Loke var engang fløjet en tur til Jotunheim i Frejas fjederham og kom til Jætten Geirrøds gård, hvor han blev opdaget og fanget. Geirrød ville have ham til at fortælle hvem han var, men Loke ville ikke tale så Geirrød låste Loke nede i en kiste og lod ham sulte. Efter tre måneder gav Loke op og fortalte hvem han var og lovede, at lokke Thor til Geirrøds gård uden hammeren Mjølner og styrkebæltet, hvis han slap fri.
Det lykkedes Loke at få Thor overtalt og på vejen til Geirrød, overnattede de hos jættekvinden Grid, der havde sønnen Vidar med Odin.
Grid lånte Thor sit styrkebælte, sine jernhandsker og stokken Gridavol.
På vejen skulle de passere den største af alle elve der hed Vimur. Thor tog styrkebæltet på og stemte stokken Gridavol imod strømmen, men vandet blev ved med at stige og stige og til sidst nåede det ham over skuldrene. Da opdagede Thor Geirrøds datter Galp, der sad skrævende over elven lidt længere oppe ad strømmen og tissede i vandet for at forhindre Thor i at nå over. Han samlede en stor sten op af vandet og kylede den mod Galps skræv, idet han sagde: "Strøm skal stoppes ved sit udspring" og han ramte også hvad han sigtede efter så vandet i elven steg ikke længere. Ved den anden bred fik han fat i et rønnebærtræ og trak sig op på land.
Da de ankom til Geirrøds gård fik de anvist herberg i gedestalden. Da Thor satte sig på den eneste stol der var i stalden, blev han løftet op mod taget og var ved at blive knust. Det var Geirrøds to døtre Galp og Greip, der sad under stolen og løftede den, men Thor fik stokken Gridavol stemt mod loftbjælken og trykkede så hårdt til, at begge jættedøtre brækkede ryggen.
Da de endelig kom ind i Geirrøds hal, brændte der bål hele vejen ned gennem hallen. Geirrød udforderede Thor til en styrkeprøve og tog med en tang en glødende jernbolt ud af ilden og slyngede den med fuld kraft mod Thor. Thor greb den i luften med jernhandsken. Geirrød sprang så om bag en jernsøjle for at gemme sig, men Thor havde set ham og kylede jernbjolten mod søjlen så den gik igennem både søjlen og Geirrød og fortsatte langt væk.
|