Heinrich Matthias Friedrich von Rönnebeck

Information about Heinrich Matthias Friedrich von Rönnebeck

ABGESTORBENER ADEL PROVINZ UND MARK BRANDENBURG:
Rönnebeck" En gammel, mindre udbredt adelsslægt i Altmark, hvor også stamgodset af samme navn , som den besad til begyndelsen af forrige århundrede (1700 tallet), ligger. Slægten opstod oprindeligt i det 13. århundrede og var navnlig bosat i Arendsberg og Orpensdorf. De sidste af deres stamme var de i 1744 levende brødre Matthias Friedrich og Joachim Christoph Albrecht von Rönnebeck, som begge stod i preussisk militærtjeneste. De var sønner af Carl Joachim von Rönnebeck og E.T. von Re
tzdorff. Våbenskjold: Blåt med gul femstrålet stjerne. Hjelm: Stjernen foran 3 grønne, hvide liljer med blade. Klæde: blå og gul."Indtil 1740 var han fændrik i den Preussiske hær, hvor han også havde været kavallerist og deltaget i flere slag. 10.09.1740 blev han premierløjtnant ved Slesvig Holstens Nationale Infanteriregiment. 11.10.1755 Ansøgte han om optagelse iden landmilitære enkepensionskasse, i anledningen af, at han ønskede at indgå ægteskab med enken Cathrina Maria von Bülow, født von Retzdorff. Ansøgningen er afsendt fra Wittenberge. Ansøgningen godkendtes 2.11.1755, men den preussiske konge nægtede at give samtykke til ægteskabet på grund af for nært slægtsskab (hans mor er en von Retzdorff), og 14.01.1756 ansøgte han så om at få de 100 Rdl. tilbage, han havde indskudt. 6.08.1759 Søgte han kgl. tilladelse til at gifte sig med den 70-årige Catharina, enke efter proviantkommisær Wilthagen i Langenhorn (Han var selv omkring 40 år.) Ansøgningen begrundedes med, at ægteskabet vil forbedre hans økonomi, idet hun var villig til at oprette en ægteskabskontrakt, der gjorde ham til universalarving når hun døde. Kontrakten oprettes 9.08.1759, og 22,08,1759, gav kongen sin tilladelse til ægteskabet. 18.09.1759 søgte han derfor på ny optagelse i enkepensionskassen, hvor han blev optaget 27.10.1759.Den 2.11.1759, viedes de i Langenhorn kirke. 21.05.1760 fik ægteskabskontrakten kgl. konfirmation på Frederiksborg slot. 23.07.1761 døde Catharina, og han arvede en lille bondegård og hendes øvrige bohave. I 1762 ønskede han at rejse til København for at overtale en datter af oberstløjtnant Klee i kastellet til giftermål. Da compagnichefen nægtede at give ham tilladelse, gik enken efter hans fætter generalløjtnant Volrath Levin von Grambow i forbøn for ham og skrev et brev både til overkrigssekretæren og til hans regimentschef generalløjtnant de Windtz. Hun begrundede brevene med, at hendes afdøde mand havde ønsket dette parti. Ægteskabet blev dog ikke til noget, så 25,06,1762, søgte han fra Hohenwestedt om tilladelse til at gifte sig med madame Zucker, der var enke efter general Johan Jürgen Zucker i Indien (Trankebar), og ejede 4000 Rdl. foruden effekter. Den 15.09.1762 gav kongen på Christiansborg slot sin tilladelse til ægteskabet, og hanfik samtidig pardon og fritagelse for kirkens diciplin, som han var idømt på grund af kønslig omgang med pigen Anna Christina Rolffsen. 25.09.1762 ansøgte han på ny om optagelse i enkepensionskassen, og blev optaget 21.10.1762. De blev gift, formentlig i Altona. I den militære konduiteliste fra 1.01.1764, står der, at han er et uroligt hoved, og nok ikke lader sig forbedre. 24.05.1764 fik han en uægte søn med Lischen fra Lüneburg (Sophia Elisabeth Steinecken). Denne søn er stamfar til vor slægt. 19.09.1764 blev han premierløjtnant ved Jyske Geworbene Regiment, 1. grenaderkompagni, og den 26.12.1765 sluttede hans militære karriere, da han blev afskediget på grund af sygdom efter 17 års tjeneste. Omkring 1769 ankom han med sin blinde kone til Lunden sogn i Ditmarsken. Han søgte sognet om understøttelse, hvilket han nægtedes, men landsfoged von Lowsow, fra landsregeringen i Kiel pålagde 12.10.1771 sognets forstanderskab at yde ham understøttelse. 13.11.1771 ansøgte han om at få størrelsen og varigheden af understøttelsen forøget. Hans kone havde da forladt ham, og han lå i retssag med hendes familie, som søgte at forhindre, at han fik rådighed over den formue, hun arvede efter sinførste mand. Han opholdt sig da i Glückstadt, og von Lowsow pålagde 6.09.1774 igen Lunden sogn at yde ham hjælp, såfremt han vender tilbage til sognet. 3.08.1775 søgte han igen sognet om understøttelse. Han anførte som grund, at der var nødvendige grunde til at han opholdt sig i Glückstadt, og at han næsten ikke havde tøj på kroppen og havde åbne sår på benene. Ville sognet ikke sende ham penge, bad han om penge til hjemrejsen. I 1777 vandt han en proces ved hofretten i Pinneberg, og da sognet hørte det, standsede de øjeblikkelig hans fattighjælp, selvom han endnu ikke havde modtaget de 3000 mark han var blevet tilkendt. 29.06.1777 indsendte han en klage over, at han ikke havde modtaget hjælp i 6 uger, og sognet blev igen pålagt at hjælpe ham. 12.06.1777 sendte sognet en deputation til Glückstadt for at forsøge at få fattigkassen løst for at forsørge ham, og samtidig få de 402 mark og 12 skilling tilbage, han indtil da havde modtaget i understøttelse. 7.09.1778 blev sognet fritaget for at yde ham understøttelse, men ikke ret til at kræve pengene tilbagebetalt. Man forsøgte så at få ham umyndiggjort, så han ikke selv kunne disponere over sin formue, idet man anførte, at han var en ødeland, der hurtigt ville formøble pengene og igen falde det offentlige til last. Forsøget lykkedes ikke, da man ikke kunne fremlægge tilstrækkelige beviser på hans ødselhed.6.05.1781 fik Sara Elisabeth Siemken en søn med ham. I kirkebogen står barnet opført som Johan Hinrich, von Rönnebecks horeunge. 13.12.1781 købte han en landejendom af Claus Finch i Weddinghusen. 16.05.1782 døde sønnen Johan Hinrich, og 25. maj samme år var formuen væk og sognet måtte igen pålægges at understøtte ham. Man mente ikke det var klogt at give ham rede penge, men ville i stedet yde ham hjælpen i form af naturalier. I 1782 blev han fritaget for straffen for utugt. I maj 1782 pålagde fattigkassen i Lunden ham at flytte ind i fattighuset, da man ikke havde mulighed for at forsørge ham på anden måde. Han protesterede, men måtte bøje sig da sognet fandt forståelse for sagen hos lansfogeden i Heÿde, og sidst i maj flyttede han ind. Han klagede over at han fik for lidt
i understøttelse, fik medhold, og sognet måtte give ham 6 skilling mere om ugen. Det sidste der er fundet om ham er en anøgning om pension fra "Postkassen". Postkassen var en art pensionskasse der fik midler fra postvæsenets overskud.

Ansøgning om pension fra "Postkassen""Henr. Matth. von Rönnebeck, forhen Premier Lieutenant i det Jydske Regimente. Efter 17 års tjeneste angiver han at være 1765 dimitteret for sygdoms skyld, hvorpå han har kiøbt sig en bondegård og er derved forarmet ved adskillige indfaldne
vanheld. Ansøgningen er aldeles uattesteret, og følgelig ikke skikket til allerunderdanigst at forestilles deres kongelige mayestæt, den anføres også her ikkun, som efter General Postamtets Opgave, allernådigst befalet til forestilling."

Han er tilsyneladende ikke død i sognet. Hans død er ihvertfald ikke indført i kirkebogen.