Frederik VI

Søn af kong Christian VII og dronning Caroline Mathilde af England.
Overtog som 16 - årig regeringsmagten ved et "kup" i 1784 og regerede som kronprins-regent i stedet for hans sindssyge far, indtil dennes død i 1808. Som kronprinsregent iværksatte han, på opfordring af greverne A. P. Bernstorff og brødrene Reventlow, landboreformerne, der skulle føre til bondens frigørelse af stavnsbåndet og overgang til selveje. 1787 forordning om fæstebondens retsstilling. 20 juni 1788 ophævelse af stavnsbåndet. For 14 - 36 årige mænd, der endnu ikke havde været soldater ophævedes stavnsbåndet dog først fra år 1800.

Marie Sophie Frederikke
(1767-1852)

1790 giftede han sig med Marie Sophie Frederikke, datter af landgreve Carl af Hessen og Louise af Danmark. Med dronningen fik han i alt 8 børn, men kun 2 døtre overlevede barndommen. Den ene, Vilhemine, var en tid gift med Frederik VII.Dronning Marie døde på Amalienborg og gravlages i Roskilde.

Frederikke Dannemand
(1790-1862)

Frederik den Sjette indledte i 1808 et forhold til Nyboder-pigen Frederikke Mortensdatter Rafsted. Datter af Morten Andersen Ralfsted og Malene Gregersdatter. Hun blev installeret i et hus i Toldbodgade tæt ved Amalienborg. Hun og hendes børn med kongen fik navnet Dannemand, og i 1829 fik hun rang, svarende til en oberstinde. Da Frederik den Sjette i 1814-15 deltog i wiener-kongressen, var de begge hinanden utro, og Frederikke fik en søn med en købmand Åsbjørnson fra Landskrona, men forbindelsen blev genoptaget på trods af at kongen blev godt sur ved sin hjemkomst, men han havde jo ikke noget at lade hende høre.
Hun døde i København og begravedes på Garnisons kirkegård.

En veninde fra nævnte wienerkongres 1814 -1815, Caroline Seuffert, født 1795, oppebar til sin død i 1891, 52 år efter kongens død, en årlig apanage fra den danske stat.

1790 blev fæste gjort livsvarigt. Oplevede voksende krav fra befolkningen om demokratisering. Kongen var absolut ikke interesseret deri, men måtte nødtvungent give efter. Accepterede oprettelsen af Stænderforsamlinger, men sørgede for, at disse kun fik rådgivende status. Der blev 4 Rådgivende Stænderforsamlinger, i Roskilde for øerne, i Viborg for Jylland, i Slesvig for Hertugdømmet Slesvig og i Itzehoe for Hertugdømmet Holsten. Alle 4 små, stille byer langt væk fra "urocentrene" København og Kiel. Island og Færøerne fik 3 pladser i Øernes Stænderforsamling. Som en indrømmelse til slesvigholstenerne kom der forordninger om en fælles højesteret og en fælles provinsregering for Slesvig og Holsten. Det gamle "op ewig ungedeelt zwosammen" gav stadig store og voksende problemer. Valgret og valgbarhed var afhængig af grundejendom eller livsfæste. Universitet og gejstlighed blev også repræsenteret. Stænderne skulle kun samles hvert andet år. Efter datidens forhold var det en ret stor del af befolkningen, der havde fået valgret, en af hver 40 indbyggere. Men "selvfølgelig" kun mænd. Til sammenligning var der i Frankrig, revolutionens hjemland kun 1 af hver 150 mennesker. Valgretsalderen var 25 år. Jøder fik valgret i kongeriget, men kunne ikke vælges. I hertugdømmer fik de ikke engang valgret.

Christian VIII efterfølger ham på tronen.

• Som kronprinseregent, er det ham der bøjer sig for englænderne efter Slaget på reden 2. april 1801.
• 1808 Stadig krig med England. - Spanske hjælpetropper sætter ved et uheld Koldinghus slot i brand, der fyres for voldsomt i kaminerne.
• 1810 "Kaperkrig" mod England.
• 1811 Det første juletræ tændes i København.
• 1813 Danmark går bankerot.
• 1814 Ved Kielerfreden må Danmark afstå Norge til Sverige efter 450 års rigsfællesskab. Som en slags erstatning får kongen tildelt Svensk Pommern med Rügen, som han dog, på wienerkongressen, bytter væk for Lauenburg. Kongen underskriver fredstraktaten natten mellem 14. og 15. januar og sendte et åbent brev til nordmændene. Fr. VI's fætter, Christian Frederik, som var dansk statholder i Norge vælges til konge af Norge og underskriver Norges frie forfatning i Eidsvold 17. maj 1814, men Sverige forlanger aftalen overholdt, og i november bliver den svenske konge også konge af Norge. - 1814 Jøderne får fuld borgerret i Danmark.
• 1815 Tjenestetiden for landsoldater er 2 år.
• 1816 - 20 ca 50 handelshuse går fallit pr. år.
• 1818 Den nyoprettede Nationalbank overtager seddel udstedelsen.
• 1818 - 28 Landbrugskrise.
• 1819 Jødeforfølgelser i København. Cahrlotte Amalie på Sct. Thomas er rigets 6. største by med 14.000 indb. - Landets første dampskib, Caledonia, indsættes mellem København og Kiel.
• 1820 H.C. Ørsted opdager elektromagnetismen. Dr. Dampe deporteres p. gr. af sine demokratiske ideer.
• 1822 Oprør i kolonien Trankebar.
• 1834 Nu 1,2 mill. indbyggere i Danmark.
• 1836 De Rådgivende Stænderforsamlinger træder sammen. Ca. 2,8% af befolkningen har stemmeret.
• 1837 Forhør under tortur forbydes i Danmark.
• 1838 Lægeeksamen indføres.

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 7594 3232