Frederik VII

(1808-1863)

Sidste enevældige Konge. Regerede fra 1848 - 1863,udråbt til konge 21. januar 1848. Valgsprog: Folkets kærlighed, min styrke.
Fulde titel: Frederik den Syvende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Launborg og Oldenborg.

Fulde navn Frederik Carl Christian. Født 6. oktober 1808 som søn af daværende prins Frederik Christian til Danmark og prinsesse Charlotte Frederikke af Mecklemburg-Schwerin-Gustrow.
Han konfirmeredes knap 18 år gammel den 22 maj 1826 i Christiansborg slotskirke.
Samme år, i starten af juni, drog han på en dannelsesrejse til udenlandet. Han havde prinsen af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, grev Ranzau Breitenberg og major Ewal med på rejsen, der gik via Altona, Hamborg, Kassel og Stuttgart til Schweiz, hvor han tog ophold på landstedet Plongeon ved Genfersøen nær byen Genf. I Genf gik han til forelæsninger i bl.a. Stats- og Krigsvidenskab. Her opholdt han sig et helt år med undtagelse af en kort tur til Frankrig. Herefter rejste han videre gennem sydfrankrig til Italien og i marts 1828, ankom han til Rom, hvor han bl.a. var i audiens hos paven i Vatikanet. Han fortsatte derfra til Neapel for at se på kunst- og oldsager, som kavde hans store interesse og han besøgte også Vesuv. På turen modtog han den hellige Januariusorden af den Sicilianske konge.
Efter en måned rejste han tilbage til Genf via Rom og andre af Italiens kendte byer og 18. september 1828 påbegyndte han tilbagerejsen til København, men var forinden blevet udnævnt til æresborger i Genf. Rejsen hjem gik via Frankfurt og Hamborg.

Vilhelmine Marie
(1808-1891)

1. november samme år blev han gift med prinsesse Vilhelmine Marie, der var Frederik VI og Marie Frederikkes datter. Ved brylluppet uropførtes Elverhøj, og prins Frits, som han kaldtes, havde efter sigende mere øje for elverpigerne end sin brud.
Parret blev separeret i 1834 og skilt i 1837, og hun giftede sig igen i 1838 med Carl af Slesvig-Holsten-Glücksborg-Sønderborg, der døde 1878. Hun døde på Glücksborg slot og begravedes i Glücksborg.
I 1832 udnævntes han til brigadekommandør for de sjællandske og jyske jægerkorps, og i 1834 blev kan kommandør for Fynske Infanteriregiment. Han var da blevet 26 årig. Han levede i det hele taget et udsvævende liv og hans ægteskabet gik heller ikke godt, og samme år havde kong Frederik VI, der også var hans svigerfader, omsider fået nok og efter først at have sendt ham til Jægerspris slot, og derefter på et togt til Island, blev han til slut forvist til Fredericia så han kunne blive taget i opdragelse af garnisonskommandanten. Kongen var meget utilfreds med hans livsførelse og især den måde han behandlede sin kone, prinsesse Vilhelmine, på.
I Fredericia kom han så under opsyn af fæstningskommandanten, generalløjtnant Frederik Castonier (1761-1838), der var kendt som en myndig herre.
Ægteskabet endte som omtalt med skilsmisse i 1837.
I 1838 blev han chef for Fynske Infanteriregiment.

Den 8. december 1839, da faderen blev konge under navnet Christian VIII, blev Frederik kronprins, og eksilet i Fredericia ophævet, og han forlod byen for at overtage faderens stilling som guvernør på Fyn. I 1840 blev han medlem af geheimestatsrådet, viceadmiral og generalløjtnant samt kommanderende general over Fyn, Langeland og Jylland. Desuden blev han præfas for Det Kgl. Akademi For De Skønne Kunster (kunstakademiet) samt blev protektor for det islandske literære selskab.

I 1841 blev han medlem af admiralitetet, samt præsident for det Kgl. Nordiske Oldskriftselskab.

Caroline Charlotte Mariane

10. juni 1841 samme år indgik han sit 2. ægteskab med prinsesse Caroline Charlotte Mariane af Mecklemburg-Strelitz (1821-1876), datter af storhertug Georg Frederik Carl Joseph af Mecklemburg-Strelitz og Marie Vilhelmine af Hessen Kassel, men også dette ægteskab endte med skilsmisse i 1846. Prinsessen ville ikke ville finde sig i hans flirten med Louise Rasmussen, som han havde overtaget efter den kendte bogtrykker Carl Berling og med hvem hun havde et barn, så hun rejste i 1844 tilbage til Mecklemburg. Hun døde i Neu Strelitz og begravedes i Mirow.
Han interesserede sig meget for oldtiden og deltog i mange arkæologiske udgravninger, bl.a. af jellinghøjene og kongegravene i Sct Bendts kirke i Ringsted.
Ved hans Faders død udråbtes han den 21. januar 1848 til Danmarks konge. Endnu samme dag kundgjordes det den 20. januar daterede åbne brev til nationen:

"Vi Frederik den Syvende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Baunborg og Oldenborg, Gjøre vitterligt:
Efter at den Almægtige har hjemkaldt Fædrelandets dyrebare Konge Vor høitelskede Fader, Hans Majestæt Kong Christian den Ottende har Vi besteget Vore Fædres Trone. Idet Vi ere dybt rørte og smerteligt bevægede ved det haarde Slag, der har truffet Os som Søn, dele Vi med Vort tro Folk Sorgen over det store Tab, der har rammet det dyrebare Fædreland og søge Vi Vor Styrke i fast Tillid til den Algodes Bistand og i Bevidstheden om Vor oprigtige og alvorlige Villie at fremme Vort elskede Folks Velfærd. Det skal være Vort første og vigtigste Formaal at følge Vor høitelskede Faders ophøiede Exempel, som Kan at forene Mildhed med Retfærdighed i Vor Regjering, at omfatte samtlige Landsdeles Beboere med lige landsfaderlig Kjærlighed og ikke alene at fortsætte de af Ham begyndte Forbedringer i Forvaltningen, men ogsaa at tilendebringe den af Ham paatænkte Ordning af Statens offentlige Forhold, hvis Fuldførelse alene ved Vor høitelskede Faders Sygdom og Bortkaldelse er bleven udsat og som tilsigter at betrygge Borgernes gjensidige Rettigheder, Vort Fædreland at fremme Enighed og dermed at befæste Samfundets Styrke og Hæder. Det er iøvrigt Vor Villie, at alle offentlige Forretninger skulle have deres ustandsede Gang i Overeensstemmelse med de foreskrevne Regler og at alle af den høisalige Konge beskikkede eller stadfæstede Embedsmænd indtil videre skulle vedblive deres Embedsforretninger under den af dem forhen aflagte troskabseed."

Hans far havde på sit dødsleje rådet Frederik til at opgive enevælden og indføre en fri forfatning. Det passede kongen udmærket, da han ikke interesserede sig for politik, og anså sig selv for at være mindre egnet til at regere. Så da "martsrevolutionen" gik i gang, kunne kongen meddele deputationen, at regeringen var trådt tilbage. Der skulle udpeges en Grundlovgivende Rigsforsamling. Treårskrigen om retten til Sønderjylland begynder. Kampe ved Bov, Slesvig, Dybbøl mv. National vækkelse i Danmark. Udfaldet fra fæstningen Fredericia natten mellem 5. og 6. juli 1949, hvor den danske hær sejrede og drev oprørerne på flugt, betød et vendepunkt i krigen. Krigen fortsatte. Grundloven blev underskrevet den 5. juni 1849. Efter internationale forhandlinger, hvorunder bl.a. den russiske Zar fraskrev sig arveretten til den del af Holsten, hvor kongeloven ikke gjaldt. Zaren var endog nærmere arving til tronen end Louise Caroline af Hessen-Kassel. Stormagterne og Danmark enedes til sidst om at gøre Prins Frederik Wilhelm af Glückborg til tronfølger og hermed var det slut med Oldenborgerne på den danske trone. Det var egentlig hans kone Louise af Hessen-Kassel, der som niece af Christian VIII havde arveret til tronen efter Kongeloven. Men retten overførtes altså til hendes mand Frederik Wilhelm, der ved Frederik VII's død overtog tronen som Christian IX.
Afledt af sit valgsprog kaldtes Frederik VII i folkemunde for Frederik folkekær, og vel ikke helt uden grund, for han var populær blandt den "jævne" befolkning.

Louise Christine Rasmussen
(1815-1874)

Af Frederiks ialt 3 ægteskaber opløstes det første p.gr. af personlige uoverensstemmelser. Det andet af samme grund, samt at han nu også havde en elskerinde, balletdanserinde ved Det Kgl. Teater, modehandlerske Louise Christine Rasmussen (1815-1874), datter af Gotthilf Ludewig Køppen og Caroline Juliane Rasmussen. Hun flyttede ind på slottet efter kongens tronbestigelse i 1848 og hun blev viet "til venstre hånd" i Frederiksborg Slotskirke i 1850. Det betød, at deres evt. børn ikke havde arveret til tronen. Frederik var, på trods af at mange hævder at nedstamme fra ham, sandsynligvis steril og fik ingen børn. På bryllupsdagen blev hun tildelt titel af Lensgrevinde Danner.
Hun døde i Genoa og begravedes i Jægerspris park.

Hertugen Frederik Wilhelm af Glücksborg efterfølger ham på tronen som Christian IX.

Begivenheder i hans regeringstid:

1848 Kongen opgiver sin enevældige status efter folketoget til Christiansborg den 22/3 og udnævner det såkaldte martsministerium, der skulle stå for udarbejdelse af en fri forfatning, og opgav dermed sin enevældige magt. Den såkaldte "grundlovgivende forsamling" tådte første gang sammen den 23. oktober. Martsministeriet afløstes 15/11 af novemberministeriet, da man ikke kunne blive enige om, hvor meget af Sønderjylland forfatningen skulle omfatte.
1848-50 Treårskrigen raser.
1849 Danmarks riges første grundlov af 5. juni underskrives og landet får en fri forfatning. Den almindelige værnepligt indføres.
1851 det første danske frimærke udkommer.
1853 Koleraepidemi raser i København.
1856 Der er stadig kohold i København, 1.300 malkekøer.
1857. Danmark accepterer at ophæve Øresundstolden, vi får en erstatning én gang for alle.
1859 Der indføres husnumre i København og man diskuterer kraftigt Darwins "Arternes Oprindelse". Darwin hævder, at mennesket har fælles stamfader med aberne.
1862 Næringsfrihed indføres, så enhver frit kan starte egen virksomhed.