Christian II

Søn af kong Hans og dronning Christine af Sachsen.
Christian fik en for tiden usædvanlig grundig forberedelse til sin fremtidige gerning. Dels prøvede han at bo hos en almindelig borger i København, dels blev han grundigt undervist. Allerede inden han var 20 deltog han i regeringsforhandlinger sammen med Kongen. Som 21 årig undsatte han Bohus nord for Gøteborg. I 1506, som 25 årig, bliver han vicekonge i Norge.

Dyveke
(?-1517)

Det var i Bergen han mødte Dyveke, og blev forelsket i hende. Inden kroningen i 1513 måtte han underskrive en streng håndfæstning, men trods den forsøgte han, at fortsætte Kong Hans's arbejde med at beskytte den alm. befolkning og sikre landet ved borgernes og hollandske købmænds hjælp. Modsætningsforhold til såvel Hansestæderne som den danske adel. Han traf frillen Dyveke (lille due), datter af Sigbrit Willoms (mor Sigbrit) i Bergen 1507 og hun og moderen fulgte med ham til Danmark og installeredes først i kongens gård og senere i et hus i København kongen købte til dem.

Elisabeth
(1501-1526)

I 1515 blev han gift med Elisabeth af Burgund af huset Habsburg, datter af ærkehertug Philip af Østrig, konge af Castilien og Johanna den Vanvittige. Hun var kun 25 år da hun døde på Zwijnaerden ved Gent. Hun gravlagdes i Petri klosterkirke i Gent men flyttedes 1883 til Odense domkirke.

Hendes bror blev senere kejser af Tyskland. Hendes familie forlangte Dyveke ud, men da de efter brylluppet kom og så, at Dyveke var der endnu, meddelte den kun 14 årige Dronning Elisabeth, at de ikke skulle blande sig i hendes og Kongens privatliv. Dyveke døde pludselig, efter sigende forgivet af Torben Oxe.
I 1520 tvang han Sverige ind i Unionen. Dette førte til "Det Stockholmske Blodbad". Svenskerne kaldte ham "Christian Tyran". I Danmark var han i gang med lovgivning, der støttede borgerne imod adelens privilegier, i klar modstrid med håndfæstningen. Jydske adelige tilbød derfor hans farbror, Hertug Frederik at blive Konge. I Vejle overbragte Mogens Munk kongen brevet med meddelelsen om, at den jyske adel opsagde ham huldskab og troskab. Christian indlogerede sig derefter på Hønborg slot ved Hakenør, hvor Erik Krummedige var lensmand. Den til tider beslutsomme og brutale, og til andre tider vankelmodige konge, kunne ikke beslutte sig til, om han skulle gribe til våben mod de jyske adelsmænd, eller trække sig tilbage til øerne. Han besluttede sig omsider til det sidste, og gik i båden en februarnat, for at blive færget over til Middelfart. På vejen over bæltet blev han igen i tvivl og gav ordre til at vende om. Dette gentog sig ca. 20 gange i løbet af natten, og da morgenen gryded befandt han sig ved Fyns kyst, og besluttede sig endeligt for at tage til København. Hertug Frederik gik op i Jylland med en hær, hvorpå Christian tog til Holland for at søge hjælp, og få medgiften, dog uden resultat. Han kunne fortsat ikke beslutte sig. Østdanmark og Norge var endnu hans. Frederik fortsatte felttoget. Christian forsøgte endelig at komme i gang og tog til Norge og blev hyldet. I 1532 tilbød Frederik forhandlinger. Christian sejlede derfor først til København, og fortsatte mod Flensborg. Da han lagde ind i Sønderborg, d. 9. august 1532 blev han fængslet. Kongen var derpå luksusfange resten af sit liv. Først på Sønderborg Slot, hvorfra det berømte billede med furen i bordet stammer. Senere i 1549 under fætteren Christian III fik han Kalundborg Len fri, omend under opsyn.
Da Fr. I døde forsøgte nogle af rigsråderne at få ham tilbage på tronen. Det resulterede i Grevens Fejde.

Frederik I efterfølger ham på tronen

• 1514 Første apothekerbevilling i Danmark.
• 1515 Tallerkener indføres ved hoffet i København
• 1516 Mor Sigbrit overtager ledelsen af af toldvæsen og finanser i Danmark.
• 1516 Der indkaldes ca. 200 hollandske familier til Amager.
• 1519 Der indføres forbrugsafgift "Moms" på øl og vin.
• 1521 I København prædikes Luthers lære i St. Nikolaj Kirke.

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286