Bedstefar Niels Abraham Nielsen fødtes 31 Okt 1871 i Sønder Stenderup og døde 28. oktober 1944 i Fredericia. Han blev udlært som vogn- og beslagsmed, blev en tid selvstændig smedemester, tog kedelpassercertifikat og blev maskinmester på et teglværk, og gik til slut over til at køre jordlokomotiv ved forskellige større anlægsarbejder rundt i landet. I hans unge dage var han desuden spillemand og gik ud og spillede til bal. Han startede med at lære sig selv at spille på harmonika, medens han boede i Sdr. Stenderup, og en af grundene til at bedstemor faldt for ham var efter sigende, at hun elskede harmonikamusik. Siden fik han undervisning og lærte at læse og skrive noder. Han lavede selv mange arangementer for flere instrumenter, men så vidt det vides, komponerede han ikke. Det var især medens familien boede i Vrannerup og Seest (1897-1910) bedstefar gik ud og spillede til bal. Datteren Betty har fortalt mig følgende:" Far var ofte ude at spille til bal, og så fik jeg og mine søskende tit lov til at komme med ud at danse. Hjemme havde vi mange musikinstrumenter og lavede en slags husorkester. Jeg spillede selv på violin, og Martine spillede på fløjte."
Ud over harmonika spillede han på klaver, violin, trompet og fløjte. Flere af hans børn var også meget musikalske og dannede et "husorkester". Det sidste sted han spillede til bal var så vidt vides i 1923 på Vestbirk Højskole. Han arbejdede da ved anlægget af vandkraftværket. Der skulle være fest med dans på højskolen og man havde ingen musik. Forstanderen var ofte gået forbi hvor familien Nielsen boede og havde hørt munter musik, så han spurgte bedstefar om han ikke ville komme op på skolen og spille til bal, da det var lidt kedeligt at danse til sang. Så kunne han tage hele sin familie med. Det blev en fornøjelig aften, hvor han spillede sammen med sin datter Martine, der spillede violin.

VIOLINEN FIK JEG TIL
MIN 2 ÅRS FØDSELSDAG

Da bedstefar døde var jeg kun 2 år og 9 mdr. gammel. Aligevel stod han mange år tydelig i min erindring, men nu er billedet af ham næsten visket ud. Mine forældre og bedstefar og bedstemor boede i hver sin ende af det samme hus. Da jeg fyldte 2 år fik jeg en lille legetøjsviolin og den spillede jeg på sammen med bedstefar. Der var især en melodi jeg var glad for, nemlig fingerpolka :

Det nederste vers er nok den mest korrekte version.
Jeg har fået at fortalt, at når bedstefar spurgte: "Hvad skal vi så spille Erik" svarede jeg ivrigt stammende:" D-d-d-du, ska' la' pigerne gå bedstefar". Så lo den gamle spillemand så tårerne løb ham ned af kinderne.
Efter sigende var jeg den af børnebørnene der kom tættest på den gamle smed. Når han spiste grød, sad han og madede mig og dyppede skeen godt i smørklatten. Det havde han aldrig gjort før, hverken med sine egne børn eller sine andre børnebørn. Jeg fik også lov at sidde på hans mave. Når jeg rykkede ham i selerne sagde han: "Riv Rasmus - ellers dro'ner æ kat". (Riv Rasmus ellers drukner katten).
Engang var jeg nær kommet galt afsted, da jeg fik fat i hans skrå, og fik det puttet ind i munden. Bedstemor opdagede det inden jeg nåede at få det slugt og fik vendt bunden i vejret på mig i en fart. Et par klap på ryggen, og skråen røg ud.

En dag fik bedstefar pludselig et maveonde og måtte gå til sengs. Han rejste sig ikke igen men døde et par dage efter. Da han lå på sit yderste og man ikke kunne få kontakt med ham mere, sendte bedstemor mig ind for at kalde på ham fordi hun var sikker på, at hvis nogen kunne vække ham var det mig. Jeg kaldte dog forgæves:" Bedstefar-bedstefar", men den gamle smed havde draget sit sidste suk og lod sig ikke vække.
Bedstefar havde købt et gammelt taffelformet klaver som han selv havde sat i stand. I den ene side af klaveret under en udskåret plade kan jeg huske der lå en stor stak noder.
Da jeg var 4 år gammel kunne jeg spille de første melodier på klaveret.

HER ER JEG MED BEDSTEFAR OG BEDSTEMOR

GÅ TIL NODEBØGERNE

JUKEBOXEN

NOGET OM SPILLEMÆND