1
Når far og mor fortæller om
de gamle, gamle dage,
da de var børn, så ser jeg skam,
at jeg har langt tilbage!
Nej, at der fandtes sådan børn,
det aldrig før jeg tro'de,
for dengang far og mor var små,
så var de - åh, så gode!

2
Da far og mor var små som jeg
så var de altid stille,
og ingen af dem brød sig om
at gøre, hvad de vilde.
De lærte lektier med flid,
holdt pletfri deres kjole,
og når de havde fri, gik de
alligevel i skole.

3
Ved sengetid så gik de straks
så pænt i deres senge
og aldrig, aldrig bad de om
at blive oppe længe.
De huskede at sige ,"tak"
og neje pænt og bukke
og lagde alting smukt på plads,
hver tinsoldat og dukke.

4
Nej, sådan' børn som far og mor
de findes ikke mere,
i hvert fald ved jeg da bestemt,
jeg kender ingen flere.
Men et er vist - når jeg bli'er stor,
vil ej jeg stå til skamme,
og når jeg selv engang får børn,
fortæller jeg det samme.