Christian IX

Blev konge efter Frederik VII.
Frederik VII døde uden at efterlade sig arvinger, og så skulle arvefølgen ifølge den danske kongelov, overgå til den kvindelige linie, hvilket gjorde Louise Vilhelmine Frederikke Caroline Augusta Julia af Hessen-Kassel, der var niece af Chr VIII, til tronarving. Den russiske Zar havde desuden arveret til den del af Holsten, hvorfor kongeloven ikke gjaldt, og før Danmark sammen med europas stormagter kunne enes om en tronfølger, måtte Zaren fraskrive sig sin arveret, da han var nærmere arving end Louise. Det blev dog ikke prinsesse Louise, men hendes mand prins Christian, søn af af hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og Louise Karoline, prinsesse af Hessen-Kassel, man enedes om skulle indsættes på Danmarks trone som Christian IX.

Louise
(1817-1898)

Fra han i 1842, som 24 årig blev gift med Louise, til han besteg tronen, boede han i Det Gule Palæ i København. Ved hans tronbestigelse startede den Glücksborgske kongehusæra på den danske trone.
Børn:

1. Frederik VIII
2. Alexandra Caroline Marie Charlotte Louise Julie, født 1. dec. 1844, gift 10. mar. 1863 med Edward VII, den senere konge af Storbritanien og Irland, kejser af Indien. Han døde 6. maj 1910.
3. Maria Sophie Frederikke Dagmar, født 26. nov. 1847, gift 9. nov.1866 med den senere kejser af Rusland Alexander III. Skiftede navn til Maria Theodorowna. Han døde 1. nov. 1894.
4. Thyra Amalie Caroline Charlotte Anna, født 29. sept. 1853, gift 21. dec. 1878 med Ernst August Wilhelm Adolf Georg Friederich, hertug af Cumberland og Brunsvig-Lüneborg, født 21 sept. 1845.
5. Georg, født 1854, blev konge af Grækenland 1863-1913 under navnet Georgius I. Myrdedes 1913.
6. Valdemar, født 27. okt. 1858, gift 22. okt. 1885 med Marie Amèlie Francoise Hélène, prinsesse af Orléans, født 13. jan. 1865, død 4. dec. 1909.

Kongen måtte nødtvungent underskrive "Novemberforfatningen", der blev opfattet som et forsøg på, at indlemme Slesvig i kongeriget, men ikke Holsten (up ewig ungedeelt zwosammen). Dette førte til krigen i 1864 mod Slesvig-Holsten, Preussen og Østrig. En krig som vi ikke kunne vinde og som betød, at Danmark måtte afstå Slesvig, Holsten og Lauenburg. I 1866 stiftedes Det Danske Hedeselskab, hvis formål var at opdyrke de store hedearealer (Hvad udad tabes skal indad vindes). Kort efter kom Østrig i krig mod Preussen og tabte. I fredsaftalen indgik en §5, der muliggjorde en folkeafstemning i Slesvig om nationalt tilhørsforhold. Kongeparret, der fik 6 børn, blev kaldt Europas Svigerforældre. Datteren Dagmar blev kejserinde af Rusland. Datteren Alexandra, dronning af Storbritanien og en søn Georg, konge af Grækenland. Herudover sønnerne Frederik (VIII) og Valdemar samt datteren Thyra.

Frederik VIII efterfølger ham på tronen.

• 1867 Københavns volde sælges til kommunen. Befæstningen nedlægges.
• 1871 Første børnehaver indrettes i København. Første socialistiske blade udkommer. Tobaksarbejderne starter fagforening. Voksende industrialisering i Danmark.
• 1872 Sammenstød mellem politi og arbejdere, "Slaget på Fælleden".
• 1875 Man starter med at anlægge Esbjerg Havn, H.C. Andersen dør. Økonomisk krise i landet til ind i 80'erne. Kvinder får adgang til Universitetet.
• 1877 Estrups første provisoriske finanslov.
• 1879 Tyskland og Østrig ophæver §5, om mulighed for folkeafstemning i Slesvig. Harme i Danmark.
• 1880 Danske Statsbaner (DSB) oprettes. København har ca. 235.000 indbyggere.
• 1881 Første telefoncentral oprettes i Kbh. med 22 abonnenter.
• 1882 Andelsbevægelsen startes i Hjedding ved Ølgod ,med det første andelsmejeri.
• 1884 To socialdemokrater indvælges i Folketinget. Christiansborg brænder.
• 1885 Mislykket attentat mod Estrup, som fortsætter med at styre via provisoriske love.
• 1886 Nybyggeri af Københavns befæstning.
• 1887 De første kolonihaver opstår.
• 1889 Den første kvindelige læge Nielsine Nielsen åbner praksis i København.
• 1890 Folketællingen registrerer 313.000 danskere.
• 1892 Lov om Sygekasser. El-gadebelysning i København.
• 1894 Provisorietiden slutter, der samarbejdes i Rigsdagen. De første vandskyllende toiletter kommer til Danmark.
• 1897 ØK oprettes.
• 1898 De Samvirkende Fagforbund og Arbejdsgiverforeningen oprettes.
• 1901 "Systemskiftet", venstre overtager endelig regeringsmagten efter at have haft flertal i Folketinget siden 1872. Indførelse af parlamentarisme (Ingen regering kan blive siddende med et flertal imod sig). Hemmelig afstemning ved rigsdagsvalg.
• 1903 Mellemskole og nysprogligt gymnasium indføres. Fingeraftryksmetoden indføres. Støvsugere vinder frem i velstillede hjem. Første julemærke. Første biograf i København.
• 1905 Kongens sønnesøn, Prins Carl, vælges til konge i Norge og får navnet Haakon VII.

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286