Havets hersker, Ægir, boede efter sigende på øen Læsø og var trolddomskyndig. Hans kone hed Ran, og hun fangede alle druknede sømænd i sit net. Ran og Ægir havde ni døtre. Det var bølgene.
En gang inviterede Ægir asene til ølgilde. Men da han ikke havde en kedel, der var stor nok til at brygge øl til alle, skaffede Thor og Tyr ham en kæmpemæssig kedel, de havde narret fra jætten Hymer.
Thor kunne ikke komme til gildet fra starten, for han var i Østerled og dræbe trolde. Men Odin og Frigg var der. Det var også Siv, Thors kone, samt Brage og hans kone Ydun. Tyr var med, og det var også også Njord og Skade. Odins søn Vidar, Frej og Freja og deres tjenestefolk Byggvir og Beila var også med. En mængde aser og alfer var samlet, og Loke var også kommet, selv om han ikke var inviteret.
Ægirs sal under havet var et fredlyst sted. Den oplystes af skinnende guld. Det er derfor guldet kaldes Ægirs ild. Både maden og øllet bar sig selv rundt til gæsterne ved dette gilde. Da gæsterne sad og pralede af, hvor dygtige Fimafeng og Elder, hhv. Ægirs tjener og kok, var, blev Loke sur. Det gad han ikke høre på, og så dræbte han Fimafeng. Asene truede derpå Loke med deres skjolde og smed ham ud af salen, men efter nogen tid vendte Loke tilbage.
Ægirs kok Elder stod udenfor og vogtede døren, og han ville ikke slippe Loke ind. Loke spurte ham så hvad asene lavede, og fik at vide, at de snakkede om hvor modige de var. Ingen havde noget godt at sige om Loke, fortalte Elder, og så blev Loke sur og gik ind, på trods af Elder.
I hallen sad asene og drak. Da de så, hvem der kom ind, forstummede samtalen. Loke spurgte, hvorfor ingen sagde noget, og Brage svarede ham, at han var uønsket til gildet. Da vendte Loke sig til Odin og mindede ham om, at de havde blandet blod i tidernes morgen. Odin havde den gang sagt, at øllet aldrig ville smage, hvis ikke både Loke og han blev budt.
Så bad Odin Vidar om at skænke øl til Loke, så han kunne sidde sammen med dem som gæst ved gildet.
Loke drak, men først hilste han på aser og asynjer med undtagelse af Brage. Brage lovede ham gaver, hvis han holdt fred og ikke ophidsede asene, men Loke lod sig ikke standse. Han spottet Brage, og dermed brød ordstriden løs.
Havde de ikke været i Ægirs sal, ville Loke have mistet hovedet, sagde Brage. Loke hånede ham og kaldte ham "Brage bænkepryd", og snart blandede Ydun sig i striden.
Loke spottede derpå hende og derefter de andre gæster i salen en efter en. Han spottede Odin med, at han ofte gav den usleste part sejr i strid. Odin svarede igen og sagde, at Loke havde boet 8 vintre som kvinde under jorden. Han havde malket køer og sat barn i verden. Loke bed fra sig og mindede Odin om, at han selv havde opført sig som et kvindfolk, da han sejdede på Samsø. Sejd var noget kun kvinder gjorde.
Frig tog ordet. Havde hun haft en søn som Balder, ville Loke ikke være sluppet godt fra det. Loke svarede at han godt kunne nævne flere spydigheder, hvis Frig ønskedt det. Var det ikke på grund af ham, at Balder ikke længere var blandt dem?
Freja var vild efter mandfolk, fortsatte han, og Njord, Tyr, Frej og Byggve kaldte han for fejge svæklinge.
Heimdall forsøgte at berolige Loke:

Men Loke lod sig ikke standse. I stedet spottede han Heimdal på samme måde. Skade, Siv og Bejla fik også deres at høre
. Da ankom Thor. Han blev rasende på Loke og kaldte ham for en kælling. Nu skulle han stoppe hans kæft med Mjølner!
Loke var ikke klogere end at han også begyndte at håne Thor. Han havde ikke været stor karl, da han var på vej til Udgårdsloke og gemte sig i Skrymers vante og der var ikke meget at prale af, da han forsøgte at løse båndene Skrymer havde bundet om sin madpakke.
Tor rasede og truede, og til sidst gav Loke sig og forlod salen. Idet han gik, kastede han en sidste forbandelse mod Ægir: Han havde holdt sit sidste gæstebud. Ilden skulle ødelægge alt hvad Ægir ejede og brænde salen ned.
Efter dette gemte Loke sig ved fossen Frånanger, og det meste af tiden forvandlede han sig til en laks i fossen.