Da aserne og vanerne sluttede fred, beseglede de freden ved alle at spytte i et kar. Guderne ønskede ikke at dette vidnesbyrd skulle gå til grunde og skabte en mand af spyttet som de kaldte Kvaser. Kvaser var så klog at ingen kunne spørge ham om noget han ikke vidste.
Kvaser drog om i verden og lærte menneskene visdom. Han kom også på besøg hos dværgene, og det lykkedes de to dværge Fjalar og Galar at lokke ham i enerum og dræbe ham. Kvasers blod lod de løbe ud i en kedel og to kar. Keddelen hed Odrører, og karrene Son og Bodn.
De blandede blodet med honning så det blev til mjød, og enhver som drikker af dette mjød bliver skjald og vismand. Til guderne fortalte Fjalar og Galar, at Kvaser var blevet kvalt i sin egen visdom, fordi ingen kunne spørge ham tilstrækkelig ud, og han derfor ikke kunne komme af med den.
Fjalar og Galar inviterede en dag jætten Gilling og hans kone på besøg. Konen blev på land medens de to dværge og Gilling roede en tur ud på havet. Det blæste op og båden løb på et skær og kæntrede så Gilling, der ikke kunne svømme, druknede. Dværgene fik båden vendt og tømt for vand og roede tilbage. Da de fortalte Gillings kone, hvad der var sket med hendes mand, hylede og skreg hun i et væk. Fjalar spurgte hende, om det ville mindske hendes sorg, hvis hun kunne se ud over havet, hvor manden var druknet, og det mente hun. Fjalar havde forinden aftalt med Galar, at når hun åbnede døren for at kigge ud, skulle Galar stå oppe på taget og kaste en møllesten ned i hovedet på hende, og det gjorde han, og så var hun også død.
Da Suttung, Gillings søn, fandt ud af hvad der var sket med hans forældre blev han rasende. Det lykkedes ham snart at fange de to dværge og så satte dem langt ud i havet på et øde klippeskær, der kun var oven vande ved ebbe. For at slippe fri tilbød de to dværge, at Suttung måtte få Skjaldemjøddet som bod. Det gik Suttung med til, og da han kom hjem igen, gemte han mjøddet i Hnitbjerg og satte sin datter Gunlød til at passe på det.
Odin ville gerne have fat i mjøddet, så han forklædte sig som bondekarl og kaldte sig Bølverk. Så tog han hen til Suttungs bror, Bauges gård, hvor han ude på marken mødte ni karle, der gik og høstede med le. Odin tilbød at slibe deres leer for dem, og det syntes de var en god ide. Da han var færdig skar de også meget bedre. De ville derfor gerne købe hvæssestenen, men han kastede stenen op i luften og sagde, at den der kunne gribe den måtte få den. Da de sloges om at få fat i slibestenen, kom de alle til at skære halsen over på hinanden med leerne.
Da Odin senere ankom til Bauges gård fortalte Bauge ham, at han var kommet i en skrækkelig knibe for hans karle havde lige slået hinanden ihjel, og nu anede han ikke, hvor han skulle få nye folk fra, så han kunne få markarbejdet gjort. Odin eller Bølverk, som han kaldte sig, tilbød alene, at påtage sig de ni mænds arbejde for resten af sommeren. Bauge spurgte ham hvad han skulle have i løn for det, hvortil Odin svarede, at blot han måtte få en tår af Skjaldemjøddet var han tilfreds. Bauge svarede, at han desværre ikke havde rådighed over den, men han ville se om han ikke kunne få fat i det.
Det syntes Odin var i orden, og han arbejdede så for Bauge hele sommeren og gjorde ni mands arbejde. Da efteråret kom, bad han så om at få sin løn. Bauge tog Odin med hen til sin bror Suttung, men han ville ikke give Odin en eneste dråbe.
Så overtalte Odin Bauge til, at de sammen skulle forsøge at få fat i mjøddet med list. Han tog sit medbragte bor Rate frem, og bad Bauge bore et hul gennem Hnitbjerg med det. Da Bauge havde boret en tid sagde han, at nu var han nået gennem bjerget. Odin satte munden til borehullet og blæste. Da alle borespånerne kom tilbage i hovedet på ham, kunne han forstå, at Bauge forsøgte at snyde ham. Han bad så Bauge bore noget mere og næste gang Odin blæste i hullet kom spånerne ikke tilbage, og så vidste han, at der nu var hul igennem. Hurtigt skabte han sig om til en slange og krøb gennem hullet. Bauge forsøgte så at ramme ham med boret, men uden held. Odin skabte sig om til Bølverk igen, og gik hen til det sted, hvor Suttungs datter Gunlød sad og vogtede mjøddet. Hun forelskede sig straks i ham, og han fik lov at sove hos hende i tre nætter. Efter hver nat gav hun ham lov til at smage på mjøddet.
Efter første nat tømte han den store kedel Odrører, efter anden nat karret Bodn og efter tredje nat karret Son. Da han nu havde alt mjøddet i maven, omskabte han sig til en ørn, og fløj så hurtigt han kunne hjem mod Asgård. Da Suttung så ham flyve, fik han sin ørneham på i en fart og fulgte rasende efter. Da guderne kunne se Odin nærmede sig Asgård, skyndte de at sætte nogle kar frem. Odin fløj hen over karrene og gylpede mjøden op i dem, men lidt af det slap han dog først bagud i hovedet på Suttung, der da var lige i hælene på ham. Den spildte mjød der gik bagud, tog ingen sig af, og alle der ville, kunne tage af det. Det kaldes "De dårlige skjaldes mjød". Den mjød Odin gylpede op gav han til aserne og til de der forstår at digte.
Odins affære med Gunlød fik følger, da hun senere fødte hans søn Brage.