DANERNES KONGER FØR GORM DEN GAMLE
 KENDTE REGENTER | |
|
Chlochilaicus Ongendus Harald I Sigifrid I Godfred Hemming |
Harald II Reginfrid Horik I Horik II Sigifrid III Hardeknud |
Kongerne Dan, Angel, Skjold, Halvdan, Frode, Roar, Helge, Rolf Krake, Hjarvard, Vermund, Uffe hin Spage og mange andre som Saxo har berettet om i sin krønike skrevet i det første årti af 1200 tallet, må mere betragtes som spændende eventyr end faktisk danmarkshistorie. De skal have levet mange hundrede år før Saxo skrev beretningerne ned og er sammenkædet med asetroen og den nordiske mytologi. Ifølge sagnene skulle sagnkongen Dan have været den første danske konge.
Med indførelsen af kristendommen på Harald Blåtands tid, kom munkene til landet, og først på den tid starter troværdige samtidige skriftlige kilder.
Søger man oplysninger om de danske konger før år 900, må man søge i samtidige frankiske annaler (årbøger), engelske munkes optegnelser, vatikanets arkiver i Rom og lignende steder, idet der ikke fandtes historieskrivere i Danmark på den tid. De oplysninger der findes i de nordiske sagaer fra tiden har, ved sammenligning med samtidige kilder, vist sig meget upålidelige.
Det frankiske kejserrige, der bestod fra 486 til 843, var datidens europæiske stormagt og omfattede både Frankrig, Schweitz, det vestlige og sydlige Tyskland, Norditalien og det meste af Nederlandene. På kejser Karl den Stores tid i 800 tallet (Karl den Store = Charlemagne) nåede nordgrænsen helt op til den danske sydgrænse ved Ejderen.
Chlochilaicus
Den første danske konge, man har kendskab til er Chlochilaicus (Hygelac, Hugleik). På et togt til Rhinegnen, angreb han det område af frankerriget, der regeredes af Theoderic I, og dræbtes i et angreb på frankerne kort tid efter. Det var omkring år 515.
Ongendus
(Angantyr), danernes konge, regerer ca. 710.
Omkring år 710, rejste den engelske ærkebisp St. Willibrord Danmark, der dengang regeredes af Ongendus, for at missionere. Han vendte tilbage med 30 drenge der skulle oplæres i den kristne lære. Om kong Ogendus fortaltes, at han var mere grusom en noget dyr og hårdere end sten. I hans regeringstid byggedes Kanhavekanalen på Samsø. Han betegnes som bersærk. Andet vides ikke om ham.
Harald I
Danernes konge. Tidspunkt og rækkefølge er usikker. Det kan have været efter Sigfried I.
Hans slægtsskab med tidligere konger kendes ikke.
Han kan som nævnt have efterfulgt kong Sigifrid I, eller han kan have regeret mellem Sigifrid og Godfred.
Han er meget vagt omtalt som en foregående konge i begivenhederne nedfældet i de frankiske analer fra 812, som omtaler, at Anulo der gør krav på den danske trone, er Haralds nevø.
Slægtsskab med Harald I (søn eller bror?):
1. Halfdan, må være den samme som Halptani der var udsending fra kong Sigifrid I i 782. Identifikationen af Halfdan som far til disse børn afhænger af den begrundede formodning, at Hemming søn af Halfdan, der døde i 837 var den samme person som Hemming, bror til Harald II, der var gidsel i 812. At Hemming døde på Walcheran sandsynliggør dette, i betragtning af Harald II's forbindelser der.
Børn af Halfdan (og nevøer af Harald I):
1. ANULO, fordringshaver til tronen i 812, død 812 (se nedenfor).
2. HARALD II, død 852?, Danernes konge (se nedenfor).
3. REGINFRID, død 814, Danernes konge (se nedenfor).
4. Hemming, død 17 juni 837 på Walcheran. Karl den Stores gidsel i 812.
Sigifrid I
Danernes konges fra før 777 til efter 798.
Hans slægtsskab med tidligere konger kendes ikke.
Den saksiske høvding Widukind flygtede til kong Sigifrid i 777. En bestemt Halfdan ("Halptani") dukker op som udsending fra kong Sigifrid til Karl den Store i året 782. Sigifrid nævnes senest i 798, da Karl den Store sendte en gesandt til kong Sigifrid.
Godfred
Danernes konge, før 804-810, død 810.
Hans slægtsskab med tidligere konger kendes ikke.
Godfred må have efterfulgt Sigifrid direkte på et eller andet tidspunkt mellem 798 og 804, eller også var det i den periode Harald I regerede.
Godfred dukker først op i kilderne år 804, da han ankom med sin flåde og hele sit kavalleri til grænsen mellem hans kongerige og sakserne i Slesvig, hvor han udvekslede gesandter med Karl den Store. Godfred angreb obodriterne i 808 og indtog bl.a. handelscenteret Reric, og deporterede handelsforkene til sit eget nyanlagte handelssted Hedeby. For at forstærke forsvaret af Hedeby opførte han volden Kovirke.
Angrebene på obodriterne resulterede et sammenstød med frankerne da kejseren sendte en hærstyrke mod nord. Under sammenstødet dræbtes hans brorsøn Reginold. En forhandling mellem Godfred og Karl den Stores udsendinge førte i 809 ikke til nogen enighed, og Godfred angreb derpå Friserne i 810, men blev myrdet af en af sine undersåtter senere samme år, og efterfulgtes på tronen af sin brorsøn Hemming.
Godfreds sønner:
1. Ældste søn, medkonge, 813-814, død 814.
2. HORIK I, død 854, danernes konge 813-854 (se nedenunder).
3. Søn, levede 827, medkonge konge, 813- efter 827.
4. Søn, medkonge, 813-819, forvist 819.
5. Søn, medkonge, 813-819, forvist 819.
Børnebørn af Godfred:
1. Gudurm, udfordrer til tronen i 854, og søn af en af Horiks brødre.
Andre slægtninge hvis nøjagtige slægtsskab er usikkert:
1. Reginold, død 808, søn of Godfred's bror. Det vides ikke om han var fætter eller bror til Hemming og hans søskende.
2. HEMMING, død 812, Danernes konge, søn af Godfred's bror (se nedenunder).
3. Hankwin (sogsynligvis Hakon), levede 811, bror til Hemming.
4. Angogeo (Angantyr), levede 811, bror til Hemming.
5. SIGIFRID II, død 812, nevø til Godfried (se nedenunder).
Hemming
Danernes konge, 810-812, død 812.
Søn af en af Godfreds brødre hvis navn ikke kendes.
Efterfulgte Godfred, og sluttede, i 811, fred med Karl den Store. Den danske sydgrænse blev derved fastlagt til at gå ved Ejderen. Ved fredstraktatens indgåelse var følgende danskere til stede:
Hemmings brødre Hankwin og Angandeo, tillige med Osfrid med tilnavnet Turdimulo, Warstein, Suomi, Urm, Osfrid (søn af Heiligen), Osfrid af Schonen, Hebbi, og Aowin. Hemmings kongedømme bestod af Jylland, øerne, østfold i Norge og muligvis Skåne. Hemmings død i 812 førte til borgerkrig.
Sigifrid II, død 812 og Anulo, død 812, begge udfordrere til tronen år 812.
Sigifrid II var Godfreds nevø, og Anulo var Harald I's nevø.
Begge dræbtes i striden om tronen, men Anulo's side vandt, og hans brødre blev konger. Det er uklart om de to partier i denne borgerkrig, hhv. Haralds slægtninge og Godfreds slægtninge, var to forskellige familier eller to forskellige grene af den samme familie.
Bem:
Dette slag i 812 var den endelige afslutning på det berømte (men noget opdigtede) "Bravallaslag" som er en del af en opdigtet historie fra sagaerne. De to konkurrenter, Sigifrid (Sigurd), og Anulo, forvekslet med det latinske ord for ring (annulus), og oversat som "Ring", blev sat sammen til den mytiske "Sigurds Ring", som blev lavet til sejerherren (og overleveren) fra slaget, og Harald blev forvandlet til taber. Denne fejlkonklussion er blot en af mange eksempler der viser, hvor utroværdige sagaerne er for den tidlige danske historie.
Brødre til Anulo, og nevøer til Harald I.
Harald II og Reginfrid blev fælleskonger i 812, som følge af borgerkrigen, og anmodede derpå Karl den Store om at løslade deres bror Hemming, som han holdt som gidsel. I 813, blev der sluttet fred igen, og Hemming blev sendt tilbage til Danmark, men Harald og Reginfrid befandt sig med en en hær i Westarfolda, d.v.s. Vestfold, i det yderste nordvestlige hjørne af deres fælles kongerige, hvor befolkningen havde nægtet at underkaste sig. Da de vendte tilbage "efter at have erobret England" (Det er hvad oversættelsen af krønniken fortæller, men det lyder usandsynligt at England og Vestfold er nævnt i samme sætning), samlede Godfreds sønner en hær, og jog både Harald og Reginfrid ud af Danmark, hjulpet af den danske adel, som havde været sendt i eksil i Sverige.
1. Godfred
Søn af Harald, prøvede, uden held, at overtage den danske trone i 855. Han angreb Frisland i 852, og sluttede så fred med Charles den Skaldede i 853. Sammen med sin slægtning Rorik (se nedenunder), tog han til Danmark i 855, i et forsøg på at overtage magten her efter borgerkrigens afslutning i 854, men deres forsøg lykkedes ikke, og de tog tilbage til deres hjemsted i Dorestad. Det vides ikke med sikkerhed om denne Godfred var den samme person som den danske vikingehøvding med samme navn, der var aktiv i perioden mellem 882 og 885, ægtede Gisla (datter af Lothar II) i 882, og dræbtes i 885.
1. Rorik, regent i Frisland. Annalerne beskriver ham både som bror og nevø til Harald II. Det sidste synes mere kronologisk rigtigt, efter som Rorik var aktiv til i hvert fald 873, og derfor sandsynligvis af en yngre generation end Harald II. I 850, angreb Rorik Frisland og øen Betuwe, og kejser Lothar skænkede ham da Dorestad og andre landområder. Med sin slægtning Godfred, søn af Harald II, gjorde han et mislykket forsøg på at erobre den danske trone i 855, og vendte tilbage til Dorestad. I 857, fik Rorik tilladelse af kong Horik II til at indtage stykket af Danmark mellem havet og Ejderen. Rorik blev drevet ud af Frisland i 867. Han førte samtaler med Charles den Skaldede i 870 og 872, der ser ud til at have anset ham som en nødvendig allieret. Rorik var stadig i live i 873, hvor han sidst er omtalt.
Mulig nevø til Rorik:
Regerede først sammen med sine brødre, hvis navne ikke kendes. Søn af kong Godfred
Hans herkomst er ukendt, sandsynligvis er han en nær slægtning til Horik I. Han kan også være en søn af ham, men det er ikke særligt sandsynligt, da man i Danmark på den tide sjældent opnævnte sønner efter deres far.
Efterfulgte kong?. Slægtsskab til tidliger konger ukendt. Han var sandsynligvis ikke den samme som den kristne dansker Sigifrid, en nevø af enten Rorik eller Horik (se ovenover), nævnt i året 874, da han forhandlede på frankernes vegne.
Sigifrids brødre:
1. Halfdan, levede 873. Skønt han ofte er refereret andre steder som fællesregent med Sigifrid, nævner annalerne kun, at Sigifrid er danernes konge, og refererer til Halfdan som hans bror, uden en kongetitel. At han udøvede en del autoritet i Danmark er klart beskrevet i annalerne, der beretter om hans forhandlinger med frankerne, men hans antagne status som konge må betragtes som usikker. Med Sigifrid III's død, stopper de samtidige kilder til Danmarks historie midlertidig.
I 900 tallet dukker en konge op ved navn Hardeknud, som havde sønnen Gorm, der senere blev konge i Jelling med tilnavnet den Gamle.
Den tidligste sikre samtidige kilde til den umiddelbart efterfølgende periode er Adam af Bremen (sent i det 11. århundrede). Hardeknud kaldes også Knud I.
Harald II og Reginfrid
Harald død 852?, Reginfrid død 814
Regerede i fællesskab, 812-813.
Harald II, også kaldet Harald Klak, regerede også i fællesskab med to af Godfreds sønner 819-27, og var greve af Rustringen i Frisland.
Bem:
Denne krønnikefortælling, der er den tidligeste samtidige reference til Vestfold, er blevet grundlag for mange teorier. Siden Harald og Reginfrid optræder som fjender af folket i Vestfold og som fjender af Godfreds sønner, er det antagelsen blandt nogle, at Godfreds sønner boede i Vestfold, hvilket har ført til den foreslåede identifikation af Godfred og Ynglingekongen Gudrod, til trods for de åbenbare kronologiske misforhold.
I 814, dræbtes Reginfrid da han sammen med Harald forsøgte at genvinde kongeriget, og Harald søgte hjælp fra den nye frankiske kejser Louis I.
I 819, allierede Harald sig med to af Godfreds sønner for at drive de andre to ud af landet, og indgik en aftale om, at de skulle regere i fællesskab, hvilket varede til 827, da Harald blev fordrevet af Godfreds sønner.
I 826 lod han sig døbe i St. Albans kirke i Mainz, og blev derved tildelt grevskabet Rustringen i Frisland.
En lidt anden version beretter at der opstår splid mellem Harald og godfredsønnerne og Harald rejser ned til den frankiske kejser for at søge hjælp, men kejseren sluttede i stedet fred med godfredsønnerne og som et slags plaster på såret fik Harald tildelt grevskabet Rustrigen i Frisland.
I 841 skænkede kejser Lothar Harald II landet Walcheran. Hans død er nævnt i Fuldas annaler under året 852, men i en formulering der ikke klart fortæller, om han døde dette år eller tidligere.
Sønner af Harald II:
2. Rudolf
Død 873
Var på vikingetogt i Frankrig fra 864 til sin død.
Bror eller nevø til Harald II:
1. Sigifrid, der levede i 874, en kristen dansker, der forhandlede på Frankernes vegne. Der hersker tvivl om, hvorvidt han var nevø af Rorik eller en af Horiks nevøer, men det første synes mest sandsynlig i lyset af hans gode forbindelser til kejserriget.Horik I
Danernes konge 813-854
Godfreds sønner er ikke nævnt ved navn i de tidligere annaler der beskriver hans regering, og det er kun de mest fremstående eller måske de længstlevende der nævnes ved navn i kilderne.
I starten regerede Horik sammen med mindst fire brødre, af hvilke den ældste dræbtes i 814 da Harald og Reginfrid forsøgte at genvinde tronen. I 819, indgik to of Godfreds sønner en alliance med Harald II imod deres to andre brødre, og jog dem ud af landet, og derpå regerede Harald II sammen med de to tilbageblevne brødre, hvoraf den ene sandsynligvis var Horik I, hvilket dog ikke er klart fastlagt. Samarbejdet fortsatte indtil 827, da de jog Harald ud af landet. Et forsøg af Harald på at generobre tronen i 828 lykkedes ikke, og dette er sidste gang der henvises til Godfreds sønner i flertal, så Horik's bror og medregent må være død kort efter den tid. Annalerne nævner Horik ved adskillige lejligheder i de næste par årtier, og den politiske situation i Danmark synes at have været relativ stabil i denne periode. I 845 sender han en flåde på 600 skibe til Hamborg og plyndrer hansestaden, og Anskar måtte flygte til Bremen over hals og hoved.
I 850 blev Horik angrebet af to af sine nevøer, og tvunget til at dele kongeriget med dem. Denne tilstand var kun midlertidig fordi Horik døde i 854 i et slag mod sin brorsøn Gudurm, under hvilket et stort antal danske adelsmænd omkom. Det berettes, dog nok med nogen overdrivelse, at der efter borgerkrigen kun var en overlevende fra kongefamilien, og dets skulle været Horik II. Horik II
Danernes konge, før. 857-efter. 864.
Han menes at have været den nærmeste efterfølger til Horik I, men annalerne fortæller ikke noget om navnet på den danske konge i nogle få år efter katastrofen i 854.
I 857 gav Horik II Rorik tilladelse til at indtage den del af kongeriget, der lå mellem havet og Ejderen. Horik II var stadig i live i året 864, da et brev dette år er adresseret til ham af pave Nicholas I. Sigifrid III
Død 887. Danernes konge før 873-887 (Halfdan, levede i 873).
En person ved navn Sigifrid var på erobringstogt ved Charente i Frankrig i 865, men det er ikke fastlagt om han er den samme person. Han antages normalt for at være nærmeste efterfølger af Horik II, skønt dette ikke kan bestemmes med sikkerhed. Året for hans tronbestigelse er ukendt, men det var mellem 864 (da Horik II stadig var konge) og hans første tilsynekomst som konge i annalerne i 873. Senere er beskrevet, at Sigifrid blev døbt i 882, men navnet Sigifrid kan være en forveksling med Godfred. Sigifrid døde i 887.
