Selv om jeg er udstyret med et kraftigt spillemandsgen (jeg kunne spille melodier på klaver som 4 årig), er jeg ikke ekspert på området, men følgende regner jeg dog med kan stå til troende.

Lidt historie:
Før 1600 ved man meget lidt om fest og dansemusikken her i landet.
Fra først i 1600 tallet til starten på 1800 tallet, måtte enhver ikke slå sig ned som spillemand, idet byernes stadsmusikanter havde monopol på at spille til dans og fester, både i byerne og på landet. Stadsmusikanten kunne dog undtagelsesvis en landsbyspillemand tilladelse til at spille til en fest. Denne regel blev dog ofte overtrådt, men bevirkede trods alt, at den ny dansemusik hurtigt blev udbredt, både i byerne og på landet.

Fra omkr. 1800 måtte enhver frit ernære sig som spillemand på landet. Hvervet blev dog hovedsageligt drevet som bierhverv. Spillestederne var i gårdenes loer og storstuer. Til store gilder kunne der være flere spillemænd.
Da man i efter 1870 begyndte at opføre forsamlingshusene overalt i landet blev det her og i kroernes og hotellernes festsale der blev danset. Folkedansene, de gamle engelsk- og kontradanse (turdansene) afløstes af pardanse som valse, hopsaer, mazurkaer, polkaer, scottischer, syvspring o.s.v.
Turdanse som totur, firetur, og sekstur, blev mere folkedansernes danse.
Disse danse forblev populære til omkring 1. verdenskrig, hvor de fortrængtes af de moderne standarddanse, charleston, foxtrot o.l.
Spillemændende fik de nyeste melodier fra forskellige musikforlag, der ofte udgav et sæt "stukne" noder med nyheder 4 gange om året.
Nogle af bedstefars noder er udgivet i 1906 og 1907 af Fr. Nielsens Eftf. (Olfert Jespersen), der lå Abildgaardsgade 3, i København og trykt på Det Nordiske Nodestikkeri, Kjøbenhavn. Et nodehæfte hedder "I Balsalen" og er udgivet af Hjorth-Ipsens musikforlag i Allinge. Det har oprindelig tilhørt en Chr. J. Mortensen, Brænderup St. og er af uforklarlige årsager havnet på mine svigerforældres loft i Hetofte ved Tistrup. De ser ud til at være håndskrevne og mangfoldiggjort ved hjælp af en duplikator.
De stukne noder ligner også de håndskrevne, da de er håndgraveret ind i en trykplade.

Spillemændenes hovedinstrument var violinen. Mange spillemænd trakterede flere instrumenter og ud over violin, spilledes der f.eks. på harmonika, fløjte clarinet og messinblæseinstrumenter samt klaver og trommer.
Mange ældre kan huske udsendelser med gammel dansemusik i radioen. Da udsendelserne ophørte forsvandt også folks kendskab til denne musikform der herefter kun dyrkedes i små kredse.
Spillemanden spiller i dag ikke længere polkaer og maxurkaer, men tidens populærmusik, og de akustiske instrumenter er afløst af elektronik og keyboards, der er i stand til at iludere et helt orkester. De fleste nutidige spillemænd har også erhvervet som bijob.