.: Som en rejselysten flåde. Vores gamle mor vi hylder, her i dag i festligt lag firsindstyve år hun fylder, her blandt os på denne dag. Vi vil ønske, store, små, du må gode dage få fyldt med fred og lykke. mindes dine ungdomsår, stadig trods de hvide hår alderdommens smykke. Du så tit jo måtte flytte, rundt og tage dine tørn, snart til hus og snart til hytte, og du fik jo mange børn, trofast fulgte du vor far, hvor så end hans arbej'd var, øster eller vester, Derfor samles vi i dag, her med dig i festligt lag, alle dine gæster. I det gamle hus ved skoven, på besøg så tit vi kom, der var fuglesang foroven, og du gik og pusled om, kom vi på en højtidsdag, hejste du vort skønne flag, festligt skal det være, Tak for tiden, som der gik, og for minderne vi fik, dem vi højt vil ære. Børnene Da Niels døde blev Jensine boende i Hannerup endnu en tid, og flyttede så til en lille lejlighed oven over en købmandsbutik på Prangervej. Her boede hun til hun måtte flytte på Fredericia Alderdomshjem. Her døde hun 19. maj 1962, 92 år gammel, og blev begravet 23. maj på Assistenskirkegården, ved siden af Niels. Gravstedet blev sløjfet i 1982. Uddrag af brev fra Peter Jespersen 4. december 1882 til Sine. p"Vi håber dog at Nielses moder må gennemstå sin sygdom, thi hun kan vel ikke så godt undværes endnu. - Damgaard og jeg lå sammen sidst jeg var i Aalborg, jeg fortalte ham, hvordan du havde det. Han har jo engang i sommer talt med Niels, som han syntes godt om. Niels havde sagt, at han troede at jeg var imod ham, jeg gad vist hvor han har den tanke, da jeg jo aldrig har udtalt mig derom. Jeg svarede måske hans fader noget kort på det mærkelige brev han skrev til mig, men jeg skrev ikke en tøddel om, at Niels var mig for god eller for ringe. Jeg mente at tiden vilde nok vise, hvad der var ved ham, og skjøndt jeg næsten kender ham lige så godt nu, som dengang, så tror jeg dog om ham, at han er ordentlig og dygtig, og det er i mine øjne mere værd end anden storhed. Jeg skal snart skrive til Poppe og jeg er jo da nødt til at omtale dig, da de har spurgt efter dig. Jeg er jo derfor tvungen til at sige dem alt. Kunne i snarest muligt få bestemt eders bryllupsdag, da er det af flere grunde nødvendig for os at få den at vide. Din gamle bedstefar i Sverige er død i går for 8 dage siden den 26. september, og han bliver begravet i dag den 4. december. Han blev 81. Moder sender dig hermed lidt tøj til den lille. Hun vil siden, når i selv får barnet hjem, sende noget mere og bedre. Hun er bange for, at den fremmede kone ikke tager det i agt. Skal du være hos Bütgaus hele vinteren eller kun til i får bryllup? . Hvor er det Niels kan leje en smedje" Uddrag af brev fra Peter Jespersen 21. maj 1893: p"Vi kunne desværre ikke være tilstede ved denne for Eder så betydningsfulde handling af grunde, som i jo nok kender (brylluppet 16. maj). Vi vidste jo nemlig ikke om brylluppet blev den 16. eller 20. maj, og hvor hurtigt Niels kom tilbage igen. Du rejser vel til Gjerndrup så snart den nye pige er kommen. Der er vel ikke andet i vejen for at du kan rejse." "Men nu i er forenede i ægteskabet og snart også vil blive det i eders hjem". Uddrag af brev fra Peter Jespersen 27. januar 1995 til Niels: Desværre ser jeg at du og din smedjeejer ikke er kommet til en afgørelse for næste år. Hvad mener du med, i dit brev, at han vil gå glip af lejen. Derved skal jeg vel forstå, at du flytter- Det var jo rart for de små børn, at de var med til juletræ. Den plads ved Holsted kan jeg godt huske de skrev om. Den plads mellem Holsted og Gjørding (Jernvedlund), må være langt at foretrække for den i Holsted." Uddrag af brev fra Peter Jespersen 24. februar 1895 til Niels: "Hvorledes går det med handelen? - Det er jo ikke for tidligt at træffe afgørelsen når i skal flytte til maj." Uddrag af brev fra Peter Jespersen 23. juni 1895 til Niels: "Jeg har i Koldingbladene set, at jeres håndværkerforening i Brørup skal have Sct. Hansfest- Du må de endelig sørge for Niels, at du får rene papirer på den grund du har købt. Byg derfor ikke før du har papirerne i orden." Uddrag af brev fra Peter Jespersen 30. august 1895 til Niels: "Vi skal en af de første dage se at få sendt sofaen ned til Brørup. Den hushandel gik altså ikke i orden. Så bor i vel til leje som hidtil. Ribe amts Skytteforening har haft kapskydning. Brørup havde fået næstbedst gnsn. point. Var du med ved den skydning Niels.?" Uddrag af brev fra Peter Jespersen 29. juli 1898 til Niels: "Tak for eders brev, hvoraf vi ser at i er kommet til Vrannerup at bo. Se eder godt for før i køber, om der er nok af arbejde. Hvis bygningerne er gode så synes jeg at 1200 kr. ikke er så høj en pris."