Christian VIII

Resultat af et sidespring mellem arveprinsesse Sophie Frederikke, prinsesse af Meklenborg-Schwerin, gift med arveprins Frederik V, og arveprinsens adjudant, kammerjunker Frederik von Blücher (1760-1806). Officielt eneste søn af arveprins Frederik V's andet ægteskab med Sophie Frederikke. Født 18/9 1876 på Frederiksborg slot.
Han viste tidlig interesse for naturvidenskab. Hans far havde en stor mineralsamling, samlet af professor Abildgaard. Han havde selv samlet en mængde planter, som han tørrede og limede op på papir. Han havde desuden en insektsamling, som han selv havde tilført mange hundrede eksemplarer samt en kostbar samling af konkylier, og han brugte mange fritimer på at passe sine samlinger. Efter en italiensrejse fik han trykt sine iagttagelser over Vesuvs lava.
Han blev konfirmeret i 1803. I året 1806 overtog prinsen kommandoen over det forhenværende arveprins Frederiks regiment, som nu, efter ham, blev kaldt Prinds Frederik Christians regiment.

Charlotte Frederikke
(1784-1840)

Samme år, den 21. juni, giftede han sig med Charlotte Frederikke, datter af den senere storhertug Frederik Frantz I af Meklenborg-Schwerin-Güstrow og prinsesse Louise af Sachsen. Hun var født den 21/12 1784 og blev 1808 mor til Frederik VII.
Parret blev separeret 1809 og skilt 1810 på grund af dronningens utroskab med sin syngemester, franskmanden du Puy. Hun levede derefter et lystigt liv i Horsens fra 1810-1829 men drog derefter til Rom hvor hun boede til sin død og hvor hun ligger begravet.

Efter 1806 opholdt han sig det meste af tiden i Holsten indtil foråret 1813, da han udnævntes til statsholder i Norge og flyttede dertil.
17. maj 1814 blev han på Eidsvold valgt til Norges Konge. Men da Sverige på Wienerkongressen havde fået tildelt Norge, og var indstillet på at føre krig for det, valgte han at abdicere knap 5 mdr. senere. I 1815 udnævnte Frederik VI, hans fætter, ham til guvernør over Fyn samt kommanderende general over Fyn og Langeland.

Caroline Amalie
(1796-1881)

Gift 2. gang 22. maj 1815 med Caroline Amalie, datter af hertug Frederik Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg og prinsesse Louise Augusta. Han blev derved svoger til hertugen af Augustenborg. Hun døde på Amalienborg og gravlagdes i Roskilde.

Han opholdt sig derefter enten i Odense eller paa Sorgenfri, hans fædrene ejendom, indtil i slutningen af 1819, da han foretog en udenlandsrejse med dronningen, der undervejs benyttede badene i Carlsbad, Ems og flere af Tydsklands øvrige kurbadesteder. Over Heidelberg, Ulm, Kempten, Insbruck, Trient, Verona, Bologna og Firenze ankom de 23. december til Rom og tog derfra efter 14 dages ophold til Neapel. Her og i det nærliggende Castelamora, hvor prinsessen vilde bruge søbadene og derefter de varme bade ved Ischia, opholdt de sig næsten hele året 1820.
Prinsen blev her udnævnt til æresmedlem af det Kongelige Store Videnskabernes Selskab. I selskabet oplæste han flere iagttagelser over adskillige genstande, som han havde undersøgt paa en rejse til Vesuv.
Napolitanerne yndede ham meget for hans nedladende væsen. Den 29. november forlod parret Neapel og ankom til Rom den 1. december. Kort efter den 11. decbr. udbrød der en brand i gulvet prinsens hus der dog hurtigt blev slukket.
Prinsen og prinsessen plejede i Rom omgang med Bertel Thorvaldsen, som udførte deres buster.
Den 7. april 1821 forlod de Rom. Opholdt sig derefter 5 uger i Firenze, tog derfra over Lucia og Genua til Parma, hvor de aflagde et besøg hos Napoleons gemalinde, erkehertuginde Maria Louise. Efter at have beset Milano, besøgte de grev Sommarivas Villa ved Comorsøen, passerede de den 22 juni Simplon og ankom om aftenen i Brieg i Canton Wallis. I Schweitz opholdt prinsen sig meget i Genf (Geneve), som han forlod igen 24. oktober for over Lyon at begive sig Paris, hvor de ankom den 10. november incognito under navnene greve og grevinde af Oldenborg og boede i gaden Castiglionn.
Mange fester foranstaltede til ære for dem under deres næsten fem måneders ophold her.
Den 17. april 1822 besøgte de de Penge- og Medaljemønten, hvor der til erindring om deres besøg, blev præget en medalje i platin, der på den ene side viste Amor og Hymen der flettede rosenkranse og på modsatte side deres våben med omskrift: "L. L. A. A. R. R. le prince royal et les princesse de D. ont visite la Monnaie des medailles le 17 Avril 1822."
Stempelskæreren Borais havde først dagen i forvejen, kl. 3 om eftermiddagen, fået besked på at udfører dette arbejde. Den 8. maj forlod parret igen Paris, sejlede over den engelske kanal og gik den 14. i land i Dover og ankom derfra til London den 21. maj. De boede i Wernpolestreet, en statelig gade i kvarteret Westminster. Prinsen blev her optaget til medlem af "De Skjønne Kunsters og Videnskabernes Selskab". Den 4. juli forlod de London, så herpå en del af Englands byer og tog via Holland og Bremen til Altona. Videre over Odense, og den 13. ankom de til Frederiksberg slot, og tog samme dag videre til Sorgenfri. På prinsens fødselsdag bragte et stort antal af de studerende ved Københavns Universitet prinsen deres hyldest og viste ham deres glæde over hans hjemkomst ved et fakkeltog på Sorgenfri og korsang.

I 1832 indtrådte prinsen som medlem af geheimestatsrådet og påtog sig senere præsidiet for kunstakademiet. I 1838 påtog han sig ligeledes præsidiet for Videnskabernes Selskab.
Den 3. december 1839 besteg han tronen og blev sammen med sin gemalinde kronet i Frederiksborg Slotskirke den 28. juni 1840. Han var da næsten 53 år.

Man havde ventet, at Christian VIII, da han blev konge, ville have vist sig at være liberal og indføre en fri forfatning, men der skuffede han. Han måtte se det slesvigske problem blive større og forsøgte at dele sol og vind lige. I 1840 udsendtes en forordning om, at Dansk skulle være rets- og øvrighedssprog i de egne i Slesvig, hvor det i forvejen var kirke- og skolesprog. Orla Lehmann overrækker kongen en adresse med krav om en fri forfatning.

Frederik VII efterfølger ham på tronen.

• 1841 Statsregnskab fremlægges offentligt. Første juleudstillinger i butikker i København.
• 1842 Hiort Lorenzen taler dansk i den slesvigske stænderforsamling. Han nægtes derefter taleret. Protester i Danmark.
• 1844 Kongen tillader, at personer der ikke kan tale tysk, må tale dansk i stænderforsamlingen i Slesvig. Louise Rasmussen (senere Grevinde Danner) laver den første vinduesudstilling i København.
• 1845 Kolonierne Trankebar og Serampore (dansk siden 1616) sælges til East India Co. i London. Folketællingen registrerer 1.350.000 indbyggere i Danmark.
• 1846 Orla Lehmann gentager kravet om en fri forfatning.
• 1847 Gammel Carlsberg begynder at brygge øl. Straffeekspedition sendes til Guldkysten for at hjælpe danske handelsstationer. Jernbanedrift indledes mellem København og Roskilde.

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286